Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det ældste, som vides om Fynbo landsting, er, at det blev holdt i en kirke i Fyen. (Jeg læser nu også, at kongerne i de katolske tider holdt deres rådstue i Sortebrødre kirke i Odense, som var ruineret og øde for anno 1600.) j. bircherod.
En af de mange høje i et egekrat nord for Gammelby i Læborg sogn kaldes Fru Mettes høj. Ikke langt derfra mod vest ligger en større proprietærgård, Hundsbæk, som før var et betydeligt riddergods. Gamle folk mindes godt, at de sidste voldrester blev sløjfede. Fra borgen til ovennævnte høj skal have ført en løngang. En fru Mette, som sagnet dog ikke véd...
Som historisk mærkelighed bemærkes, at i Hvornum sogn er vesten for Trinderup kmt en lang rad sten, der skal være levning af et Odins alter. Trinderup hovedgård tilhørte 1443 en herremand ved navn Niels Gjed, der skjødede den til Nørre-Glenstrup kloster. Ved dette klosters undergang, kom den under Mariager kloster, men ved reformationen under kronen. Af...
Den bakke, som ovenfor er omtalt, bærer navnet Lindebjærg eller Linnebjærg. Her boede der en bjærgmand, og han var gode venner med bjærgmanden i Yllebjærg, som ligger i Hodsager, så de besøgte hinanden en gang imellem. En gang bjærgmanden i Lindebjærg havde været i Yllebjærg i besøg, havde han glemt en af sine vanter, og nu vilde bjærgmanden i Yllebjærg...
Vilsund har fået navn efter en kjæmpe ovre i Ty, der hed Ville. Så vilde han en tur til Mors og fik sine lange støvler ned fra knagen. Han gik nu tværs igjennem vandet; men da han så gik hjem igjen, havde han fået en dragt på ryggen der vides ikke, hvad det var og så sank han så dybt, at der gik vand i hans ene støvle. Da skal han have bandet over...
I Han herred er der i Tommerby sogn en kirke, der kaldes St.-Bodils helligdom, kaldet sådan efter en vis dronning Bodil, som levede et ret helligt liv og måske har prydet dette tempel med gaver eller indtægter. Men det siges at være opført i selve den hedenske tid af en vis Vidrik Vis, som, efterat han havde forladt hedenskabet, gik over til den kristne...
For forrige og for sidste krig så enkelte lige så vel ved hojlys dag som om natten store troppemasser drage syd på, men så vidt vides kun rytteri. De red i luften med rivende fart, musik og våbenbrag, så kreaturerne kom hjem i den storste angst. Det skal dog kun være dem, der er fødte en helligdag, der har kunnet se det. Bredstrup. Mads J.
I mange år for Øland i Harring brændte, har man vidst, at det skulde ske, og set den stå i tue. Manden selv har også set det, en gang han kom fra Tisted. Han skulde just til at dreje af fra landevejen, da han ser, at gården er gloende over alt, og så kjorte han jo til, så hestene var færdige at styrte. Sådan blev han ved, til han kom hjem, da var det...
I Roverstuen, bestående af to rækker bakker med en halv mils mellemrum, på Borris hede, er deret sted, hvor man hver sjette oktobernat ser en meget stor ild brænde, som kan sees over flere sogne. Årsagen dertil vides ikke. p. k. M.
En sømands kone fandt en gang om morgenen, at der var blevet en våd plet på gulvet om natten, uden at nogen naturlig årsag kunde opdages. Hun sagde da, at så var hendes mand eller son druknet. Det viste sig virkelig, at manden var druknet på havet, men hvor vidt det var sket den nat, vides ikke. p. v. Jensen, Stige.
Min bedstefaders svigerfader var snedker og lavede selvfølgelig også ligkister. En aften kom min bedstefader hjem og så, at doren til huggehuset stod åben. Ha.t gik da hen og lukkede den. Lidt efter havde han fået dynen over sig. «Har du hørt våårstavn i huggehuset ?» siger hans kone. «Nej.» <Da er min fader der ude at lave en ligkiste.* «Havde...
da.etk.DS_02_H_00371
I Vejrum mellem Holstebro og Struer ligger herregården Avsumgård. Der fortælles, at der fra Avsumgårds vestre markskjel og tværs over markeu til ostre markskjel om natten omtrent klokken 11 færdedes en hvid kalv. En daglejer, der gik til Hjerm i arbejde, kom en søndag aften til Lillebjcerge i Sir. Kone o spurgte ham da, om han ikke gik til Hjerm om...
I Lydinge, Krarup sogn, boede en mand, som de kaldte Hans Jen. Bag om hans have gik vejen hen til Peder Møllers gård. og på denue vej modte en mand en aften et lam, som han antog for et rigtigt lam og derfor vilde gjenne det; men idet han slog til det med sin stok, drog det ind i Hans Jens humleplet, hvor det gjorde en farlig st6j. Nogle cage efter døde...
Om Sybille vides kun lidt. Hun havde en andefod og en menneskefod og kunde lige så godt svomme i vandet som gå på landet. Hun har spået, at mod verdens ende skal de ploje bakker og bjærge, og moser og kjær. Sommer og vinter skal blive ens, og menneskene skal klæde sig så brogede som hugorme. A. N.
En mand havde én til at ploje for sig. De brækkede lyng i Gjern hede, og der var så knusendes mange orme. Så kommer der så meget en vældig stor én. Ham, der kjorte, han siger til den anden: «Nu skal du nok se !> og så skrev han en streg med en kjæp uden om ormen i en krauds. Han sagde måske noget, men nok er det, ormen gav sig til at løbe, lige så...
I herregården Sobos have, et par mil nordvest for Fåborg, står en ældgammel, halvudgået lind, der tidligere har stået i en nu bortryddet skov. Når denne lind forgår, så skal også Søbo forgå, idet en lindorm, som ligger under træets rod, da kommer frem og vælter Søbo ud i søen. Lindormens billede påvises i træets bark, idet nogle striber eller udbolninger...
Min plejemoder var fra Egå og tjente Niels Andersen der. Der var en nisse, og han kom om ved hende mange gange. Da hun var ræd, sagde han, at hun skulde ikke være bange for ham, han skulde ikke gjøre hende nogen fortræd, for han kunde jo nok mærke, at hun kunde se ham. De malkede al tid deres køer ude ved en esk, for der havde han hans bolig, og så havde...
Svend Felding kom til en nisse, der kom gående med syv traver havre på ryggen. Det var jo en stor borren, og så sagde han til ham, at han skulde hvile sig lidt. Det gjorde så nissen, og da siger han: «Havde a vidst, hvile var så god, så kunde a have taget syv traver til.» Nu gav han ham syv karles styrke for det gode råd, men fra den tid kom han også til...
«Havde jeg vidst, at hvilen var så god, skulde hæssene have fulgt mig både.» Lærer Hansen.
Der var en nisse her i Sønder-Kongerslev i Kræn Bundesens gård. Karlen var en gang med ham i Randnip at stjæle, og de skulde jo have en god borren. Da de kom til en bitte hoj på præstens mark, der kaldes Knoldhoj, sagde karlen, at nu vilde de hvile dem. Nissen sagde så, at havde 54 B. Nisser. han vidst, at hvilen var så god, så vilde de have taget hele...
