Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
En gammel præsti Nykjøbing på Falster tog omsider sin afsked. Han var for resten afholdt, men der kom ikke mango i kirke. Han blev ved at bo i byen, og da nu den nye præst kom, lagde den gamle mærke til, at kirken blev fuld af mennesker. Så sagde ban: Havde jeg vidst, at der skulde blive sådan kirkegang i Nykjobing, så havde jeg ikke taget min afsked i....
Degnen Schmidt i Øster-Lindet Var fritænker, men præsten Gotlieb var meget gudfrygtig. Når præsten vilde tale mod degnen om noget af kristendommen, sagde han altid : Det har æ vidst så længe, hr. pastor, det behover han ikke at fortælle mig-. Jajas, siger præsten, jeg vil heller ikke pånode ham min kristendom, men skulde han imidlertid komme i...
Et par gammelagtige folk var til alters, men de folte Mg sa meget, at manden sagde til konen, da de var komne ind: Havde a vidst, der var ikke andre end stakler til alters i dag, Mitte Katrine, så vilde vi lige godt ikke have været te'n. Da de nu går op til alteret, kommer der én, som er krevl, og han går ned igjen. Da giver denher mand ham et skub, så...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
Godsforvalter Thomsen pa Frisenborg havde berberisser omkring haven ved sin bolig. Da greven erfarede, at det var skadeligt at have dem. bod hun Thomsen at udrydde dem. Det måtte han så gjore. Han blev senere birkedommer i Hammel og kom da til at bo i en gård, dir var Lrstegård til greven, og som han havde haft mange ar fur han kom til Frisenborg. Der...
En pige vilde gå fra Dagbjærg og til Høgild mølle, og så gik hun med en lille enspor vej, der går lidt vest for Kongenshus. Der blev hun overfalden af en mandsperson og fik flere knivstik. Men der kom folk ad vejen i det samme, og han tog så flugten, men sagde til hende, at han nok skulde træffe hende en anden gang, og så skulde hun nok få lidt mere. Hun...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Ved Limfjorden og så vidt vides også anden steds i Jylland er det en almindelig tro, at når en person er omkommen på vandet, og man skal søge hans lig, så skal man tage en hane med i båden, og når man da kommer over det sted, hvor liget er, vil hanen gale. Meddeleren har selv set to både, hver med en hane i, blive roede frem og tilbage på fjorden for på...
Da landmålingen gik over landet (vist 1825), kom der en underofficer eller sådan én fra Jelling, og han kom på kost hos en mand i Rostrup (det var Peder Mathiasens moder, han var gift med). Denne her landmåler forlangte at få kaffe, men det kjendte de ikke der, og så måtte han selv kjobe bønneme og sige konen lidt om, hvordan hun skulde bære sig ad med...
Der var to søstre af navnet Bruun. Den ene ved navn Kirstine Bruun, var forlovet med en kapellau på Holmsland, men han døde, inden de blev gift, og siden giftede hun sig aldrig. Hendes gravsten ligger på østre side af Velling kirkegård og er lagt af SOren Ammitsbol, som på den kalder hende soster. Hans egen gravsten ligger tæt ved. Den anden jomfru var...
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
Når kukkeren kommer, skal man så byg; den siger: Kuk-kuk, så byg! Sit første leveår er den kuk, det andet duehøg, det tredje hønsehøg; om den stiger køjere, vides ikke. Når den som unge bliver lidt stor, hakker den de andre unger ihjel, og når den bliver så stor, at den kan sørge for sig selv, tager den den lille fugl, som flyver bag efter den, og som...
Man må ikke stående lægge æggene under hønsene. hvorfor vides ikke. Mads Jepsen.
Efter hundedagene kommer kattedagene, hvor længe de varer, vides ikke; men de ere mer vanskelige, mere utro. end hundedagene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_01_0_00912
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Æ tjente Povl Lisby i Fjaltring. Han havde noget landhandel, og så skulde der have kommet noget tobak til ham lille-juledag, men det kom ikke. Så skulde æ over til Trans at låne et par karduser, men forinden skulde æ have skåret alle de hakkelse, vi skulde bruge i jul, og derfor blev det noget silde for mig. Det var noget klaset vejrlig, og æ kommer i en...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
