Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ryumgård var i gamle dage en langt anseligere gård end nu, var prydet med kobbertage og havde et anseligt gods. Der boede en mand, som optoges i adelsstanden og blev gift, men ægteskabet var ulykkeligt, og konen indgik forbindelse med herremanden på Vedø. Vilster på Ryomgård blev lidt efter lidt mere i vejen for de to, og så indespærrede de ham i et...
På Dronningborg ved Randers boede i begyndelsen af forrige århundrede Peter v. Sprechelsen, som ligger begravet i et kapel ved Borup kirke ved Randers. Samme Sprechelsen havde en husholderske, der hed Bodil Stens, og hun var efter sagnet en forfærdelig kvinde. Der siges, at når hun var vred på en af pigerne, lod hun hende løfte låget op på en stor...
Niels Povlsen på Gunderupgård er manet ned i et hul, de kalder Povlsens hul, det er syd for gården. Han kom ridende om natten så glubsk til stalddøren. Karlen kom springende op og troede, det var husbonden eller en anden fremmed, men så var der ingen Der var to præster om at mane Niels Povlsen på Gunderupgård, og de to var i lag med ham flere gange. Så...
Konferentsråden på Overgård »den krogede«, som han kaldtes, spøgede så voldsomt, da hanvar død, at snart ingen kunde være i gården for ham, for der var næsten ikke det sted, hvor spøgelset ikke færdedes; han red på ryggen af pigerne ned af trapperne, og tumlede med hestene i stalden. Det var ikke til at holde ud, og så måtte de have præsten fra Udbynedre...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
Gården Rottervig i Avlum skiftede ejer med hver fuldmåne, for den var fæstegård og så pint med skatter, at iugen ærlig mand kunde bestå der. Ved 1820 blev marken kjøbt som arvefæste, så vidt vides, og gården flyttet fra åen længere op i marken hvor den nu ligger. I den gi. gård, fortælles der, havde folkene en plade af blik med svenske ord på, hvilke dog...
En gang var der tvende livslanger, som bad så meget om at beholde livet. »Vel«, sagde kongen, men hvad konge det var, vides ikke, »vil kong Valdemar benåde jer, så skjæuker jeg jer livet«. De blev da, først den ene, så den anden, hensatte i Vordingborg slot på et værelse, hvor Valdemar hver nat huserede. Kl. 12 kom han i sin kongelige dragt med krone og...
Til én af Scheelernes herregårde i Jylland kom en mand (så vidt jeg mindes, hed han Bang) og lå her en nat. Han havde da den drøm, at en skikkelse ved midnatstid viste sig ved hans seng og sagde ham, at der over porten var indmuret en skat i et jærnskrin, til hvilket den regjerende grev Scheel havde en guldnøgle, og sagde ham, hvorledes stenene var...
I Ådum skal der være en skat begravet. Skyggen af kirketårnet går over den hver dag. Man mener, at det er osten for kirken, den skal findes, men hvor langt henne vides ikke, for der er for mange år siden taget syv alen af tårnet.
Midt inde i Ulfborg sande er der en slette, som kaldes Larses lav, men hvorfor vides ikke. Her er en karl fra Kjærgård begravet, som havde taget sig selv af dage i et af udhusene. Den gang måtte en selvmorder ikke begraves i indviet jord. Han færdedes ofte derude, da det tunge sind havde lagt sig over ham, og derfor blev han jordet der. m. kirstine...
Mårup eller Vidstrup byes jord vest for Hjørring ligger slet under en åben sandflugt, så hvis ikke nu er fordærvet af sandflugten, er at befrygte, at det hver dag sker, kan derfor ikke ansees uden for allerværst. Rugbjærg byes mark befindes for en stor del fordærvet af sandflugt, så hvis som ikke allerede er fordærvet, kan ikke vides, hvilken dag det...
Fra gården Bratskov har i nord gået en grøft omtrent lidt længere hen end til Fredensdal skole. Nu går den ikke slet dertil. Den er ikke lige dyb overalt, for det jordsmonnet er ujævnt. Den kaldes Katrines gang, og der fortælles, at den skal være gravet, for at jomfru Katrine kunde spasere i denhver dag uden at være ulejliget af blæst. Men det vides...
Vil man reflektere noget på traditioner, da er det en gammel sandsagn, at der i fordum tider skal have stået en herregård på bemældte Herredsbjærg, hvorfra en vej skal have været anlagt over en stor mose, Darum mose kaldet, til Kjærgård, som ligger en fjerdingvej derfra i nordost, og på samme vej skal tvende jomfruer være bleven ihjelslagne, men ved hvad...
Men i fordum dage skal der på Homå hede have standen adelige gårde, hvor mange og af hvad navn vides ikke. Gårdenes åsteder sees her og der, såvel som agerrenene. Beboerne derpå haver søgt til Homå, og siges at have mødt ved samme kirke adelige personer med syv karme. Jeg holder for, at det ikke har været herregårde, men små landsbyer eller enstedgårde,...
Når og af hvem Spøtrup i Salling er bygget, vides ikke, men der fortælles, at en fornem frøken skal have smidt hendes fingerring ud i et morads med de ord til hendes tilbeder, at dersom han på det sted, ringen lå, vilde opføre en anstændig bopæl, skulde hun blive hans. Adelsmanden lod nu opdæmme med mange tusende læs sten, der var tilførte af egnens...
Nede ved landevejen, nordost for Bendstrup har der været en mølle og en mølledam. I kanten af denne under en stor sten skal ligge en skat nedgravet. Denne molle har naturligvis hørt til Bendstrupgård, som har ligget på en odde, der går ud i den nuværende eng. Der er nu ikke længere noget, som viser for, at her har ligget en herregård, ti på pladsen, der...
På Jennums mark er der en lavning, der kaldes Kåsbjærg mose. Der skal en gang have været en gård, som er sunken i jorden; af hvad grund dette skete, vides ikke. karen m. rasmussen.
For Pilemark fogedmark, noget nord for Sælstenen, og ud for Niels Bloks lod ved Else Made sees ved lavvande lige ved strandbredden fire store sten satte i en firkant. Her var i fordums tid den hellige kilde, som en mand indtil for en menneskealder siden holdt ryddelig, når havet havde fyldt den med grus og sten. Den blev meget søgt af svagelige personer...
da.etk.DS_03_0_01084
I Grætrup by skal tilforn have stået en kirke, hvorunder har ligget Grætrup by, Skove by, nogle lægger til også Brokholms tre gårde, daværende af hartkorn fri hovedgårdstaxt 14 tdr. 2 skpr., rimeligt hovedsognet til Tise, da præstegården endnu ligger i Grætrup. Når den er nedbrudt, vides ikke, men byerne er lagte under Junget sogn.
I tårnet er kuns én klokke, hvorpå findes også en inskription uden årstallet alene, som viser, at den er støbt midt i 16de seculo. I forrige tider har tillige hængt en liden klokke i koret, som kan ses af det tilbageværende træværk, som endnu sidder på samme sted, hvor klokken har hængt, som rimelig har været brugt til at ringe i prædikestolen med, men...
