Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Degnen Schmidt i Øster-Lindet Var fritænker, men præsten Gotlieb var meget gudfrygtig. Når præsten vilde tale mod degnen om noget af kristendommen, sagde han altid : Det har æ vidst så længe, hr. pastor, det behover han ikke at fortælle mig-. Jajas, siger præsten, jeg vil heller ikke pånode ham min kristendom, men skulde han imidlertid komme i...
I Hyyum havde de også en stodderkonge, men han var lidt stor på det og vilde ikke gjærne drive med tiggerne. Han fik flæsk og kjød til jul og æg til påske af beboerne. Det var lians bestilling at gå om med offersedler til jul og varte op ved gilder, tappe brændevin og passe på, at alting gik ordentlig til. Da han så meget pæn ud, kunde de godt have ham...
En kone var bleven enke, og så havde hun en del børn og havde ondt ved at ernære dem. Så gik hun til præsten og klagede hendes nod. og nu gik han der inde i hans kammer og røgte af hans pibe og borte på det. Da hun var færdig, forelagde han hende flere bestillinger, som hun kunde tage fa: på'og ernære sig ved; hun kunde blive vaske),I-, ellr sypig.....g...
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
Pastor Tjereby i Fovlum varte en gang sådan til på prækestolen: Næste søndag bliver der altergang for de enkelte få dovne, der er tilbage. Det var nemlig skik, at der regelmæssig hvert forår og efterår var altergang tre gange, og dem, der først kom den sidste gang, de blev ansete for de efterladne.
Der var et år der var sådan en forfærdelig fodermangel. De tog sengehalmen og gav høvderne, og det gamle tag blev taget af udhusene, så der næsten ikke var et hus fjernt og nær, uden det var nagen. Stuehusene sparte de, så længe de kunde, for dog at have noget at hæle sig under. \rore forældre fortalte meget om det, og det var ligedan E. T. Kristensen:...
Der var en Skibstømrer på Turø, der hed Niels Madsen, han havde en Datter, Kristine, der var på en 10, 12 År. Hun blev forgjort, så alting kom til at vende avet på hende. Når hun gik, så vendte Tæerne tilbage, og når hun læste, vendte det hvide ud af Øjnene, og når hun skulde tage på en Ske, så vendte Hænderne helt baglænds. Folk rådede ham da til, han...
Hjemme i Bindeballe havde vi en Knægt at tjene, og han stjal Æg fra os. Pigerne kom og fortalte, at han havde kogt dem, og så blev han taget i Forhør og forklarede først, at han havde fundet dem, men måtte til sidst vedgå Tyveriet. Min Fader sagde så, at det skulde være hans Straf, at han ingen Æg skulde have til Påske. Det blev han så fornærmet over, at...
Der boede et Kvindemenneske i Vonsild, de kaldte hende den gamle Fiskerkjælling, og hun gik omkring og handlede med Fisk og tog også Turen ned til æ Feldt. En Dag hun gik til Feldt, da kom der en Mand kj ørende med en Træblok på Vognen. Hun spurgte, om hun kunde komme op at kjøre med. Nej, han havde Læs nok. »Ja, det kan også være det samme,« siger hun,...
Min Oldefader og Oldemoder boede i Gammelby, og a var ved dem. Så en Aften kom vor gamle Degn, som havde holdt Skole for mig, og sagde, om a ikke vilde gå op til Kroeret og hente en halv Pot Brændevin, ham og min Oldefader vilde have en Puns sammen. A gik jo, men lav a så gik tilbage, da sidder der en stor sort Kat på et Toftedige, og den havde så store...
Der var en Mand, der havde sådan en forfærdelig stor Have med Frugt: Æbler og Pærer o. s. v., og de var så i Bande til at stjæle af det ved Nattetid. I den samme By boede der en Troldkj ælling, og så gik Manden hen og klagede hans Nød til hende og spurgte, om hun kunde ikke forandre det. Jo, det kunde hun godt, men hun vilde have alle de Frugter, hun...
A var en Dreng på 10 År og gik der hjemme i Barde og passede Får. Der var en Høj på Marken, vi kaldte Siorehøj, og en Eftermiddag, det småregnede, da så a, lav a nu gik ved Fårene og så mig lidt omkring, te der stod en Hest henne ved Siden af Højen med sådan et sært højt Saddeltøj på, og ved Siden af stod Rytteren med et Tornister på Ryggen og i...
Min Husbond, Søren Johansen i Oplev, fortalte mig således: I ældre Tid, da Skolen i Årestrup stod ved den nare Side af Kirkegården, og der var Indgang fra Degnens Bolig til Kirkegården, hvor der var en udbygget Kvist, som udgjorde Forstuen, da kunde det jo træffe for den Degn som for andre, at han skulde op om Natten og hen i Yderdøren at lade hans Vand....
Her har de også brugt at putte Børn gjennem en grøn Saj, når de havde engelsk Syge. Sillas Hansen her i Øse har brugt det Råd til et Barn, og de fik Rådet hos en klog Kone i Fåborg. Hun sagde, at Barnet skulde igjennem 3 Gange, og så skulde Saj en lægges så nøjagtig ned igjen, og lige så hurtig som den groede til, lige så hurtig skulde Barnet komme sig....
En anden Gang havde en Mand sat Ild på Pastor Balslevs Svinesti (i Hårslev), men de kunde ikke få ham til at gå ved med det. Så var det en Søndag, da sagde Præsten på Prækestolen: »Dersom den Mand er her, som har sat Ild på min Svinesti, vil han så gå ud på Kirkegulvet, så skal han blive fri for Straf, men dersom han ikke vil det, så skal han svinde hen...
Min Moders Moder hun var født til en hellig Tid, og derfor var hun synsk. Når hun havde været ude og kom hjem, fortalte hun tit, hvad hun havde set. Hun kunde se Ligskarer og kjende Hestene. I min Fødegård havde de en Skimmel, og den kunde hun jo kjende fra de andre Heste. Hun kunde sige, når vi skulde kjore tredje eller fjerde i Rækken i et Ligfølge....
Johannes Just på Hollum Mark han sagde, at de havde en Nisse bag ved deres Skorsten, og han så ham flere Gange, han havde en rod Lue på. Når Konen kogte Bogetgrød, så vilde Nissen så gjærne have nogle af dem, og han satte megen Pris på at få Smør i Grøden. De Grød skulde så sættes op i æ Gjævling, det var lige oven over Stuehus-Døren det er jo den, de...
I Oldrup var der en Nisse, og han fik en Potte Sødgrød hver Løverdag Aften, og de var sat op på Ovnen til ham. Han bestilte ikke andet om Morgenen end at moge for Pigen i Nødset, og om Dagen sad han for det meste i Ladevinduet og slikkede sig. Så var Karlen kommen så tidlig op en Dag, at han havde set, Nissen havde været ved at moge, og så siger han til...
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
En Dag kom en Kone her i Byen ud i en Blegehave, de havde, og der gik en grumme stor Skruptusse. Så sparker hun lidt til den og siger: »Å, din tykke So, du skal nok til at have en lille, a vilde gjærne til Barsel ved dig.« Så varte det en 8 Dags Tid efter, da kom Trolden og hentede Konen, om hun vilde nu følge med ham hjem. Hun jamrede sig og vilde ikke...
