Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en præst oppe i Hobro-egnen, der hed Spuhr, han var bleven gift med en kjøbenhavnsk dame. Nogle gode venner rådede dem til at kjobe en gris og få slagtet. De får det også gjort og hænger den op i en vognport. Der vilde de nu lade den hænge og gå og skjære af den, ligesom de brugte. Konen var jo vant til at gå til spækhokeren og kjobe, og han...
Pastor Lund, der flyttede fra Levring til Serel, havde blot ét par støvler, og en tid efter at han var kommen til Sevel, var de opslidte. Så en søndag, han skulde til kirke og vilde jage fødderne i dem, gik den ene igjennem, så han kunde ikke bruge den, og han måtte da tage til kirke med én støvle og én tøffel. Da han så kom ind i kirken, var der sådan...
Præsten i Lerup var vant til, at hans degn ved altergangen hældte vin i bægeret og lagde brød på disken. Så kom der en ny degn, og han vidste ikke af den skik at sige. Han satte blot sagerne op ved siden af hinanden på alteret. Da præsten havde læst af alterbogen og lige havde begyndt på at messe indstiftelsesordene, opdagede han, at både kalk og disk...
Der var en degn Nielsen i Udbynedre (eller ovre?), han holdt ikke af, at folk sang i kirken, for han vilde selv have æren, og at folk blot skulde høre ham. Det vidste hans egne sognefolk nu godt, og de tav, men når der kom folk fra andre sogne, så sang de jo med, som de var vant til. Så var det en dag, der atter var nogle, som sang med, og det temmelig...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Lærer Holm, der var i Agger, stjal ved stranden. En gang stjal han en skjorte, og da han blev anklaget derfor, var han i skjorten. Så blev han afsat fra embedet, men fik siden lov at søge igjen og kom da til Ørum som degn. Siden kom han til Vrensted og døde der. Biskoppen var der en gang på visitats, og han bemærkede: De taler for meget med børnene....
Den gamle lærer Moller i Fjellerad var rationalist og sagde om de bibelske historier, at det var sådan noget gammelt snak, som man ikke skulde lægge videre vægt på. Han havde den idé, at han ikke kunde gå forbi et bord med hjørner, og derfor lod han altido hjørnerne skjære af skolebordene. De fik en ny præst, Ågård, der havde gigtfeber det første han...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
En skoleholder i Le, der hed Abrahamsen, havde forst været havekarl i Ulstrup, og så blev han ansat som skoleholder. En gang vilde provst Roed i Langå holde visitats i hans skole, og læreren skulde da tale med børnene om det andet bud. Nu står der i Pontoppidans forklaring til dette bud i den gamle udgave skuffe for bedrage, og da børnene nu havde læst...
En peisillekræmmer skulde levere et stort læs hvidkàlshoveder hos en anden handler. Så kommer han til en kro, hvor han tit var vant at komme ind, men det var just ikke hans mening at tage derind den dag, og han vilde så kjøre forbi, men hestene var vante til turen, og så svingede de op for døren, lige til det snurrede. Der vælter vognen, og alle...
I Rosdal i Engbjærg ved Lemvig havde de en gang en korndynge liggende på loftet i den tæt ved gården værende kirke, og karlen skulde somme tider om vinteraftenen der op for at hente en sækfuld af kornet. Det var nu noget, han var vant til og heller ikke brød sig om. En aften kom han som sædvanlig om på Engbjærggård for at få kirkenøglen. Folkene sad lige...
Hus-Spillemand kom kjørende med stude og spurgte om vej efter Vejle, skjøndt han kjendte vejen godt. Men han var en træjring. Det var nu ikke godt at sige ham besked om så lang en vej, men så viste de ham da østpå. Da han kom tæt til Norholm, kjørte han ligefrem og ikke med den vej, der stak fra ad Sønder-Omme. Så kom han ind i gården og holdt uden for...
Der var en gang en dreng, som altid var vant til at nægte, når han blev beskyldt for noget f. ex. at have slået en kop i stykker. Så spurgte hans fader ham en dag om, hvem der havde skabt verden. Drengen svarede, at det havde han ikke gjort. Faderen spurgte atter derom, og så svarede drengen, at han havde alligevel gjort det; men han vilde aldrig gjøre...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
Lacxt Varer, der var forpagter i Højbjærg Brohus, vilde gjærne fortælle om hans krigsbedrifter, når han havde fået en stor dram. Bjerregård, den gamle præstes søn i Hjermind, der boede i Højbjærg, havde sådan morskab af at hore på ham og vilde atter og atter have ham til at fortælle derom, endskjøndt han forhen havde fortalt det de utallige gange. Har...
En dreng var med hans moder ude at hske. Hun hed Lang-Ane, og han hed Lavst. Han skulde bære ormposen; men da de så kom til Fjellerad bakke, blev han træt. Moderen gik foran, og så råbte han: Fjellerad bakker æ så lånng, å wormpuesen æ så tang, mower, rnower, bi å bær mæ! Han var endda 16 år den gang og vel lang til at bære. Men alligevel hk han patten...
Jens Langkniv havde en kniv, det var ikke for det den var så gefærlig lang, men den var slem nok, for han havde en strikke om håndleddet og kunde kylle den fra sig og trække den til sig igjen. En gang byfogden i Skive og så hans kusk de var kjørende ad vejen og vidste ikke af, at Jens Langkniv var i nærheden, da kom hans karle og testede byfogden an, og...
Gramle folk her i byen sagde for en 30, 40 år siden: Omm o æ Rønn og omm o Hærbøor, i steden for ovre på Rønn og ovre på Harboøre. Det kom af, at de var vante til at færdes ad landevejen, som gik fra Vestervig kirke gjennem Tabel og Agger til de på ejdet her vesten for fjorden liggende byer, idet de kom vesten om fjorden. Denne vej brugte også...
Et sted i Grimstrup er en lund, hvor de lavede brændevin i et skjul ude i skoven. Deres svin kjendte stedet godt og var vant til at gå derud for at få spolet. Så hørte de, at kontrolløren var på egnen, og så turde de ikke lukke deres svin ud. De stod så og skreg et par dage, indtil han endelig kom. Han var snarrådig nok til at løbe hen og lukke op for...
Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermorgen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt før de...
