Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
136 datasets found
Danish Keywords: vant
Jens Peter Pedersen er født den 1. maj 1836 på Borup mark i Tårs. Hans fader var født i Tranum, Han herred, og han har fortalt ham en hel del af det, han kan. Men både fader, moder og moders moder fortalte meget. Den sidste var fra Tårs og var for resten en søster til boghandler Chr. Steen i Kjøbenhavn, der rømte fra hjemmet, sagtens for at blive fri for...
da.etk.JAT_06_0_00905
Vendsysselske skjældsord: Dawwfetter, luurask, gomnielskræer, æbelkræmer, didrik, tingesten, gassikræmer, twæreng, lusker, fløøgab, kråphoi, slasking (i slem si.), griistammes, krysting, mjæærsprækker, moffelbjøn, stapsæk, uteng å skywteng (tone på 1ste stavelse), gallskipper, brætting, grøwam, gusting, klisterm?', fomp, moogpråwst, låptammes,...
Da præsten Hans Dahl var bleven kaldet til Skorup og Tvilum og så boldt sin tiltrædelsesprædiken i Vole kirke, spurgte man en busmand, der boede på Vole mark, som bed Mikkel Frandsen, hvad ban syntes om den nye præst. Han svarede: “Ja hvad, vor nye præstes præken var god nok, men han har fået et skidt vinterfoder, for ban er så lådden”. Præsten havde...
I Durup i Salling blev den nye salmebog indfort, og så skulde der jo også synges nogle nye melodier. Dem syntes beboerne ikke rigtig om, og det skete da stundum, at der blev konflikt, i kirken mellem degn og menighed, idet degnen sang en ny melodi, og menigheden den gamle. Navnlig var der en ældre gårdmandskone, som havde en vældig stærk stemme og var...
da.etk.JAT_06_0_00431
Degnen holder skole i sit hus og i en gård, kaldet Ure, hvor dog sjælden nogen indfinder sig formedelst stedernes langtfraliggenhed og vejens besværlighed i de korteste dage. Ingen er vant til at lade nogen gå i skole før mortensdag eller længere end til pedersdag. For og efter den tid haver hver sine behov til at vogte fæ og gjore arbejde. Udi Tulstrup...
da.etk.JAT_06_0_00381
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: “Johannes den Dober”. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
da.etk.JAT_06_0_00327
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
Når Junke-Peter var ude på arbejde, og de vilde give ham 24 skilling i dagløn, så sagde han: “Nej, a vil F. tå mæ ha' min mark, det er a vant til at få”. Gav de ham det spørgsmål: “Hvor gammel er du nu, Hans Peter?” så svarte han : “Ja, a er F. tå mig lige så gammel som bjærgmandens den røde hest”. — “Ja, så er du også gammel”, føjede de nu til, og det...
da.etk.JAT_06_0_00191
Der boede en mand i Ørritslev, der hed David. Han var på en måde ordentlig nok, men var noget rap i det og vilde godt drive nogle spilopper. i den tid gik der skomagere omkring på landet og solgte af deres sager, og så kom der også en fra Odense ind til ham og bad om at blive der om natten. Det fik han lov til, og da det var beskidt på vejene, så vilde...
da.etk.JAT_06_0_00124
Mads Bitte-Kræn fra Stenbjærg sagde alting bagvendt. Han havde to sønner: Bitte-Kræn og Ott. Om Ott sagde han en dag: “Han løvvt Færregors låå å sonden hans hywer trææsku”. Hans kone døde ude i Tisted, og det var han bedrovet over. Han udtalte sig med, at ban var så grov kjed af, at han ikke var ved hende de sidste tre dage hun døde. De to brødre kunde...
da.etk.JAT_06_0_00031
Vejene var nemme at finde i mørke, for slagene va dybe, og øgene var vant til at følge dem. .lokum Kr., Sæsing.
da.etk.JAT_05_0_00187
Ved Sebbersund var fiskeriet så svært forhen, at fiskerne ikke regnede penge. Det var ikke sjældent, at en mand tog en tidalerseddel og tændte sin pibe ved. Fiskerne havde så mange sølvkruse og -kander. Da så fiskeriet ophørte, og de ikke var vant til arbejde, sad de på kroen og svirede, og så måtte de tilsidst af med deres sølvkander. Min bedstemoder...
da.etk.JAT_05_0_00083
Når de holdt kartegilder eller skagegilder her på egnen, begyndte de gjærne tidlig på morgenen. Det var mest E. T. K. Iver Larsen, Errindlev. gamle koner, der var vant til det arbejde, og der kunde fejt drikke dem en dram, det var godt for æ støv, sagde de. Om eftermiddagen havde de godt af en lille puns ovenpå kaffen. Når de så var færdige om aftenen,...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
da.etk.JAT_04_0_00197
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
da.etk.JAT_04_0_00028
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær — for hun var fra Bræstenlund — og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske — for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
da.etk.JAT_03_0_01728
Min kone fortalte, at i hendes forste mands bedsteforældres tid var der kvægpest (år 1716), og elle deres koer her i gården døde sa nær som én. De havde den gang lidt skolehold lier i byen. og når et af hornene kom hjem fra skolen ng bad om en tår mælk at drikke, som de var vant til, gav hun sig til at girede og vride hænderne. Men i den øverste gård i...
da.etk.JAT_01_0_01272
En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfødt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert øjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mændene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da...
da.etk.JAT_01_0_00013
Da den ny salmebog skulde indføres i kirkerne, fik pastor Heegård i Nordby på Samsø så vel som andre præster ordre til at kundgjøre det fra prækestolen, og han sagde da: “Næste søndag begynder vi altså at synge de nye salmer”. Om løverdagen var der gadestævne, men der var præsten ikke med, og man vedlog der, hvad man vilde gjøre. Om søndagen altså var...
Hr. Daniel Hop blev 1801 kaldet til præst for Grundfor og Sporring. Men ban var meget døv og brugte høreror, så da han kom i sit nye embede og stak røret hen til folk, når de kom og vilde tale med ham, gav de sig til at le og teede sig sådan, at han blev meget ubehagelig berørt deraf. Han søgte da om tilladelse til at komme tilbage til sit gamle embede,...
da.etk.JAH_06_0_00831
35