Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er en Landsby, a tror nok, den hedder Snerup, og i Nærheden ved den boede en Bjærgmand, han havde et stort Engskifte, og nærenstid han fik Høet derfra om Året, så måtte Folk godt græsse i hans Eng, men de skulde fly ham en Karl hvert År til at hjælpe ham at slå Engen. Det kunde nu være slemt nok, for den Karl kvælld han, og der var så næsten ingen,...
Der var en Jordemoder, der hed Gjertrud, hun var en Dag kj ørende hen til en Kone, der skulde gjøre Barsel. Så gik der en hæslig stor Tusse ved Vejen, og den blev ved at krybe efter Vognen. For Løjers Skyld sagde hun så: »Ja, jeg skal også nok komme til dig og betjene dig, når du kommer til at trænge til det.« Strags, da hun havde sagt det, krøb Tussen...
En Mand i Sydty havde en Tjenestedreng til at passe hans Kvæg og Får, og han skulde stå tidlig op om Morgenen og kom sildig i Seng om Aftenen, så han i Sommertiden i det højeste kun fik fem Timers Søvn i Døgnet. En Sommermorgen kaldte Husbonden som sædvanlig på ham Klokken tre eller halvfire, og han kom så ud i Marken med Kreaturerne, men kom ikke...
Bjærgmændene i Yllebjærg og Lindebjærg var gode Venner og besøgte hinanden. Da således den ene en Gang havde været hos den anden, glemte han sin ene Vante. Den anden tog den og fyldte den med Jord og kastede den så hjem til ham. Hvor Jorden blev tagen, blev der et stort Hul, men der, hvor Bjærgmanden hældte Jorden af sin Vante, blev der en stor Høj....
Der var en Mand der henne i Horne, der hed Mikkel, han var altid vant til så meget Mist på hans Kreaturer. Så en Dag gav han sig til at kjøre Foldtørv af en Høj, han havde på hans Mark, og hjem i Møddingen. Men om Natten efter, da han allerede havde kjørt mange Læs om Dagen, så kommer det til Vinduerne og råber og siger: »Miggel, Miggel.« Han svarer:...
Der lå et Hus ved østre Side af Helium Bakker, og den gamle Mand der i Huset sagde, at der var Nisser inde i dem. A var der i 15 År og hørte hvert År, at der var sådan Dumren i de Bakker fra November til Jul, men så snart Jul havde været, så hørte vi ikke noget mere. Til sidst blev vi så vante til den Lyd, at vi brød os ikke om det. Søren Larsen, Rollen.
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
Når a har malket af, så såre a er færdig, gjør a et kors over kanten af spanden og siger stille: »Jøsse Kristi kås.« Det er a nu bleven vant til, lige fra a var eu bitte tøs, og der er jo ingen, der hverken horer eller ser det. Da a en gang malkede omme ved degnens, mærkede han det dog, og så lo han ad mig. Uglbølle.
A og pigen i den gård, hvor a tjente, i Ovtrup på Mors, vi gik og rykkede tidsler. Ligesom vi så går, giver huu sig pludselig sådan til at grinne, ja, te vandet det trillede af hendes øjne. I det samme rækker huu hendes hånd ud og siger: »Se, hvor sort den vante er. c Så kunde a jo forstå, hun var ikke rigtig klog. Vi kommer hjem, og hun mente jo, hun...
Min mand havde først været forlovet med en pige i Biastrup. Så var hun til krigerbal, og der gav en anden pige hende et æble, som hun bed af. Så blev hun syg og måtte hjem og til sengs, blev stadig ringere, og det var helt forgjævos, at de søgte doktor. Så tog de til sidst til Erik Iløøg i Ramten skov. Han sagde, at han kunde ikke frelse hende, for hun...
Pigen i præstegården i Randum stod og kjærnede. Så kom hun ind til madammen og klagede over, at der vilde ingen smør blive. Da madammen så spurgte hende, hvordan det kunde være, svarede hun, at det måtte være, fordi Oves kone havde været inde at se på kjærnen. Samme kone havde en vante-tommelfinger hængende i himmelen på sin seng, og når hun malkede den...
Der var en pige oppe fra Ejersted, Saltum, hun skulde gå til Ingstrup præst om vinteren. De andre præstebørn fortalte, at hun kunde lave hendes vante om til en hare, der kunde løbe forved dem på isen det var jo om vinteren og sådan gjøre flere kunster. Hendes moder skulde være en heks og havde lært hende det. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
Der har boet en jordemoder her i byen, hun kunde løbe på dammen som en hare og samtidig stå i hendes gang og klappe ikendes hænder æd den. Eu gnng kom en kone ind til hende, og de kom til at prange, hun skulde give hende tov for et forklæde. Lige pludselig smækker hun døren for hende, så hun kunde ikke komme ud igjen. Så gik jordemoderen hen og vilde...
da.etk.DS_07_0_00116
Peder Vestes kone her i byen kaldte de madammen, for hun havde tjent i Horsens og gik siden med en hvid kramlattes lue pá. Så døbte Ane Johanne hende med det navn, og siden beholdt hun det. Huu husede alle de kjællinger, der var i landet, om de så var fra Hamborg, det var hun ikke så vant for, og hende kom der også en gang en gammel Nordmand til. Han...
Maren Håning var skidden og fuld af utøj og havde en vissen arm. I den nærmeste egn regnede man hende for intet, men anden steds regnedes hun. Fra egnen ved Nissum Jjordaøgtes hun lige så vel som fra Banders-egnen, ja, selv fra Mols har syge været hos hende. Hendes lægemidler var nærmest husråd. Det er vist uden for al tvivl, at hun befattede sig med...
Peder Jakobsen i Slistrup han sagde en dag: »Det er skrækkeligt med de svin, der står der i mengen hver dag.« De var nemlig vante til at komme der ned til orne. Sà siger han igjen: »Nu skal I få løjer at se.« Dermed så fløj svinene sammen og sloges, te blod og skidt stod om dem. Så tager konen ordet og siger: »Berre Gud, er du sådan en mand, så vil a...
Per Overladev&v så meget vant for haresteg, og skød harerne, når han kunde komme til dem, uden at bryde sig om tiden. Så kommer han ned til mig, det år a byggede her, og spørger, om han kunde ikke låne min bøsse, for hans egen var forgjort. Dagen for vilde han prøve at skyde til måls, og da han havde skudt, lå haglene udeu for bøssepiben. »Ja, det...
Der var en pige, der havde tjent i flere år hos murmester Jørgensen i Ålborg som husholder, for han var enkemand. Han var tillige bestyrer over frimurerlogen. Samme pige var gode venner med en rebslåersvend, der flere gange havde været med hende, når hun havde været oppe i logen at gjøre rent. Hun var nemlig vant til at varte op der, når der var...
Der levede for nogle år siden i Harris en herredsfoged [Himmark?) Om ham fortaltes almindelig, at han kunde sees to steder på én gang. Han opholdt sig på Træjborg og kom kun af og til hjem til sin bolig i Harris. Ofte kunde man der høre ham komme ridende i skarpt trav og holde for døren, springe af og gå med korte, faste skridt gjennem den lange forstue,...
