Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
Ved et gilde var der 20 mennesker til stede, men værten havde kuu 20 dramme. En karl plejede at få 4, en dreng en halv og en pige en kvint, og det slog også lige til. Hvor mange var til stede af hver slags? 3 karle, 15 drenge og 2 piger. J. G. Pinholt.
En fynsk æblchandler var kommen til Borupgård, og der vilde karlene kjøbe æbler af ham, men havde ingen penge. Så kjørte han jo sin vej og kom til Borup og vilde overnatte. Men da de skulde i seng, var der blevet en halv tønde af de bedste æbler henne. Manden var svært kjed af det. Lad os få bud efter Præst-Jens, sagde værten. Han kom og fik snak med...
Der boede en mestertyv her ovre i Lem, de kaldte Tyve-Soren Nielsen. Han sagde altid, det var godt, han kunde komme, hvor han havde for været. En gang tog han sig for at gjøre sig til kjøbmand, og så vilde han hen og kjøbe svin. Han bildte kromanden ind, at han havde kjøbt så mange svin sammen, og ban havde ordret folk til at møde ved kroen til en vis...
To håndværkssvende var på rejse fra Middelfart til Assens, og så hørte de undervejs, at der skulde være st, Knuds marked i Odense næste dag. De kom da i tanker om at ville med. Undervejs trængte de til at få noget at leve af, og da de så kom til en større landsby, spurgte de, om der ikke var en kro. Nej, der var blot en smugkro, og folk viste dem derhen....
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Et sidestykke til Storm i Feldballe var Ravn i Alsø, som også var en forulykket student, men der var dog den forskjel, at Storm var meget enfoldig, men Ravn meget vittig, og han blev meget søgt på de omliggende herregårde for hans lunefulde indfald. Det traf sig, at Kristian den 8de som kronprins var ude på den egn, og så vilde han til Alsø for at se...
En mand fra Torning kom til Kjøbenhavn, gik ind på en beværtning og forlangte et glas øl. Han så vel noget simpel ud. De byder ham et glas vand. Ja, det drikker han. De havde mere end én slags, og så byder de ham et glas øl. Det drikker han også. Så spørger værten ham, hvad han syntes om deres øl i Kjøbenhavn. Ja, det første glas var stærkt øl, og det...
To bosser kom en gang ind i et værtshus og forlangte to kopper kaffe. Da de havde drukket og skulde til at betale, sagde den ene: Ja, der var ellers temmelig meget af det tykke i bunden. Dertil svarede værten: Det gjør ikke noget, det er det tykke, der koster pengene. Ja, da værsgo! her er det tykke, når det er dette, vi skal betale, vil vi såmænd...
Flere gjæster sad i et værtshus og nød nogle drikkevarer, og iblandt dem var der en spasmager, som gav værten det forslag, at når han kunde synge en vise, som værten kunde lide, så skulde han være fri for at betale. Det gik værten ind på. Så begynder han at synge den ene vise efter den anden, gi. bekjendte drikkeviser og andre viser. Men så snart han fik...
En mand kom ind til præsten i Tingeler, medens man sad ved middagsbordet. Stop piben, Per, sagde præsten. Tak. fatter, mæn æ vanter en rønser. Æ må vel tæjj jer gaffel, morter, for jer pas æ en skid om, I hær alti vært en fej gemen kvind. Derpå tog han gaffelen og kradsede piben ud dermed til pastor Petersens store moro. ADua Lndv.
Skaffertale. Gode venner og velkomne gjæster! Nu lader denne velagtede N. N. så vel som hans hustru og demæste dette vores nærværende brudepar eder alle pá det venligste og kjærligste takke for den ære, som I haver bevist i dag, idet I haver ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I har hørt en kristelig og gudelig brudevielse, ofret...
Ved bryllup må man skjelne imellem skikkegilde og frigilde. Dette sidste, nár værten betaler alt. Til skikkegilde sendes en skinke på en 18, 20 pund, 3. 4 pund smør, eD 10 æg, fløde og 2 høns. Søndag efter brylluppet, når de unge folk går i kirke, møder den nærmeste slægt og naboerne i bryllupshuset om eftermiddagen kl. 2, drikker kaffe og beværtes som...
By demanden til bryllup siger således: A skulde hilse dig fra N. N. og hans kone og fra N. N. og hans forlovede, om du og din kone og jere børn vil være så god og komme ned til dem på tirsdag klokken ti og spise frokost og følge med. i kirken og- hore på deres brudevielse og så følge med dem hjem og få et måltid mad heller to, og så abag efter more jer...
Hvællbojel er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. Skibojel er 2den eller 3dje...
Segs og fire er elleve, og kruset det er F. raspe mig mit endnu! sådan sagde en Fynbo, der var bosiddende i Voldby, til et dobbelgilde, han. var jo bleven ivrig, og vi véd nok, at Fynboerne er slemme til at bande. Enten var det et krus eller et klæde, de spilte om. Når én havde fået så mange øjne, at der var udsigt til, han vilde vinde det, kjøbte...
En gang om vinteren samledes de unge folk i byen, hvor pigerne gav brændevin, og karlene betalte kaffe og brød. Så dandste de. Den, der havde legestuen, fik ingen ting. Hen på natten fik de meldmad, og de betalte værten, hvad det kostede ham i indkjøbspris. Det kaldtes pigebrændevin og gik på omgang mellem mændene. Gullestrup.
Den sidste aften man i bindestuerne sad aftensæde om foråret, og binderne ved sengetid skulde skilles, gjaldt det om ikke at blive den sidste ud af døren, og derfor skyndte hele flokken sig ud ovenpå hverandre, ti det tændte lys blev af værten hivet hen i rumpen på den sidste, så at det slukkedes, og den, det ramte, blev da til spot kaldet "bråndæjst".
To rige gårdejere kom for mange ár siden sammen i et værtshus. Talen kom på, hvem der snarest kunde fortære 100 rdl., og den, som Først blev færdig, skulde have 200 rdl. af den anden. Den første bad.værten forskaffe ham de dyreste vine og alt det rareste, der var at bekomme. Den anden forlangte et smørrebrød. Så tog han en 100-dalers seddel op af lommen,...
