Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I tredserne boede der en mand i Høgslund, som var noget af en særling, og når han var kommen ind på en ide, var han ikke til at få fra den, om den end var nok så gal. Han hed Ole Lund, men kaldtes til daglig blot Volle. Som stor dreng tjente han hos gårdejer Hans Hynding, hvis gård lå umiddelbart ind imod skovbrynet af Draved skov. En morgen, da han...
Min bedstefader var en meget praktisk bonde, og maugo søgte råd bos ham. Han hed Jens Lavridsen Skov. Der kom en mand til ham for at rådføre sig med ham i en meget vanskelig sag, og da sagde han: Ja, når a ikke véd et råd, så kan I lige så godt patte mig ned, for så er det ikke værd at beholde mig længere Frøken Marie Skan, Sommersted.
Jens Kristensen (i daglig tale kaldet Bitte-Jens) er født den 3. juni 1825 i Ersted by, Årestrup sogn. Moderen var fra Ærestrup, men faderen fra Tveden. Han har altid opholdt sig der på egnen, og han var kun en 8, 9 år, da han skulde til at hjælpe sin fader med at bore i træskoene. Hans fader var træskomand, og han har altid selv ernæret sig derved. Da...
Biskop Lind i Ålborg spurgte ved en visitats: Hvad er en vismand? Ingen af børnene svarede. Ja, ser I børn, en vismand er ikke alene en klog mand, for ved en klog mand. forstår man en mand, der har en hel del kundskaber; en vismand, kan altså just ikke kaldes en klog mand, for han er tillige en mand, der er i besiddelse af stort ethisk værd. Nå, børn...
da.etk.JAT_06_0_00708
En sondag, da degnen vil gå op til Lerup kirke, går han ind i præstegården og siger: Hvis der nu kun kommer et par folk, så kan jeg vel komme tilbage og sige Dem det, for så er det vel ikke værd, De går derop. Det var nemlig ruskvejr den dag. Men præsten siger: Når der kommer folk, så holder vi min sandten tjeneste. Naja, degnen går, men der kommer...
Pastor Thurah i Gjern havde taget en udmærket eksamen, men var en ussel'præst og ikke værd at høre. Huslæreren på Frisenborg og to forvaltere der vilde en dag gå over at høre ham, for de havde hørt ham omtale. Den dag holdt han en udmærket prædiken, og da han var færdig, slog han ud med hånden og sagde: Det var til eder, min kjære menigbed, jeg boldt...
Pastor Grønbcch her sagde en dag til hans pige: Hor, sig mig en gang, Frandsine, hvad tror du, alle disse mennesker de vil i kirken efter? Når jeg ikke var nødt til det, så kom jeg der aldrig. Det samme sagde han en gang til mig, da han spurgte mig, hvorfor jeg ikke kom i kirke. Jeg undskyldte mig med vejlængden. Men så sagde han: Ja, det er ikke det,...
Der var i Ejstrup, Skals sogn, en gammel mand, der ikke godt kunde komme til rette med embedsstanden, og når han talte med dem, så skyede ban hverken ære eller skam. Så var han en søndag kommen til kirke og var kommen i lag med præsten (H. Chr. Rørdam), og gjør det så grov med at tale ham til, at præsten truer ham og siger: Du er ikke bedre værd,...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Frederik Glarmester havde først været gårdmand i Ørting, men så kom han i proces med hans nabo, vandt sagen men gik fra gården og tjente så flere steder. Først havde han tjent på Gyllingnæs. Nu havde han fået skyld for, han kunde vise igjen, og han havde en heksehammer og et søm til at slå tyves øjne ud med. Så blev der et stykke lærred henne for én af...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
Man spurgte eu klokker: Nå, hvordan går det med forretningerne? Han svarede: Jo tak, ret godt, vi har i den sidste tid haft nogle fede lig. En klokker opsøger fødselsdage i kirkebogen og går omkring og gratulerer. Han glæder sig øjensynlig både ved de døde og de levende, når det er i hans kreds. Når han med vigtig mine ordner et brudetog og stiller...
Én, de kaldte Henrik Rakker og boede i Ovtrup vesten Varde, havde også sit distrikt her om ad. Når et kreatur var selvdød, skulde der straks en dreng afsted efter ham. De skulde føde ham, imens de havde ham, og hvis det var en kalv, han flåede, havde han lov til at tage skindet med sig, og var det en hest, kostede det lige så meget at flå den, som...
De har haft eu stodderkonge her i Randbøl, der hed Hans. Det var forøvrigt nok et menneske, som man holdt af at have til bedste. Han havde et messingskilt på kaskjetten, og derpå stod F. F. (a: fattig foged). En gang skulde der være bryllup i Randbøl kirke, og brudefølget var kommet til kroen, og forriderne havde fået deres heste ind. Glimmer-Hans ...
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
Kolling på Kàs skyldte Per Madsen på Vellumyård 14000 daler. Han kom her hen i besøg en jul, og da siger Kolling: Jeg har regnet på til snapsting at betale min gjæld til dig. Så siger bedstemoder: Jammen bitte faer, er det ikke bedst, du siger pengene op. Dertil svarer Per Madsen: Nej, det behøves ikke mellem sådan to gode venner som vi to. Da så...
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
Når der i Nordby pa Samso gravedes bronde, indtil i ard 1880, mødte de unge karle fra hele byen til dette arbejde, og der gravedes da et stort firkantet hul, ca. ti alen i kvadrat, og i reglen til en dybde af ca. tyve alen. Ojonnem sandlagene måtte der spærres med tommer, og siden sattes bronden op med rullesten, rund som sædvanlig. Ved sådan en...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
