Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Feilberg i Husby havde for vane at rykke i hårtoppen på konfirmantdrengene. Han kuude også rykke dem i ørerne og slæbe dem omkring på gulvet i dem. Nu var der en dreng fra Nissum, der var bleven temmelig hårdt behandlet, og han lod så håret klippe af. Næste dag gik det ud over orerne, for nu havde præsten intet hår at rykke i. Da han så kom hjem...
Den, der bærer et sold på sit hoved, bliver ikke større, end den er. A. Bindesbøl.
Når et barn græder og er bange i søvne, skal man kalde på dets fulde navn, så vågner det. Lars Fred.
Når et spædt barn græder, og der kommer vand af dets øjne, er det vist tegn, at nogen har bandet det.
da.etk.JAT_03_0_00786
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Yonæe e kàel vænne o blai, sa gi de blæst. H. P. Hanssen Nørre-mulle.
Vi havde en tjenestedreng hjemme, der var så slem til at gå og vråde om aftenen med køerne, han fik dem aldrig drevet i hus i ordentlig tid. Så siger min fader: Det skal a nok vænne ham af med, og han svøber da et kalveskind om sig og kryber hen i vejgrøften, hvor drengen skulde komme med køerne. Det var nu sådan noget mørkt. Nå, så kommer han da, og...
Røgteren pa Lønbovggárd fik en gang 1 potte brændevin for at klavre op ad den ene ende der inde i laden op til hanebjælken, sa springe fra den ene til den anden og endelig klavre ned ad den anden ende. Han gjorde det også, og laden var endda tom. Men han havde prøvet det i forvejen og vidste, at han kunde. Samme røgter skulde også passe lagsegàrden....
Agerskov og Bjødstrup var i forrige tider nogle slemme sviragtige steder, og de sad og spilte meget kort. Så var de samlede igjen en aften i Agerskov til kortspil. Konerne var jo kjede af, te mændene sad der, og de spekulerede på, om de kunde ikke finde på noget, der kunde vænne dem af med kortspillet og det syndige liv. Der var en stor vædder der i...
Der var en gjerrig præst, som ikke kunde unde hans folk nogen søvn, han sagde, at den kunde helt undværes. "I kjender jo nok ordsproget, at løwn å søwn æ li som en vænner sæ te. < Jo, det kjendte de nok, men man kunde da ikke helt undvære søvn, og hver ting skulde have sin tid. Men han bliver ved at påstå, at en kunde godt vænne sig fra sovnen, og så...
På bunden af et bæger var afbildet den herre Jesus. Manden drak altid til bunds og gav til grund: "A vil så gjærne se den milde herre J." For at vænne ham -af med denne drikken til bunds, anbragte man i bægeret billedet af Fanden. Endnu drak manden ud, og adspurgt om grunden dertil svarede han: "A vil ikke levne en eneste dråbe til ham, det slemme...
En Fru Glerup på Baggesvogn havde for Skik ved Midnatstide at ville kjøre en Tur til Sindal Kirke. Tit var hendes Kusk meget forlegen med den Tur, og han hittede da på Råd til at vænne hende af dermed. Han lånte Kirkenøglen, og en Aften, han atter måtte kjøre, tog han et Lagen med. Da Fruen nu stod af Vognen, stod han også af og løb ind i Våbenhuset. Hun...
Der var forhen én, der boede i Tulsted, han blev gode venner med hans bryggerspige. Så var der en gammel kjælling i Helium, hun havde en datter, og hende vilde hun da, karlen fra Tulsted skulde have haft, men han vilde ikke have hende. Så var det hver gang karlens kjæreste hun brygget, da gik der en stor grå kat og slægte sig (gned og kjærtegnede) æd...
Hylke præst havde den skik hver aften, før han gik i seng, at gå hen ad kirken og holde bøn. Det var konen kjed af, og så havde de en gammel røgter, som hun snakkede med om det. "Den skik skal a nok vænne ham af med". Han gik op, før præsten kom, og satte sig i våbenhuset. Så gav det et råb, da præsten bad. Han tabte hans ord og troede, te nu var han...
Der siges, at der skal ligge en mø begraven udi Mørke skov, kaldes den vænne mø, og haver der været folk og gravet på samme sted, hvilke derover er underlig komne fra sindet. Risseberre s., Bjerre og Nørre-Asbo herred. Præsteberetu. t. Ole Worm.
