Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
121 datasets found
Danish Keywords: vædde
Nogle unge folk gik en aften sildig forbi Magleby kirkegård på Langeland. En af pigerne påstod, at hun godt turde gå op i benhuset og tage en hjærneskal. Det væddede de andre med hende om. Hun gik så derop og fik efter nogen famlen fat i en hjærneskal og skulde afsted mod den, da der lød en rost henne fra et hjørne, som sagde: “Det er min”. Hun kastede...
da.etk.JAT_06_0_01175
Mikkel Knot til Knolgård var til marked i Håndal (o: Havndal) med en vædder. Den var både vasket og gjort fin og var med lang tov, men han fik ham ikke solgt alligevel. Da markedet nu var forbi, gik han ind på gjæstgivergården og binder vædderen omme bag ved stalden. Der sad flere mænd der inde og drak, og de kom til at fortælle historier, og allesammen...
da.etk.JAT_06_0_01172
Gamle Balleby i Hove fortalte følgende: En gang spøgede det så fælt i en gård ovre i Tyland. Det var en enkekone, der ejede den, og kun vidste ikke sit levende råd til at få det spøgen ud af laden. Så havde hun hort, at jeg var klog på den slags, og jeg bliver så hentet derover. Jeg sagde, at det vilde blive vanskeligt, men jeg vilde dog prøve det,...
Rævene ete alle han. Harer hun. Fuglene snart alle han: han har lagt unger i vor have. En vædder er en hun: der stæer hun. Hammer: han, tag mig ham. Økse: hun. Kniv: han. Spade: han. Sti: hun. Månen: han, han er ej tændt. Solen: hun, hun heder godt i dag. Vinden: han, han blæser af en nordvest. Regnen : han, han faldt overalt. Ilden: han, han brænder...
da.etk.JAT_06_0_00788
Provst Deichmann i Ferslev var meget pengebegjærlig og samlede der i embedet 80000 daler. Hans vædder og Lavst Lundgårds vædder stødte en gang sammen, og Lavstes blev stukken ihjel. Så vidste Lavst nok, at provsten nødig vilde erstatte vædderen, og han gik da derop og fortalte, at deres væddere var stødt sammen, og hans vædder havde stødt provstens...
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: “Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug”. — “Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs”. Thomas siger...
da.etk.JAT_06_0_00374
Der har en gang på Boller levet en grev Otto, som var berygtet for sin hårdhed imod sine undergivne, og længe efter hans død gik det sagn, at han ikke kunde finde fred i graven, men red om natten på jagt på sin sorte hest og med sine jagthunde. Alle folk var bange for at møde ham. En aften sidder der fire unge karle i en gård i Ut, og da kommer grev Ott...
da.etk.JAT_06_0_00289
Sorte-Severin pralede også af, at han kunde vise lygtemanden væk. Han var ude til smedens i Rosenlund at kaste mergel, og så om aftenen, ;de kom hjem og havde spist, vilde smeden slå et væddemål med ham om det. Han sagde, at han kunde ikke gjøre det, men Severin sagde jo, og da de nu havde væddet, skulde de jo ud at se efter lygtemanden. Da havde smeden...
I Balsby i Hurup boede en mand, der var grumme overtroisk. Han flyttede ét sted fra og et andet sted til, og overalt var der spøgelser. Her i Balsby var den Slemme på færde. Så fik de bud efter Hove degn, og han kom. Da han tæt ved gården på marken traf en sort vædder, tænkte han: “Her har vi karlen”. Så tog han den med, lukkede den ind i laden og bandt...
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: “Den er sort, den kalv”, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: “Satan...
da.etk.JAT_06_0_00189
Karen Mørk rendte om kap med Pevverskrædderen over mosen. Han var meget for kommers, og så fik han det væddeløb stilt an. Hun var springhalt. og han mente let at kunne løbe fra hende. Men hun gav forst nogle småklap med den ene fod, gav så et stort spring med den anden, og så atter nogle småklap. Hun løb lige godt fra ham, og han var så Uheldig at falde...
“Den svenske konge” kaldtes også pustkongen og boede i Bilidt ved Bangbostrand. Han kunde lobe så forfærdelig. En gang havde han væddet med en kjorende mand om, at han kunde lobe om kap med ham til Hjørring og tilbage igjen. Så havde han et ærende på Hjørring apotek, og de der inde var i ledtog med den kjorende og gav pustkongen en slem dram. Da Jian kom...
da.etk.JAT_05_0_00185
En henemand vilde vædde med en kontrollør om. at han magelig kunde smugle noget ind. Nej, de passeele alt for godt på. Så væddede de. Han får nu en so klædt ud som deres præst, og så kommer han til kjøren med ham. Kontrolløren spørger, om han har noget. Nej, han kjørte med deres præst. Jaja, så kunde han kjore. Så kjørte han frem, og da gav soen et nik....
da.etk.JAT_05_0_00142
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: “Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind”....
da.etk.JAT_05_0_00115
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Mads Tyklund boede i Gammel-Tyklundgård og var bekjendt for sine uhyre kræfter. Han var ellers en rar mand, der ikke brugte sine kræfter til andet, end hvad der var morskab ved. En gang kom de forbi en vildbanesten — dem har der stået enkelte af her på egnen, men nu er de jo taget. Så vilde de vædde med ham om, at den kunde han ikke tage og vælte om, for...
da.etk.JAT_02_0_00273
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er...
Der var en herremand inde i Salling, der var så stærk. En af hans hovbønder kom en vinterdag og forlangte noget korn af ham. for han havde intet til foden, og så befalede herremanden også en karl at ga op og male ham sa meget korn op. som han kunde bære hjem. Da han havde målt en halv tønde, siger karlen, om han kunde bære mere. Jo, han kunde godt blive...
da.etk.JAT_02_0_00167
En mand der boede på den østerste gård i Tvile, Astrup sogn, han havde en stærk hingst, og sa væddede han en gang med nogle om, at han nok turde vove at tøjre den ude i Ulvdal en nat. Folk påstod ellers, at dér kunde ingen heste stå for ulvene. Den blev også tøjret derude, og om morgenen, de kom ud til den, havde den sparket sytten ulve ihjel, og den var...
da.etk.JAT_01_0_01335
10