Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Her har de også slået katten af tonden om fastelavn. Min gamle farbroder var med til det. Men bæsterne var jo kjælle og kunde let blive urolige, så en og anden karl kunde komme galt afsted. Kristine Kristensen, Fastrup. Gjellerup.
Karen Brus Jørgensen i Folie fortæller, at hendes moder efter at have fodt mange børn, var bleven så nervesvækket, at hun var helt sindssyg. Efter et barns fødsel forlangte hun at blive indledt i kirken, og lægen rådede manden til at føje hende. Da præsten trådte ud i våbenhuset, faldt hun på knæ og kyssede fligen af hans præstekjole. I Jesu navn bør al...
Når barnet tages op af vuggen, skal puden igjen lægges ned, ellers får barnet kneb, bliver uroligt. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Når mågerne i flokke flyver ind over landet, véd fiskerne, at soen bliver urolig, og landmændene véd, at der kommer stærk vesten-blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
Når svalerne flyver nær og lavt, får vi blæst. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01317
Står solen meget ildrod op (eller: er himlen rød) nytårs morgen, varsler det krig d^tte år. M. Møller, P. K. M.
1010.....at ikke nogen skal gå for ung til alters, ti da får han stor megen sorg. De vulgi.
Man må ikke gynge med vuggen, når den er tom, for så bliver barnet sygt. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
Uode-Jens kom en gang til hove med én sort hose og én hvid hose på benene. Så vilde fruen på Volbjærg have at vide, hvorfor han gik sådan. Ja, siger han, det kom jo pa, de havde det så fattigt derhjemme, han kunde ikko evne at få den ene hose farvet. Så vilde hun have at vide, hvor meget tov der skulde til et par hoser. Ja, han vidste det snart ikke, men...
Inder begge vingerne bar gja*s nogle urolige fjer, som omhyggelig mà borttages, når gjæssene sattos på sti, for sæ bliver de mere rolige og lettere at fede. L. j. D., L.
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
Vi var ved at tømre i Haslum præstegård og loserede der om natten. Så blev vi vist ind på et værelse i et andet hus, hvor der var indrettet til at kunne lægge et par folk. Da folkene hørte, at vi skulde derover, sagde de, at vi skulde ikke ligge der, for der spøgte det. Vi tænkte, de vilde ræde os, og kerte os ikke efter det, da vi var unge og raske. De...
En gammel løjerlig mand, der hed Per Stråånd og var fra Strandgårde i Vandborg, han kjorte en dag fra Lemvig. Da når en Harboorebo ham. Å, bette fåer, æ ku da wal et kom te å ååg mæ dæ en stoÆ; å æ wæj. Per Strand svarede: De ka do pinde jår. Da de nu kommer til korsvejen ved Hove kirke, hvor Harboøreboen skulde nør, og Per vester, lader han bæsterne...
En pjaltkræmmer oppe fra den anden side af Horsens kom til Hårby og gik byen igjennem. Aftenen stunder til, og han kan ikke få hus der. Så kommer han ind til Lavst Ladefogeds. A har så ringe anstalter til sådan nogle, siger han, der er somme, der har senge til slige folk, men det har a ikke. Nu kan du prøve ad i de andre gårde, og skulde det knibe,...
