Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Maren Nielsdatter er født i Tise by St. Hans aften 1820 og blev døbt den 24. juni. Hun har haft de naturlige kopper. Da hendes forældre gjorde hove til Hammelmosegård, kunde de ikke undvære hende, og derfor har hun kun været ude at tjene et halvt år som høvre. Hun har dog også selv gået til hove. Hun blev først gift, da hun var 34 år, og de levede så...
En mand gik til en kro at kjøbe 8 potter brændevin. Kromanden havde ikke mere at undvære. Da han nu gik hjem ad, kom han til en anden mand. Hvor har du været? siger han. I kroen. Der skal a også til. Han har ikke mere end det, a fik. Kan a så ikke få nogot med dig? Jo, det kan du også, du kommer til at have det halve. Han havde det i...
Der var en gammel præst i Råbjærg, der hed Vind, han var båtte tåbelig. Han prækede så længe, at de måtte til at tænde lys i kirken. Dot er længe imellem der kommer biskopper der, men i hans tid var der dog en biskop på visitats. Nu havde præsten så mange hunde, og da bispen var ræd for dem, lærte degnen ham at lukke dem inde i ovnen. Men han var en...
Østergàrd blev Bisteds efterfolger i Husby. Han stod på samnio troesgrund som Jæger i Vedersø, så de to kunde godt siiiinien. Dog kom der nogen kjolighed imellem dem på følgende made. Ostergård var af den slags, der sparode på en skilling, men godt kunde undvære en daler. Han havde derfor ord for at være gjerrig, og flere deriblandt flere præster ...
Biskoppen var herovre på visitats, og amtmanden på vejsyn, og de fulgtes ad. Sognefogden, der hed Jørgen Hansen, var også til stede, og som de nu gik hen ad vejen, kom det ham på, at han skulde i naturlig forretning, for han havde ondt i maven. Han måtte da om bag hegnet, men da han nodig vilde undvære samtalen, skyndte han sig, gav så sidelænds nogle...
I Højgård i Give boede en gammel hestepranger, der hed Mikkel Filskov. Det var"en forfærdelig karl. En mand fra Ullerup havde været i Vejle efter tømmer, og så løb læsset ned på bæsterne ned ad Lerbæk banke, og de tog selv og løb imod rækværket ved broen nede ved møllen, og manden fik hans hoved flået, så det måtte syes sammen af doktoren. Så træffer...
En anden af Samsos raske sønner, Hemchil, Ballen. rejste i sin ungdom som smedesvend i Tyskland, men udmærkede sig den gang' som nu ved sin lyst til at svede så lidt som mulig. Han skrev en gang hjem til sin moder, at hun øjeblikkelig måtte sende ham penge, da han ellers måtte gribe til, hvad han ellers kun nødig vilde Moderen, som troede, at hendes søn...
Folk var jo stærkt inde på forhen, at de kunde ikke undvære det brændevin, og derfor holdt det så hårdt med at fi brændevinsbrændingen afskaffet, Hellerikke det affald, der ble kunde de afse, det var så dejligt til køer og heste. Der var udsat en stor belønning for at opdage, hvem der brændte, og der blev brugt mange kunster for at narre kontrollørerne....
En mand fra Stensballe kom til kammerherren på Stensballegærd og bad om lov til at tage et træ i hans skov. hvormed han vilde istandsætte sit hus. Kammerherren sagde bestemt rej, men manden blev ved. Da han atter fik et bestemt afslag, sagde han: Ja, så kommer a til at stjæle det, for a kan ikke undvære det. Dertil svarede kammerherren: Det må han F....
Pastor Jantzen gik aldrig i seng inden kl. 5er 6 om morgenen, når de andre stod op, og det blev han også ved med, til han døde. Da tiden blev ham lang, vilde han gjærne have nogle til at sidde og snakke med sig, og så sad de og spillede kort og drak en dram med ham. Hvem der gjorde det, de blev vel betænkte i hans testamente, så de fik deres aftensæde...
da.etk.JAH_06_0_00865
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at...
I Arnborg boede en mand, der hed Kristen Kirk. Han var temmelig godt oplyst efter den tid. Når han kjørte til Vejle, så forstod han temmelig godt at behandle toldbetjentene. Alligevel havde de en gang snuppet nogle urfugle for ham, og så tænkte han på hævn. Næste gang han tog til Vejle, tog han en smørfjerding med sig og havde klistret lidt smør på den...
Niels Blytækker var vester fra. Han var alle slags mand og skulde til det, de andre vilde ikke have med at gjore. Generalen på Engelsholm kunde slet ikke undvære ham. Han var en gang bleven uens med de Yejle skorstensfejere og siger så til Niels, om han kunde ikke feje for ham. Nej, jeg er ikke skorstensfejer, men blytækker. Ja, han vilde nødig fire...
Der var en gjerrig præst, som ikke kunde unde hans folk nogen søvn, han sagde, at den kunde helt undværes. "I kjender jo nok ordsproget, at løwn å søwn æ li som en vænner sæ te. < Jo, det kjendte de nok, men man kunde da ikke helt undvære søvn, og hver ting skulde have sin tid. Men han bliver ved at påstå, at en kunde godt vænne sig fra sovnen, og så...
Gamle Mette Katrine Koklund her i Kirkeby havde selv muret sit hus. Hun havde æltet leret med benene og strøget stenene selv. Hendes nabokone hjalp hende med at snedkre og sætte dørene, for hun var snedkerkone og var bedre til at arbejde i træ end Mette Katrine. Hun havde to høns og ingen kok. Hun lagde hånden oven på ryggen af dem og gned dem lidt der...
Her i Kjærsgård og hele egnen brugte de til belysning en stor bolle som et fad med varm aske i, og deri var sat et mindre fad med tælle og fedt, som deri kunde holde sig smæltet. Så lagde de i det fad en sivvæge, som de antændte. Nogle fremmede havde en nat efter et bryllup ligget i en af de største gårdes storstue. Om morgenen satte de deres kalvespand...
Der var to gamle mænd fra Linå, der gik til hove i Silkeborg, og så mødtes de med landsdommeren der nede på broen. "Vil I vide, hvad klokken er?" siger han. "A er tilfreds, hvad Fanden klokken er," siger den ene, "vi har stået ved Rimstrup å og har trækket buller i land, siden før solen kom." "Nånå, falli." siger landsdommeren så. Da hovfolkene kom af...
Der var ulve i gammel tid, og da skulde vogsne folk være hjorder, børn kunde ikke passe på ulvene. I Påbøl havde de jo så mange får, og så skulde et par vogsne mennesker gå og passe dem. Om morgenen de drev ud, havde de et krumt horn at blæse i, og så kom folk med deres får, og nu tog hjorderne til mark med dem. De passede dem jo sa godt de kunde, men...
I forrige Tider var det jo meget mere småt med Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skræder i Vedersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
Der var et lille Korn galt et Sted i Guldager, lav a var hjemme. Manden kaldtes Morten Tyrk og var en skidt Person, vi Born var så bange for ham. Når der kom en Høne på hans Landeri, så sagde han: »A skyder den, så kan I få æ Stumper.« Han og Konen kunde ikke komme til Rette, a har set, hun har fået Hug af ham i hendes bare Ende, og han plejede at sige...
