Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Da de satte efter Kylliny-Søren for at fange ham, undgik han forfølgerne eu tid ved at stå i åen med en græstorv over hovedet. Folk trådte over på græstørven fra den ene bred til den anden, og dem kunde han godt bære, men endelig kom mølleren Holst fra Ry mølle. Han var en meget svum- mand, og da han nu gik over, sank Kvlling-Søren i knæ, og så blev han...
I Torup boede en duv mand, Ole Holm, i en nu under Vadstrup indlagt gård. Han havde en fast akkord med mesteren for alle Samsøs smårapserier, Snor-Søren. Han skulde give ham to fjerdingkar byg årlig, for at han skulde lade være med at stjæle fra ham. En gang var Ole Holms folk ude at opgrave benene af en afdød hest, men da de var gåede bort fra benene,...
Min broder var kræmmer. En gang kom kontrollørerne til ham oppe i Jylland og vilde have hans kram. Men han vav stærk og holdt kontrolloren fast, indtil der kom en karl forbi. "Tag den pakke, sagde min broder. Han gjorde det, for han holdt med kræmmerne, og min broder holdt så kontrolloren, til den anden var kommen af syne, og så lod han ham gå. En anden...
Omme ved Knud Langkjærs brændte de brændevin, og så havde de alle tider nogle til at stå på udkik, om kontrollørerne skulde komme. De mæskede først kornet en dag eller to, til det var gjorest op, og så begyndte de at brænde. Så ser de en vogn, der kommer henne ved landevejen, og de kunde skjønne, det var dem. Det var om morgenen i dagningen, og det kunde...
Krigsråd Gleerup til Lundergàrd havde ladet en af sine fæstebonder indsætte i Viborg tugthus, fordi han en nat havde sået sin naboes mark til med ukrudtsfro. Han blev almindelig kaldt broder Jig (eg), fordi han i sin tid havde stjålet et stykke egetræ, og han beboede en halvgård, der ligger næst vest for Østergård i Nørre-Saltum. Da broder Jig efter...
Vil man undgå, at en ko kja3lver om natten, skal den sidst malkes en loverdag. H. V. R.
Pastor Bisted i Husby var endnu i sin alderdom kraftig og livlig. Det var en fuldstændig fejl hylde, han var kommen pa. Han skulde aldrig have været præst, og dette erkjendte han også med sorg, især når han horte en levende forkyndelse af en anden præst. Han vilde også helst undgå at præke, og Husby kirke stod tit tom, især om vinteren, nar der var...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
Ejeren af Rask liavde en skytte, som havde fældet en hjort af kongens, og han blev greben på fersk gjerning og ihjelskudt som krybskytte. Men dermed var sagen endt, også hans herre skulde lide, og hvem hans herre var, skulde liberiet godtgjore. Til den ende slæbte jagtbetjenten den dræbte skytte med sig. Imidlertid faldt mørket på, og da det var en kold...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...
Sletteboerne på Fyen havde i gamle dage ord for at være meget stærke, og noget var der vist nok i snakken. I Uggerslev, hvor min fader er født, boede i hans drengeåren mand, som blev kaldt for Bassen, han kunde tage en tønde rug med én hånd og kaste den på nakken, som om det var en lille pose; og i Skamby var også en stærk mand, og han var nu sådan en...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
En Dreng tjente ved en Herremand og skulde passe hans Svin, men så blev de væk for ham i Skoven. Da han nu gik og ledte om dem, kom han til to Mænd, og dem spurgte han, om de kunde ikke sige ham, hvor hans Svin var. Jo, det kunde de godt, og så tog de ham med ned i Røverkulen i Busbjærg, for det var netop nogle af de Røvere, der havde fået fat i Svinene...
Niels Posts Kone, der boer på Palstrup Ejendom, har en Gang født et Barn i Dølgsmål, det var, inden hun blev gift, den Gang hun tjente der som Kokkepige. Hun puttede så Barnet ud i Graven, der er uden om Gården. Det var nu om Morgenen tidlig, og da Fruen var stået op og kom ud, så ser hun lige uden for Kjøkkendoren, hvor Graven var, en lille Barnehånd...
I Slutningen af forrige Århundrede var der på Frisenborg en Skovrider Ulrik Thomsen. Den daværende Greve var en ivrig Kortspiller og spillede meget med Herremanden fra Lyngballegård og en tredje Herremand (hvorfra kan jeg ikke mindes). De to andre lavede det sådan, ved at få Greven sat forved et stort Spejl, at de kunde se hans Kort, og derved have nogen...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
Heksene kunde få magt over folk ved at lægge noget for dem, som vedkommende enten skulde tage op eller gå over. Dette noget kunde være forskjellige ting, som en heks således kunde lægge, hovedsagen var, at de rette vedkommende kom over det. Vilde man undgå heksenes besog og deres magt, måtte man også lægge noget for dem, og det var enten stål eller en ny...
