Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fortællerens fa'rmo'r har opholdt sig i den by, hvor folgende skete: En mand og en kone i Fæsted, Hygum sogn, havde et barn, der blev forbyttet. Barnet, som var lagt i steden for, fandtes liggende på en stol, rullet sammen som en hund. Det var vissent og slantent, med sære store øjne. De havde det i flere år, men så mente nogle, at hvis konen vilde af...
Der var en gang nogle folk, hvis lille barn var blevet forbyttet af de underjordiske, men de vidste ikke af det. Så var det en gang, at konen gjærne vilde i kirke, og hun bod da tjenestekarlen et stykke tøj til en vest, når han vilde passe barnet, mens hun var borte. Det vilde karlen da nok, meu så snart konen var gået, siger barnet til karlen: "Det skal...
Ved vejen mellem kirkebyen Førslev (også kaldet Øde-Førslev) og Eskildstrup molle er Manglehøj. Den er meget langstrakt i øst-vestlig retning, og der er en hel del spidse, temmelig store kampesten rejste rundt om dens fod - ja, nu er der ikke så mange, som der var for en del år tilbage, men de få, der er, får vel lov at stå, da den horer til de fredede...
da.etk.DS_01_0_00941
Du har nok hørt sige af den kloge mand i Søtowde (Søtofte, Merløse herred). - Ja, det kan jeg nok vide, for han var jo berøjted (berømt) i heie Sjællands land. Da jeg havde det dårlige ben, og der ikke var nogen ting, der kunde hjælpe, hverken doktoren i Holbæk eller apotekeren i Ringsted, så var der nogen, der rådte, at vi skulde søge den kloge mand i...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
På bakkerne på den nordvestlige del af Fur ligger to høje, der kaldes Smecljehøjene. En gang hændte det sig, at en husmandskone fra Debel by stod og slog lyng i nærheden af disse høje. Da det så blev middag, lagde hun sig ved den ene høj for at tage sig en lille hvile, mens hun spiste sin meldmad. Hun hørte da til sin forskrækkelse, at det hamrede og...
I Skuerup, Stenlille sogn, vilde en gårdmand og hans kone i kirke. De havde kun et eneste barn på 2, 3 år, som de imens betroede til en tjenestepige, og gik så til kirke efter at have formanet hende til at passe vel på det. Pigen tog da barnet med sig ud i haven, men mens hun var et øjeblik borte på naturens vegne, var barnet forsvundet. Hun rendte nu og...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
I gamle dage såes i visse nætter, Bandsebjcerget på Brundby mark, Tranebjerg sogn, stå på fire pæle og i ildsluer; man kunde da se nisser og underjordiske dandse der under. Samsø. N. P. Olsen.
da.etk.DS_01_0_00745
En dag havde de underjordiske deres penge ude at vejres, da solen skinnede så klart. En mand kom forbi og så, der lå noget på højen, som lignede små stumper kul. Han tog et stykke med sig, og da han kom hjem, så han, at det var en sølv-fireogtyveskilling. De underjordiske havde altså brugt det fif at skabe deres penge om til kulstumper, for at menneskene...
Eu kone hørte en dag bornegråd nede under gulvet i hendes stue, og hun hørte også, at den underjordiske kone trøstede sine børn med at sige: "Græd nu bare ikke, børn, for i morgen skal konen her oven for brygge, og så skal I nok få øl." - "Det skal dog blive løgn," sagde bondekonen ved sig selv, og da hun næste dag bryggede, lod hun slet intet øl løbe på...
da.etk.DS_01_0_00501
En mand, som boede i en gård i Jandrup, havde en kobås, hvori den ene ko al tid dode. En dag, som konen sidder og spinder, går døren pludselig op, og en lille bitte pige af størrelse som en finger trådte ind og bad om at låne en saks. "Hvad vil du have den til?" spurgte gårdkonen. "Til at skjære min sosters brudekjole, hun skal have bryllup i morgen. -...
De underjordiske har dog ikke alle forladt Ry, ti en mand ved navn Jakob, der er død for nogle år siden, har fortalt, at han tit har set en lille mand gå fra byen og ud til Koppehøj, hvor han bestandig blev henne. Man mener jo, at bjærgmændene tit må til byen for at få, hvad de trænger til, og altså færdes imellem os, når vi mindst tænker derpå. Th. J.
Forhen plejede folk at gjøre kors i sædbunken, når de havde tærsket, ti så kunde de underjordiske ikke tage noget af den. I Tjørnede er der en gård, hvor Højfolket al tid kom for at låne mel og gryn, når deres eget var sluppet op. "I skal få igjen, når de får tærsket på Bonnerup, for der gjør de ikke kors i bunken," lovede de hver gang; de holdt også...
I gården Kudal (Kodal) i Ørslevkloster sogn, havde fra umindelige tider boet underjordiske, hvilke al tid levede i venskab med gårdens folk. Somme tider hændte det sig, at de lånte hos husmoderen brod, øl eller husgeråd, og de bragte al tid lånet tilbage. De havde deres lejlighed underneden gårdens bryggers, og undertiden frembragte de underjordiske mænd...
En gammel 88årig mand, født og opvokset i Højslev sogn, Fjends herred, fortalte følgende: I min barndom var endnu troen på de underjordiske almindelig imellem folk. Jeg hørte ofte min moder fortælle derom, og noget har jeg selv oplevet, som i min erindring står i en vis forbindelse dermed. En dag, da jeg som 7, 8års dreng stod i vort kjøkken hos min...
En husmandskone i Østerby havde påtaget sig at spinde hør for de underjordiske i Bishøj. En nat kommer en af deres kvinder til hende og siger, at det, hun nu havde spundet, måtte hun selv beholde, hvis hun så vil undlade at bløde resten i sit hjærtevand (o: spyt), når hun spandt, hvad også konen lovede og holdt. Fortalt af Morten Kusk. N. P. Olsen.
da.etk.DS_01_0_00374
Hos nogle folk på Bågø kunde man aldrig få held med øllet. Det vilde ikke "gjøres", men var om morgenen i det sted ganske plumret. Nogle fremmede ytrede den mening, at det kom af, at de underjordiske badede sig i øllet. For at passe på dette blev en karl sat til vagt ved øl karret, indsvøbt i et knippe halm, og kogende vand ved siden af ham. Han fik nu...
Imellem Gammel- og Ny-Bågø, de to eneste byer på Bågø, ligger en høj. "Á, sig til Skæld, at Vip er dod. - "A, er vippe død!" og en pusling farer ud af vinduet, men lader en kobberkjedel stå, som han vilde hente øl i. Denne kjedel har indtil den dag i dag været der på stedet til et minde om de underjordiske. Lærer Hansen.
da.etk.DS_01_0_00309
