Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
Der fortælles at et norsk fruentimmer forviste Hanherreds rotter og ulve. og de har da været væk derfra i mangfoldige år. Der har aldrig nogen nulevende Hanninger set rotter forend nu i de sidste ar, nu deres tid var udløben. Ulvene blev vist over ved Aggersund. En gammel kone har fortalt folgende efter hendes moder. Der var to garde i Hanherred, tier...
Nogle enge, der horer til Haslum ved Randers, skal den dag i dag bjærges af bymændene inden en vis bestemt frist' Så snart dagen er udløben, slåes kreaturer lose, og alt er fælles. I forfjor, da jeg var der, klagede en mand sig over, at han måtte kjøre høet vådt hjem på agrene og ikke kunde lade det stå. Men i dag er det den sidste dag, og da skal det...
Fandens Dige gik norden om Isenbjærg og over Tyvkjær og stak så op i Holde Kjære. A har truffet det flere Steder, men nu er det meget udslettet. En Mand havde lovet en anden alt det Jord, han kunde få indhegnet inden en vis Tid. Han var ridende og havde et Svin til at lukke Dige op efter sig. Men han fik ikke Enderne af Diget til at nå sammen, inden...
På herregården Skovsboveå Kjærteminde levede for mange år siden en herremand, som havde forskrevet sig til Fanden. Da tiden var udløben, sendte herremanden alle gårdens folk til kirke så nær som en tjener. Ham sendte han udenfor, at han skulde se sig godt om og komme ind og fortælle, hvad han så. Endelig kom han og fortalte, at der kom en lille sky. Det...
Der har også været en herremand på Søby Søgård, som var bleven enig med den Slemme om, at han skulde føje ham en vis tid, og derfor skulde han så have ham med hud og hår. Da nu tiden nærmede sig, at Djævelen skulde hente ham, vidste han aldrig sit levende råd for at slippe fri. Endelig fandt han på at lade sine værelser beklæde med dyner overalt. Som nu...
En fattig bonde i Skamstrup (?) havde i sin elendighed grebet til det middel, at forskrive sig den Onde i vold. Da nu tiden kom, at kontrakten var udløben, og Djævelen fordrede hans sjæl, tyede bonden i sin angst til pastor Dastrup, der var en gudelig og vel forfaren mand. Alen Djævelen satte efter synderen lige ind i præstegården og bankede på præstens...
Der tjente en ung karl på Vedelsborg, og han var forlovet med en ung pige fra byen der i nærheden. Hende plejede han gjærne at mødes med om aftenen, så ofte han havde lejlighed, også besøgte han hende i hendes hjem. En aften i mørkningen ventede hun ham på vejen. Da hun kom ud til byens mølle, så hun en mandsperson, indhyllet i en stor kappe, komme sig i...
Povl Behr ejede Skafføgård. Da han lå på sin sygeseng, kom der en sort hund og sad i hovedet af sengen. Han havde nemlig givet sig hen til Fandeu og vidste jo, når tiden var udløben. Så lod han sende bud efter syv præster, de skulde komme og redde ham. Men de kunde ikke komme ind. Endelig kom præsten i Mørke, hr. Henne. De andre havde rygget dem baglænds...
I Onsbjærg kirke findes et forgyldt sølvkors på den nordre korvæg, fæstet til midten af en firkantet tavle, og rundt omkring krucifixet står følgende indskrift: Thette forgylt Crucifix War bundet på et Døt Menneske Oc Kom Flydendes her til Land Ved lise Made i Traneberg Sogn, der di ville age Det til Kirgorden, kunde 4 heste ikke drage ded, ikke Kunde Di...
På Liver åes øvre lob kaldes den også Astrup å. Den vil hvert år have et menneske. Når tiden er omtrent udløben, og den endnu intet menneske har fået, hører man den råbe med dyb, hul rost: « Tiden og stunden er kommen, men manden er ikke kommen endnu. > Det varer så ikke længe, inden man sporger, at nogen er kommen af dage i åen. T. Kr. Kristensen.
Der var en mand, der fæstede sig en stor plet øde hede, og han får jo et stort stykke brækket op og standet, men mangler til at så i det, og han var for fattig til at kjøbe noget sædekorn. Som han så går og er halv sorgmodig over det, for jorden var nu så godt standet, kommer der en lille mork mand til ham en aften, han går og grubelerer, og spørger ham...
