Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
175 datasets found
Danish Keywords: udbryde
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
For en 70 år siden boede der i Bjerge herred en præst ved navn Momme. Pin skjønue dag får han skrivelse fra biskoppen i Århus, at han onskede sig ud i Bjerge herred på visitats, om han vilde være så venlig at holde på Jørgensens hotel i Horsens den og den dag og det klokkeslæt og så der afvente hans ankomst og kjøre ham hjem. Pastor Momme moder med en...
Biskop Daugård var i Vedersø på visitats. Så skulde de kjøre hen til en af skolerne, og da de nu vil sætte sig op på vognen, lægger pastor Plesner ikke mærke til sin præstekrave, men vil sætte sig på den. Så udbryder bispen: “For Guds skyld, sæt Dem ikke der”. Pastor Plesner bemærker da helt rolig: “De må ikke tage Guds navn forfængelig”. Pastor...
Biskop Tage Muller var et sted på visitats. Efter middagsbordet spaserede han med præsten ude i haven, og da kom han uvilkårlig til at se ned på præstens støvler, der var gamle og fedtede. Han udbryder da: “Men støvlerne, min kjære mand”. Præsten fortsætter samtalen og lader ikke til at høre efter, hvad biskoppen siger. Bispen siger da igjen: “Men hører...
Min formand her i Glud, Hansen, havde været vinterlærer ude i nærheden af Holsted. Der skulde så holdes eksamen i annekset, og præsten mødte. Så var en mand i nabobyen død, og der kom nogle og spurgte præsten, om de kunde ikke få ham begravet på fredag. Det passede nu ikke præsten, og han blev gnaven og gjorde indvendinger. Men de blev ved, det var dem...
da.etk.JAT_06_0_00673
Pastor Aldeivelt i Blovstrød gik og underviste konfirmanterne, og så snød én af dem sin næse med fingrene og smed af vanvare snattet over på præsten. Han så flere gange til klatten, men kunde ikke sandse at tørre den af. Endelig udbryder han : “Den Satans dreng!” Lærer Bogh, Lillerød.
da.etk.JAT_06_0_00663
En præst i Snedsted kaldte de den gale præst. En sondag, han stod og prækede, kom han til at stå og se ud af vinduet og kunde der se både degnens og præstens jord. Så ser han, at koerne giver sig til at bisse, og da udbryder han: “Nu tog Fanden degnens ko, og præstens bag efter”. Niels Vig, Ø.-Vandet.
da.etk.JAT_06_0_00626
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: “Det var da et Fandens durtræ”. Lærer Brahms, Gundestrup.
da.etk.JAT_06_0_00613
Pastor Åby i Særslev havde på hans gamle dage fået degnen Loves enke til husholderske. De kunde nu ikke altid komme til rette, og da de så en dag mødtes nede ved præstens skov, kom de i klammeri med hinanden. Hun fløj på ham og slog ham, og han var den gang hen ved de firs, så han kunde intet modværge gjøre. Men da han så råbte om hjælp, og hun mærkede,...
da.etk.JAT_06_0_00589
Pastor Bang i Losning var meget dygtig både som præst, doktor, jurist og landmand. Så i høstens tid mærkede han, at der blev stjålet af hans neg på marken, og en aften lagde han sig da ved avnen for at tage tyven på fersk gjerning. En tid efter kom en gårdmand i nabolaget (Niels Jepsen) og bandt et forsvarligt knippe sammen, som han så fik på nakken. Nu...
da.etk.JAT_06_0_00552
Pastor Høegh i . . . . var hos biskoppen Balslev i Pibe for at blive indstillet til embedet i Grejs. Men hiskoppen svarede, at pastor Smith i Tyregod allerede var indstillet, hvorefter Pastor Høegh udbryder: “Men faer, har du da kun én velsignelse, velsign også mig min fader”. Høegh fik også velsignelsen, idet han fik embedet. pens. lærer K. Johansen,...
da.etk.JAT_06_0_00534
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: “Hr. pastor, vi har Vorherre rned os”. — “Jeg ser ham nok”, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
da.etk.JAT_06_0_00436
En mand i Tranebjærg kom og mældte præsten, at hans kone havde fået det trettende barn. Så udbryder præsten : “Det er også alt for galt, så mange børn De lægger til, Mads Peter”. Året efter kom ban igjen og mældte: “Nu har min kone fået et barn igjen, nu vilde a gjærne spørge pastoren, om a skulde lægge det til eller ej”. Tranebjærg." R. Lund.
Inde i Hads herred boede en gammel jovial degn, der hed Thomas Vissing. I nærheden var en herregård, som hedder Åkjær, og der boede en kammerherreinde Luttichan. Hun og en selskabsdame kjedede dem en dag, for det var regnvejr, og de kunde ikke komme ud. Så sagde de: “Lad os få Thomas Degn herop.” Han var ved at grave i hans have, da der kom bud efter...
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
da.etk.JAT_06_0_00259
Oppe i Kompedals plantage var der en skovfoged, der hed Klok, og han var altid sådan til at snakke om, at Fanden kom efter ham, når der var noget særegent på færde. Han skulde jo af og til ud at se folkene efter, om de bestilte noget, og så gik han i et par lange støvler med en indkrig neden under knæet, og så en kort trøje. For nu at forskrække ham...
En månd i Koed, Kristen Thomsen, var en stadig avislæser, og havde stor lyst til at gjøre andre folk delagtig i sin viden. En dag var han med en anden mand ude på skorstenssyn, og det blev noget sent for dem. Som de så kom til at sidde på et af de sidste steder og snakke lidt, sagde Kristen. “Nu har a kjøbt mig en fremmedordbog, for der er så mange...
da.etk.JAT_06_0_00093
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Ved en auktion var der så mange mennesker samlet, at fuldmægtigen ikke hurtigt nok kunde komme igjennem til sin plads. Han udbryder da noget brøsigt: “Må jeg komme frem!” En husmand tog da ordet og svarede: “Ja, De ligesom en anden mand”. j. m. Jensen.
35