Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
64 datasets found
Danish Keywords: tyveri
I ældre tid brugte de i Ballerup at sætte gjærder om deres tofter, og de stavere, der var blevne for gamle, skulde fornyes hvert år. Men der vai mange, der vilde stjæle af disse gamle stavere. Hans Pedersen i Dallerup turde do dog ikke stjæle fra, for det han havde Cyprianus, og den var de jo bange for. Der var nogle, der søgte råd hos ham for det...
da.etk.JAT_06_0_01154
Historien om folkene på en gård, der var mistænkte for tyveri. “Okse, gjør din pligt. 1, 2, 3”. Så snappode én sin bånd.
Anders Hvas i Levring var en rigtig mestertyv, og folk var meget bange for ham. Han havde tit været i tugthuset for tyveri, men havde aldrig gjort noget rigtig slemt, så han af og til kom på fri fod. Så skulde han gå på omgang mellem gårdmændene, når han kom ud. En aften kom han til eu gård, og der var manden ikke hjemme. Da konen ser ham, siger hun i...
da.etk.JAT_05_0_00446
Der var én henne i Lunde, der hed Jørgen Thomsen han gav sig ud for klog mand. Men han vilde godt rane et stykke bræude eller noget jærn, når han kunde komme godt afsted med det. Så var der noget flæsk blevet henne for en mand, og han mældte tyveriet til Ole Hansen, som den gang var oldermand. Mændene i byen blev så samlede, og oldermanden gik non til...
da.etk.JAT_05_0_00442
Der var nogle tyve nord på landet (Langeland), der kjorte ud for at stjæle, og de kom også til Tryggelev. Der holdt de ved en gammel rig mollerenke og sprang ind gjennem vinduet til hendes sovekammer, hvor hun lå ene med en ung pige. De satte en bossepibe for brystet af hende og truede med at skyde hende, dersom hun ikke udleverede hendes penge. De lå...
da.etk.JAT_05_0_00440
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
da.etk.JAT_05_0_00326
Der var en mand her i Vejlby, de kaldte Bitte-Fatter, han var så slem til at stjæle, men kom altid snildt fra det, så man kunde aldrig overbevise ham om hans tyverier. Så var der også en anden mand, der kaldtes .... Han var ligeså slem til ' at stjæle, men kom altid dårligt fra det. De to tyve mødtes en dag, og så siger Bitte-Fatter: “Steel å seel de...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
da.etk.JAT_05_0_00208
Grejs var skovfoged her i skoven, og han skulde passe på den, men de narrede ham. Der kunde komme en fem, Seks vogne i følge, og så gik der en mand i forvejen med en lærke i lommen. Han går ind til Grejs og siger: “A kunde vel ikke få en plejlslagel i skoven?” — “Jo-o.” — “Har din kone ikke en tår kaffe, så vil vi have os en bitte puns til lidkjøh”. Han...
Skovfogderne her havde ingen stor lyst til at angive nogen for skovtyveri, hvilken synd den gang ikke medførte tab af ære, ti man sagde: “Skoven er ikke groet for én mand”. De dækkede altså stubbene med mos og løv, at skovrideren ved sit besøg ikke skulde se, hvor træerne havde stået. Senere udkom loven om, at dette tyveri skulde straffes som andet...
da.etk.JAT_02_0_00155
Por nogle år siden blev noget lærred stjålet fra manden i en gård på lieden. Hvem tyven var, vidste man ikke til sikkerhed, men én af gårdens folk var stærkt mistænkt. Nogle dage efter at tyveriet var sket, kom der en mand til gården, som lod sig forstå med, at han nok kunde vise det stjålne igjen, hvis han måtte blive der om natten, hvilket derfor...
Der blev stjålet et stykke lærred fra en kone i en by osten for Nørre- Vissing. Så henvender hun sig til præsten for at få det vist igjen, og i samtalens løb siger hun, at hun troede nok, hun vidste, hvem der havde forøvet tyveriet. Præsten mener jo, det kunde vel nok lade sig gjøre at skaffe lærredet igjen, og får konen til at nævne navnet på den, hun...
da.etk.JAH_06_0_00277
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
da.etk.JAH_06_0_00276
En gevoren ved navn Koster gik en dag ud ad vejen til vesterport, og så kom han til en træskomand, der kom med et læs træsko. „Har du solgt dine træsko?" siger han. "Nej." — „Ja, kom hier." Så holdt de uden for general Moltkes. „Nu bærer du dem ind ad den dæær og stabler dem kjønt, og så pikker du på den dæær, og så får du dine penge (siges med tysk...
da.etk.JAH_06_0_00136
Min moder fortalte fra Brovst om strandingerne der, og hvordan man plyndrede de strandede. Der var en pige, som vilde tage et ur fra et lig, der var drevet ind, og han var jo stiv. Idet hun nu tumlede med ham, kom hans arm til at svinge om og ramme hende. Så sagde hun: “Hvad, vil du slå, da skal a, som a kan lære dig, slå”, og dermed kylte hun ham i...
da.etk.JAH_05_0_00741
Et sted havde de sådan en tro pige, de havde haft hende til stuepige i mange ar. En aften var et karlfolk gået ind og havde lagt sig under hendes seng i hendes kammer, mens dørene var åbne. De havde ikke den skik der at låse for deres sager. Den aften klæder hun sig helt af og vasker sig, for hun vil i rent linned, og hun havde hængt for hendes vinduer...
da.etk.JAH_05_0_00406
Nogle tyve i Salling havde gået ind i et spisekammer og stjålet både nogle fødevarer og en gammelmand med brændevin. Så blev de nappede, og herredsfogden fik dem i forhør. Først spurgte han dem ud om fødevarerne. Da sagde den bestjålne mand: “De har missel også stjålet en gammelmand fra mig og drond 'en nede i åen, og den var fuld af brændevin”. Så siger...
Til Havndrup by i Hellerup sogn hører nogen jord, som ligger vest for herregården Hellerup, hvilken før udskiftningen kaldtes “Vræet”. På denne plet blev begået lølgende tyveri. Den forste harve med jærntænder, som blev anskaffet i Havndrup, stod her, og af den blev alle tænderne på to nær stjålet på én nat. At tyven ikke tog de to med, var fordi, at så...
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
da.etk.JAH_05_0_00372
På “Vræet” blev sidst i forrige århundrede stjålet en hest, som var på græs, fra en mand i Havndrup. For at få sin hest ledt op bar manden sig ad på følgende måde. Han tog en kjæp i hånden og en pose på ryggen og stilte sig an som en tigger, gav sig derpå på vej ud i landet på lykke og fromme. Da han kom til en by i nærheden af Svendborg, fik han der hos...
35