Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en mand her nør i Jerups hede, han hed Thomas Skarnvad. En gang var han bleven så syg, men kom sig da igjen. Så sagde han bag efter: A var så syg, a troede, a havde død, a troede også, a havde bleven ved med det. Han sagde til en mand i Jerup: A ka sæjj dæ nå nyt. Min kow hon fæk en stuukaZ i næt, dæ/ ka do fo te ej sprenngbøel. Men manden...
Der var en mand i Ilårup, han solgte en ko. De spurgte ham jo, om den var med kalv, og dertil svarte han: Ja, den og den dag fik hun tyr, og siden har hun ikke været ovsen, så kan I selv regne det ud. Men meningen var, at den havde fået en tyrkalv, og siden havde den ikke været holdt til. Den var altså ingen kalv med.
Når en ke malkes sen en torsdag morgen eller søndag morgen, vil den komme til tit kjælve ved dagen. Trækkes koen til tyr, efter at den er malket, får den en kviekalv, men trækkes den hen før, får den en tyrkalv. Sml. 1046. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Når man giver en tyrkalv mælk, og man ridser sig i bngeren, så der kommer blod, og lader kalven suge det i sig, vil den blive uvorn. Chr. Weiss.
At vide. om en ko er med en studekalv eller kviekalv. Så giv agt på, uår tyren stiger fra koen, falder han af på den højre side, så får koen en tyrkalv, men falder han af på den venstre side, da bekommer hun en kviekalv.
Man ser på pandehårene af en ko, som er drægtig, om den føder en kviekalv eller en tyrkalv. Vender hårene nedad, bliver det en kviekalv, vender de opad, bliver det en tyrkalv. (Pandehårene er her de længere har på nakkekammen mellem hornene). P. Jensen.
Møder man én i en hvid triije, når man trækker en ko fra, tyren, så får koen en hvid kalv. Moder man et kvindfolk, får den en kviekalv. et mandfolk en tyrkalv. Karen Marie Rasmussen.
Når en ko trækkes til tyr i tiltagende måne, får en en tyrkalv, i aftagende bliver det en kviekalv. L. Nielsen.
De havde en byhjøvre her. En aften, han skulde drive kreaturerne hjem fra hele byen, var der en kalv, som ikke vilde følge hjorden. Så blev byhjøvren gal og bandede: Gid Fanden forandre din krop. Det var netop smedens kalv, og smeden stod og hørte det. Sa råbte han: Sa vil a ønske, te Fanden vilde forandre ham til en tyrkalv. Prisen var nemlig lidt...
Man havde flere steder den skik, at drengen og lillepigen skulde kappes ud i garddøren nytårsaften, nar nadveren var spist. Drengen skulde da råbe: Hesteføl, tyrkalv, vædderlam! og pigen skulde rabe: Horsefol, kviekalv, gimmerlam! Den af dem, der fik ræbt forst, fik sit ønske opfyldt. Men undertiden gik det så hurtigt, at de kom hovedkulds ned al trappen...
Der var en Karl, som havde læst i Cyprianus, hvordan man kan lokke en Hugormekonge til sig. Han får også fat i én og flyer den til hans Madmoder, om hun vilde koge den for ham, for hvem der spiser Fedtet af en Hugormekonge, de kan blive synske og kan se lige så godt, hvad der er indeni som udenpå, og lige så godt, hvad der er mange Mil henne, som hvad...
Der lå en Lindorm omkring en Kirke, som hed Fips Kirke. Der lå den i tre År, men så var der én i Sognet, der lærte dem, at de skulde føde en Tyrkalv op, som kunde dræbe Lindormen, for ingen kunde jo komme i Kirken for den. Den blev født op i tre År, og så var nu Ormen 6 År gammel. Da var den så stor, at der restede blot en halv Alen, så kunde den have...
Der havde lagt sig en Orm omkring Ydby Kirke. Den vogsede stærkt, og der blev sagt, at hvis den kunde blive så stor, at den kunde lægge sig helt om Kirken og få Halen i Munden, så odelagde den Kirken. Så blev der hørt om Råd til at få den 'ødelagt, og der blev da rådet dem at opføde en Tyrkalv, der skulde gå løs på Ormen. Da den var født op, tog en Mand...
I Rise på Ærø har været en Lindorm, og den lå omkring Kirken og kunde nå at stikke Hovedet ind ad Kirkedøren og nå helt op til Alteret. Den gav sig endogså af med at grave Ligene op på Kirkegården. Gudstjenesten var nu standset i lang Tid. Så blev der opfødt en Tyrkalv i en Gård lige overfor Kirken med sød Mælk i tre År, og nu stod Kampen imellem dem. På...
I Nørre-Nissum Kirkebakke ligger en Lindorm, der stadig vogser. Når den bliver så stor, at den kan nå om Kirken og sætte Halen i Munden, rejser den sig for at vælte den. I de samme Dage fødes en Tyrkalv, som bliver opfødt med nymalket Mælk i syv År, og den skal så gå imod Ormen. Lærer Andersen, Vorbasse.
Der er en Dal her nede ved Hadsund, de kalder Linddalen, og der har været en Lindorm. Den Lindorm snoede sig tre Gange omkring en Kirke, så Folk kunde ikke komme i den. Så blev Beboerne enige om at lægge dem en Tyrkalv til, og den skulde have nymalket Mælk i tre År. Derefter trak de ham op på Kirkegården, og han går imod Lindormen, men kan ikke magte...
Den Tyrkalv, der skulde slås med Lindormen, var der otte Karle om at trække ind på Kirkegården, og efter at den havde været i Kamp med Lindormen, blev den bag efter skudt af Karlene, der lå udenfor.
Den patte, en kalv kar i munden, når den bliver født, er god for krampe. Er det en tyrkalv, skal en dreng have den, er det en kviekalv, så en pige. Den skal koges i mælk og så gives dem ind. Den sidder på skarnet, og det er for resten sjælden, den sidder i munden. Vinkel.
