Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
18 datasets found
Danish Keywords: tygge
Når man har kjørt efter jordemoder, skal man trække hestene rundt i gården tre gange, inden de kommer ind i stalden. Anders Jessen, Almind.
da.etk.JAT_03_0_00738
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_03_0_00218
Der var en god og en ond sygning, lav kræpesten var. Når den gode sygning var på egnen, så gik folk hen på det sted, hvor den var, og fik det syge kræ til at tygge på en lok hø og gav deres eget kræ, og når de så åd den, fik de sygenen, og kom dem snart igjen. Så blev de gjemmelgangs, det vil sige, de fik ikke den onde sygning. En gjemmelgangs ko betalte...
da.etk.JAT_01_0_01739
Man må ikke rykke halehår af et øg, som er med føl, ti sa vil foliet komme til at tygge tøjr. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_01208
En gammel præst kom en gang til en bondekone, hvor han skulde beværtes. Konen, som vidste, at han ikke kunde tygge, satte blommer for ham. Men præsten påstod, at han ikke kunde få dem ned. “A hvad”, sagde konen, “de er så bløde som en 1 . . ., man kan slubre dem ned”. P. Jacobsen.
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort...
da.etk.JAH_06_0_00173
Jesper Nifinger kom ind til min nabokone her oppe lige osten præstegården og siger: “Moer, har I ikke noget at give mig til min ojen i dag?” — “Nej, a har ikke, hvad har a, a har sku ikke andet end en tår sure vælling”. Så er det han siger: “Mo'er, vedst I hvans, dem vilde a Fanen mæ allerhelst ha'“. Så kunde hun ikke blive fri for ham. Dem kunde han jo...
En fattig kone, de kaldte Svine-Karen, kom tit til Nielstrup at tigge. En gang kom hun ind til min oldefaders forældre og gik med et bitte barn. Konen i gården havde også et barn, og da hun gjærne vilde til Randers, så siger Karen: "A kan så mænd gjærne blive og give dit barn patte imens". Hun blev der så den dag og paste barnet. Men siden, da min...
da.etk.JAH_05_0_00543
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
da.etk.JAH_04_0_00316
Da jeg for en 30 År siden var Lærer i Bislev, boede der i mit Skoledistrikt en gammel Smed, der var klog og særlig dygtig til at læse over gale Tænd. Jeg fik så en Gang en slem Tandpine, og da der var langt til Læge, fik jeg det Råd at lade Smeden læse over dem. Altså gik jeg derhen en Aften efter Solens Nedgang. Han var forst lidt mistænkelig, men blev...
da.etk.DSnr_06_0_00774
På Bildsø Mark ved Slagelse boede en Mand, der hed Lars Jensen, og han havde en Bytting. Den kunde ikke spise selv, de måtte tygge al Maden til den, og den kunde heller ikke tale, ja, ikke en Gang græde, men gav blot sådan en underlig Lyd fra sig. Den sad jo næsten altid på sin Moders Skjød, og til sidst blev den sådan, at det ene Ben var vogset så...
da.etk.DSnr_01_0_00697
Jeg led allerede som barn meget af tandpine. Så en sommer, det i lang tid havde været rent galt i stødemål, fandt jeg på en dag at ga ued til Ræv-Hans i Kastbjærg for at få læst over dem, om det ikke kunde hjælpe, det fortalte både den ene ogden anden, at de havde haft så ondt i deres tænder, men det var gået over, da de fik ham til at læse over dem. Jeg...
da.etk.DS_07_0_01644
For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
da.etk.DS_07_0_01269
Tyskerne — i deu tid der var mange af dem i vor hær ¦— kunde næsten altid gjøre sig hårde, så det slet ikke kunde bide på dem, uår de løb spidsrod. Men det var let at kurere dem for, det var bare at tygge en mundfuld brød og så trække riset mellem tænderne en gang eller to. Når der først var koratnet hul på dem, bed det overalt, og så nyttede deres...
da.etk.DS_06_0_00757
De havde en skifting i Bitte-Erkestrup i Lundby sogn. A har aldrig set sådan én før, det var rigtig nok eu grim skabning at se. Den sad højt i vejret i en siddestol, der var slået fast til væggen for enden af bordet, og havde så en stang for brystet. Den sad med en kapperøl på hovedet. En gang a kom der ind, rækkede den tungen så langt ud og gjorde sig...
da.etk.DS_01_0_01006
Nede i Limbjærg (nu kaldes /let Lystgården) havde de så meget nogle dårlige børn. Én var 25 år og kunde hverken gå eller stå. De sad bundne ved stolen. Ham på de 25 år måtte de tygge maden til, og arme og ben var ligesom kålstokke. De kunde ikke snakke, men sad og spillede på armene som en spillemand. Jakob Snedker, Ry.
da.etk.DS_01_0_00996
I det allerøsterste hus i Atrup havde de et barn, der var forbyt. De beholdt det, men det blev ved at være vanvittig altid; han var vanfør på hænder og fodder og havde krampe, så det kunde formelig hugge ham over ende. Han kunde heller ingen ting sige. Han gik omkring imellem folk, og de kaldte ham den tåbelige Mikkel. Når han kom ind et sted, lagde han...
da.etk.DS_01_0_00992
Du har nok hørt sige af den kloge mand i Søtowde (Søtofte, Merløse herred). - Ja, det kan jeg nok vide, for han var jo berøjted (berømt) i heie Sjællands land. Da jeg havde det dårlige ben, og der ikke var nogen ting, der kunde hjælpe, hverken doktoren i Holbæk eller apotekeren i Ringsted, så var der nogen, der rådte, at vi skulde søge den kloge mand i...
35