Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Efter at pastor W. i P. var bleven afskediget fra embedet, og pastor B. kaldet, havde den første en søndag påtaget sig at prædike i kirken, idet pastor B. netop den dag havde fået forhindring. Men da han så skulde på prækestolen, går han hen til degnen og siger: Jeg går ikke på stolen, inden De lover mig, at jeg må få erstatning for den ko. Degnen var...
Dem, der har en spids næse, de vil blive værkelige.
Efter 1372. Man linder undertiden i maven pa torsk og rokler et dyr. som de bar slugt i sig, på størrelse som en mus. undertiden større, hvilken kaldes en havmus: den er ladden med tynde har, men tillige overmåde dejlig af farve, da den på sine stede]- at kroppen er rodagtig, andre steder gul og andre steder grøn. eller for at give et tydeligt begreb om...
De havde en sort hingst i min oldefaders gård i Lystrup, den var løben ud af stalden en nat, Om morgenen ledte de efter den, men kunde ingen hingst finde. Op på formiddagen kom den igjen og var helt hvid af skum. Senere fandt de ved eftersyn ude i marken en 7, 8 ulve, der lå og var slåede ihjel. Det var tydeligt at se, at hingsten havde kjæmpet med dem...
En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. Ja, har...
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
Mens'jeg var i Åstrupgårderi i Skjødstrup havde jeg en nødildsstolpe, som havde været anvendt i bygningen. Der var tydelige huller, borede med trænavr. Ostenborg, Vorre.
Da en Mand oppe i Sædding kom op en Morgen, lå en af hans Køer død ude i Stalden, og de havde ikke mærket, den var syg. Om Morgenen efter lå der atter én død på hver højre Side i alle Båsene. Han fik så sendt Bud efter Dyrlægen, og han undersøgte Køerne, men der var ikke noget at opdage. Så gik Manden til en klog Mand, som boede langt derfra. Da han...
På Svindinge Mark ved Nyborg har ligget en Gård, som hed Skramgården. Nu er den brudt ned, og det skete nok, fordi Skuloret voldte så megen Ufred der i Gården. Han viste sig for dem i mange Skikkelser, snart som en lille Mand med en stor, grå Hat på Hovedet og en stribet Trøje på, snart som Hund, So, Rotte eller Får. Han havde ellers sin egen Rolig i en...
Min Fader, Peder Åre, havde sit Hjem i en Gård vesten for Østbirk By. Den Gang han var nogle og tyve År, blev han forlovet med Husjomfruen i Nim Præstegård, og så vilde han en Gang en Eftermiddag ride over og besøge hende. Han red på en stærk, velfodret Hest og tog hjem ad lidt over 10-Tiden. Det var noget skummelt, sådan hverken lyst eller mørkt, og så...
Der opholdt sig en Kniplingskræmmer i Lille-Nustrup ved hans Moder og et Par Søstre. Så vilde han en Gang gjøre en Tur i Omegnen, og da han nu var færdig til at drage af, sagde Moderen til ham: »Du må ikke gå ind hos Bjørholms i Ordrup.« Han tog Vejen efter Brøndlund og Åbøl og kom til sidst også til Ordrup. Så går han netop ind på Gården, som hans Moder...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var biovon ødelagt ved Ildebrand, blev Stortom flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Lokker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Lokken Kopperholt...
Feltherre Hans Schack har gået igjen her i Skoven, og han red med 3 gloende Hunde efter sig. Så manede Gram Præst ham ned under en stor Bøg i Kanten af en Dam, som kaldes Feltherrens Hul, det var jo for, at han ikke skulde gå igjen mere. Hans Hest står endnu i den lille Skov ved Slottet, men om Dagen da er det en Bøg. Nogle Alen ovenfor Roden er Træet...
Svenskerne var i Bjarup, og så vilde de drage til Silkeborg for at plyndre. Men Herren der havde fået Nys om dem, og så havde han lukket Porten og trukket Vindebroen op. De kunde altså ikke komme ind og måtte rejse tilbage med uforrettet Sag. Derover var de nu blevne så gale, at de stak Ild på Bjarup By, og den brændte tillige med Kirken. Sådan blev...
Brandholm har en Gang været beboet af en Sysselkonge. Om Brandholm Gård er en Tradition, at den i gamle Dage har været beboet af Kong Vrold, hvilken skal være begraven i en Høj syd for Gården; som endnu kaldes Vroldhøj. Samme fortælles at have i et Feltslag på Sandfuldbjærg overvundet en anden Konge Mizar, hvilken skal være begraven i en Høj på bemældte...
Skoven har her strakt sig fra Bj ær gene over Sonder Bjærge Mark helt hen til Sønder-Aldum og grændset til Urleu Skou. At der her har været en hel Skovstrækning er tydeligt nok, da der på det lavere Land tit er blevet pløjet Træstubber op nu i vor Tid. Bjærge H.
Tinghøjene ligger i Skjellet mellem Rostrup og Valsgård Sogne, men a ved ikke, enten de hører til Rostrup eller Vebbestrup. Det er et Par Bøsseskud vest for den gamle Ålborg-Vej. Hindsted Herred er vel opkaldt efter en By, som hed Hindsted, men det Navn kjendes nu ikke. Norden for Højene og lidt til Øst ligger Stændstrup, og der har været en Kirke, som...
Når man ad Landevejen fra Vejle til Herning kommer forbi Vemmelund Skov i Give Sogn, ligger der et Hus til højre, som kaldes Møldamhus. På dettes Ejendom noget til Nord og nede i Lavningen har ligget en Vandmølle, som skal have hørt til Donneruplund Gård. Der er tydelige Spor af Mølledam og MoIIedæmning. Dammen har været ret anselig, og man ser endnu i...
Ved Hvolgård har der været en Vandmølle, og der er endnu tydelige Spor af Mølledammen nordvest for Gården. Da den så blev nedlagt, blev Folkene i den flyttet til Ølholm, og Mølleskylden blev ved at hvile på Gården. Den Afgift blev Ejeren ved at svare i 150 År, uden at der var Mølle alligevel. Men så kort før Mollenæringen blev frigiven, byggede Ejeren en...
En Del af Jorderne i Ulfborg Sande skal oprindelig have været gode, men så mener man, at Skovene er afbrændte, og derefter er Sandflugten kommen og har på sine Steder lagt et tykt Lag Sand over den gode Jord, hvad der ofte viser sig at være Tilfældet. Mange Steder er der nemlig Spor af gamle Agerfurer, og Folk, som arbejder der, træffer ofte på Steder,...
