Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
En mand i Fjends herved havde en kjøn ung hest. som herremanden gjærne vilde have. Da han skyldte ham flere fusende på gården, tilbod han, at han vilde eftergive ham gjælden, hvis ban måtte få hesten. Men bonden vilde ikke, for det var i den gale pengetid, da hesten var flere tusende værd, og han skyldte ham kun et par tusend. Så kom atter den gode tid,...
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...
På den gamle Landevej gjennem Grimstrup, en tusend Alen vest for Kirken, har man set en Mand ved Nattetid gå med en Hammelstok på Skulderen. pens. Lærer Jørgensen, Grimstrup. Grimstrup S., Skads H.
Den gamle Herregård Kjærgård i Hunderup, der nu bruges til Fattiggård, har forhen været to Stokværk høj, men nu er det øverste brækket ned. Der er hvælvede Kj ældere under hele Bygningen, og der nede er endnu en Ovn, som kaldes Jomfruovnen. Her skal en Jomfru have brændt sit Barn, og til Straf derfor blev hun levende indmuret i et Hjørne tæt ved...
Et Par tusend Alen østen for Byen Rovst er et Dige, der kaldes Kampdiget, og det strækker sig vel også et Par tusend Alen mod Nord. Ved den nordre Ende er der en Del Småhøje. Grimstrup S., Skads H. pens. Lærer Jørgensen, Grimstrup.
For en 30 År siden var jeg Vinterlærer i Alrum i Stadil. Der var ingen Beboelseslejlighed i Skolen, og jeg boede i Byen. Så sad jeg en Aften i Skolestuen og læste, for der var Varme, og da kom der en ældre Mand ind, som jeg for Resten kjendte rigtig godt, og han så' den Aften så underlig fortumlet ud. Vi sad og talte lidt sammen, og han fortalte da: »A...
Der er en Kjæmpehøj en tusend Alen sydvest for Skjelby Kirke, og den hedder Barnehøj. Der har været Bjærgfolk i, og den har stået på fire gloende Støtter, mens Bjærgfolkene holdt deres Kommers og Dands inde under den. Min Mormoder tjente på Gården, hvor Højen hørte til, og hun gik så tit derop om Aftenen. Men hendes Moder sagde til hende: »Hvis du havde...
Ryumgård var i gamle dage en langt anseligere gård end nu, var prydet med kobbertage og havde et anseligt gods. Der boede en mand, som optoges i adelsstanden og blev gift, men ægteskabet var ulykkeligt, og konen indgik forbindelse med herremanden på Vedø. Vilster på Ryomgård blev lidt efter lidt mere i vejen for de to, og så indespærrede de ham i et...
Længst mod vest i Søby sogn, tæt ved Tokelund skov, er Øksnebjærg, hvorom det hedder: I Øksnebjærgs det bvide sand der hviler atten bundred' mand, i Søbydals det røde ler der hviler atten tusend' fler. I Søby dal var det, at grev Rantzau med præsten Hans Madsens bistand fik Lybækkerne til at styrte ned i den tanke, at de drog ind i Tokelund skov. Dagen...
I Grimstrup er en vold på en tusend alen, der kaldes Kamp dige. Der er stor krat der, og i en udkant af krattet findes volden. Det er tydeligt at se, at den er kastet op. Den går omtrent i retning af syd og nord, og i nord er marken dyrket op, og volden altså sløjfet, så den taber sig på den dyrkede mark. I syd taber den sig ude i beden. Der skal en gang...
Katrines grob i Brovst, der er en tusend alen lang, ser godt nok ud til at være lavet ved menneskehånd. lars jensen lunde, lerup.
På en mark ved herregården Ærholm, Fyen, har fra umindelige tider stået et træskur, der kaldes Trøstløs kirke. Der boede en gang en mand på Ærholm, der hver dag, det første han stod op, kastede et blik over markerne til Rørup kirke. Medens han en gang var på en rejse, spillede fruen ham et puds. Nogle tusend alen fra gården rejste hun et skur, der så ud...
Da vi havde haft stormfloden den 13de november 1S72, blev de i land drevne skibe solgte ved auktion til ophugning. Stumper af de skibe, der strandede unaer Moens klint, blev af ejerne sejlede derfra, da man ikke kunde kjore med vogn der. En dag var fire mennesker sejlede derud efter tømmeret, de havde kjobt, men det blev aften, for de fik det bundet...
Ude i Vesteregnen ligger Skophuset, hvortil var mange tønder land, men næsten ingen af dem var opdyrket. En gang havde manden været i Viborg, og da han kom til sit hjem, så han, at der ude på havediget sad en nisse. Ham tog han med ind og gav ham både æde og drikke, så han fik lyst til at blive der for bestandig. Fra den tid af blev hvert år flere tønder...
I året 1807 forsvarede bjærgfolkene landet mod Engelskmændene, det er da vist nok. Fjenden skod på Hasle. Underjordsfolket havde stillet sig op på strandkanten og råbte: "Fyr, fyr!" for at få de overjordiske til at skyde først, før kan de nok ikke. Landfolket kunde nok ellers ikke se dem, men Engelskmændene så dem i tusendvis. Derfor sejlede de deres vej...
