Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mens a var dreng, gik a og vippede tusser, for a var jo forskødt. A lagde en kjæp med midten over en sten, lagde tussen på den ene onde og slog på den anden med tøjrkøllen, så tussen fløj langt op i vejret. A gik jo i de bare fødder, men det blev snart sådan, te a næsten ikke kunde gå for tusser. Så lod a de streger fare. Mads Peder Kristensen,...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
Når snogen om sommeren kommer meget til syne. er det imod regn. Ligeledes, når der om afteuen kryber mange tusser ved hus væggen.
For mange år siden, da ulvene var her i landet, gik en kone fra en gård ben til et andet sted en aftenstund. Så kom der en ulv til hende og greb fat i hendes klæder og trak af sted med hende hen til en høj, der lå ikke så kort fra gården. Nu slap ulven hende og gav sig til at klappe på jorden med sin pote for at give til kjende, at hun skulde sætte sig...
En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. Ja, har...
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk...
Deher Nordmænd, der kom sejlende til Fyen for at kjøbe Korn af os. de skulde jo have Vand, inden de sejlede tilbage. Så boede der en Kone i et enligt Hus i Nærheden af Stranden, hvor de lagde til, og hende vilde de have Vand hos, for der var ikke andre Huse i Nærheden. Men hun tog Betaling for Vandet. Så sagde Nordmændene: »Ja bi kun, til vi kommer hjem...
En Gang gik min Bedstefader, Hans Brandstrup, en Aftenstund med hans Kone til Terp, hvor hun var fra, og på Vejen stødte hun til ham og sagde: »Huha, a tykte, der var noget, der kom tussende om ved os.« »Å, det kan du ikke se,« sagde han, men han fortalte hende siden, at han nok havde set, hvad det var. Det var en Vogn med to sorte Heste for, der kom...
Der drev en Sømand ind på Tværsted Strand ved VesterKlit, og han havde en Pengekat om Livet. En Mand, der hed Per Olesen og boede i Vester-Klit, kommer ned til ham, og da han var i en meget forkommen Tilstand, bød Matrosen Per Olesen mange Penge, hvis han vilde hjælpe ham til Huse og pleje ham. Men i Sted for at bringe ham til Hus og Hjem så sparkede og...
I Norup var der en Kone, der blev kjendt med en HolstensKræmmer, og så vilde hun af med Manden. Han gik meget på Jagt ude i Mosen ved Pugholm, og der kom Kræmmeren og skød ham. Men så blev Kræmmeren lige godt bange for sig selv og rejste sin Vej, men Liget smed de først i en Tørvegrav. Konen giftede sig igjen, men nu blev det galt med hende. Der krøb så...
Den Gang Dyrene blev skabt, så vilde Djævelen også have Lov at skabe. Så skaber han denher Karl, vi kalder Tussen, og så sagde han: »Flyv nu, min Lærke.« »Nej,« sagde Vorherre, »det skal ikke være en Lærke, der skal flyve op til Skyen, men det skal være en forbandede Tusse, der skal krybe på Jorden.« Han vilde også have Lov til at råde for, hvor...
På Venslev Mark blev der for en Snes År siden ryddet en Jordhøj, som kaldtes Lillehøv. Folk i Omegnen havde meget at fortælle om den Høj, og det hændte flere Gange, at der kom fremmede til Venslev alene for Højens Skyld. Blandt andet hed det, at den hver Nytårsnat stod på gloende Pæle, og at Troldene eller Nisserne, eller hvad det nu var, der boede i...
Der var en Jordemoder, der hed Gjertrud, hun var en Dag kj ørende hen til en Kone, der skulde gjøre Barsel. Så gik der en hæslig stor Tusse ved Vejen, og den blev ved at krybe efter Vognen. For Løjers Skyld sagde hun så: »Ja, jeg skal også nok komme til dig og betjene dig, når du kommer til at trænge til det.« Strags, da hun havde sagt det, krøb Tussen...
Min Aldefader grav i de Høje, vi har lige her norden for. Så grav han så mange Tusser op, og de var blanke. Men eftersom han smed dem op, så blev de henne. Det er nu ikke Løgn. Så kom han til nogle Ben, og da tykte han, der var ligesom noget, der klagede sig, og så vilde han ikke blive ved at grave længere. Thomas Andbæk, Lem.
Lars Møller i Vennebjærg kjørte hvert År to Læs Digetørv (Tørv, der graves af Agrene) op til en Høj, der lå lige vesten til Gården og lagde dem oven på den. Der havde været tre Høje, men den ene havde han ført ud. Så blev der sådan en Mængde Tusser i Gården, de Folkene kunde ikke være for dem, og for at blive fri for dem var det, han lagde de Tørv op....
Deu gamle Karen Marie i Fastruplund fortæller, at da hun var bleven gift! med Kristian Ankersen og kommen til gården, tog han en pind eller kjæp, spidsede deu i den ene ende og stak den så gjennem en levende skruptusse, men den auden ende af kjæppen blev stukken ind i kålgårdsdiget. Tussen blev der hængende, indtil den var godt speget. Sådan en speget...
De tre hekse i Tise. Præsten sagde de to første gange : »Nu kjører vi i Guds navn.« De kunde skabe dem til tusser og til og og alt slags skidt, men ikke til fugle. Da de kjørte hen og skulde brændes, sagde de, at den mand, de tjente, havde lovet dem rødt hår, inden de dode. Ja, det skulde også gå i opfyldelse, for de skulde få det, når den gloende ild...
Alexander i Lunde havde Cyprianus. Så fik hans søn den efter ham, for han var den eneste, der kunde tåle at have den. Da vi byggede, kunde vi ikke få smør. Vi havde 20 køer, så det var ingen spøg, og så havde vi de mange folk. Vi prøvede det den ene gang efter den anden. Vi kjærnede, og vi kogte det, men der blev ikke andet end fråde. Én af mine murere...
A er født i Lundgård i Alstrup. Dér havde vi iblandt andre en mageløs god ko til at malke. Men med ét blev hun så underlig og stod og hængte med hovedet ned i jorden, og mælk var der ikke af. De kunde ikke begribe, hvordan det kunde være. De havde et karlekammer med væg lige op imod nødset, og dér inde lå en dreng, som hørte, det malkede der inde om...
