Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Gamle Balleby i Hove fortalte følgende: En gang spøgede det så fælt i en gård ovre i Tyland. Det var en enkekone, der ejede den, og kun vidste ikke sit levende råd til at få det spøgen ud af laden. Så havde hun hort, at jeg var klog på den slags, og jeg bliver så hentet derover. Jeg sagde, at det vilde blive vanskeligt, men jeg vilde dog prøve det,...
da.etk.JAT_06_0_01162
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
I Balsby i Hurup boede en mand, der var grumme overtroisk. Han flyttede ét sted fra og et andet sted til, og overalt var der spøgelser. Her i Balsby var den Slemme på færde. Så fik de bud efter Hove degn, og han kom. Da han tæt ved gården på marken traf en sort vædder, tænkte han: Her har vi karlen. Så tog han den med, lukkede den ind i laden og bandt...
Peder Baltsersen i Asdal havde en gang været i Ålborg og kom på hjemvejen forbi nogle bakker, som kaldes Galgebakkerne. Han havde et par gode heste, som slet ikke tålte pisken. Nu havde han nok hørt, at der skulde være røvere i de bakker, og havde ikke sa få penge ved sig, så han brød sig slet ikke om at komme i kløerne på de fyre. Lige med ét ser han en...
Denher gård lå først oppe ved byen, men så blev den flyt et stykke længere ud her til rester. På det sted havde folkene ondt ved at være for skarnsfolk. En gang kom der tre personer ind om uatten og spurgte efter vej til Vorbasse. Manden stod også op og fulgte med dem ud og var med her henne ved bankerne. Der fatter de ham, og så tumler de barn da så...
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
De gamle sloges jo altid, når de var til bryllup eller anden forsamling, og når de ikke sloges, var brylluppet ikke regnet. En gang var Vesterboerne komne til at slås med de Hovslundere imellem æ røde kro og Åbenrå, de havde været til stads, og så blev de uklar på hjemvejen. Der var én der udo vester fra, de kaldte Stærke-Immer, han var med. Så fik...
Man må intet låne ud, hvor der er et barn, som ikke har været i kirke, for så bliver barnet gavmildt. Th. J.
I Hårslev ved Bogense boede et par folk, som bestandig lå i strid med hinanden. Gamle Balslev, som da var præst, tog dem for sig, og det gjorde han flere gange, men det gik stadig til på samme måde. Forst sagde præsten til manden: Nu kan du tale først og sige, hvad du har på din kone at klage. Han gav sig nu til at rakke hende ned, og når han var...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Den unge Thygesen var forst stiftamtmand oppe i Norge. Han rejste ned gjennem Tyskland og vilde til Frankrig, og der kjorte han med solvsko under hestene, der blot var fæstede med et par SØm. Når de så tabte én, var hans stemp jo derpå: Thygesen, Matrup, og så kunde den, der fandt den. jo se, hvem den tilhørte. Han var forfærdelig rig og havde to store...
Skolens nuværende have er de gamle plantebedo, hvor hver mand havde et lille firkantet stykke at så planter i, og det var indstængret med pæle. Når planterne var rykket op, la stykket til fællig. Det lå sa til næste forår, og svinene tumlede og rodede i det, for de gik jo på gaden. Søren Sørensen Mosegård (Greve Søren), Nordby.
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
Min moder fortalte fra Brovst om strandingerne der, og hvordan man plyndrede de strandede. Der var en pige, som vilde tage et ur fra et lig, der var drevet ind, og han var jo stiv. Idet hun nu tumlede med ham, kom hans arm til at svinge om og ramme hende. Så sagde hun: Hvad, vil du slå, da skal a, som a kan lære dig, slå, og dermed kylte hun ham i...
I min faders opvægst da kjørte rakkerne omkring og var fint påklædte. Når de fik opstaldet, gik konen byen rundt og tiggede, men det befattede manden sig ikke med, ban havde penge og spilte kort og tumlede med byssens folk. A véd en rakker, der satte sig ned på BjØrnsholm gods og bavde flere hundrede daler. Senere i min tid har det ikke været så stort....
A har lige akkurat en eneste gang selv set dem Hyldenborgere. A var et sted at sy, og der kom syv i flok, både mand og kone og en gammel bedstemoder og så nogle store drenge. Den ene af dem blev så forfærdelig torsken, rnen a véd ikke, hvad ondt han havde gjort. De lå på gulvet ude i laden om natten, og de kogte selv grød om aftenen. Det var i Bassihave...
I Guldager sogn ligger en gammel gård. som kaldes Havgård, den ligger kun et godt bøsseskud fra æ Kløww1). Her boede for ikke lang tid siden en mand, som kaldtes Niels Bows eller Niels Havgård; det første navn havde han fået, fordi han havde stjålet et par bugser, som han blev trukken af nede i Hjerting, så han måtte gå barbenet hjem; det andet havde...
Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog...
Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen...
Det var nogle hårde karle, der boede her i byen. De sloges og drak og tumlede, og om anden dagen drak de forlig igjen ved en flaske brændevin. Der var brændevin at få i Årestrup ved væverens, og så var de så knøve til at gå til kirke. Der sad de da og drak om søndagen og blev så fulde, at de bar hverandre hjem. Den gamle Jens Indersen (Ingvorsen), det...
