Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Peder Johansen er fodt den 15. april 1855 i Svejétrup. Faderen var moller i Svejstrup mølle, og han er derfor selv bleven mollersvend. Faderens plejefader var en meget bekjendt klog mand, der døde 80 år gammel, da Peder blev konfirmeret, og vat allerede da noget svækket, Samme kloge mand var særdeles god til at fortælle, og det or ligefrem umuligt for...
Pastor Brandt i Kab-up sad en tirsdag i fasten og spillede kort i Hoved kro hele natten og blev ved til op på næste formiddag. Så kommer krokarlen ind og siger: Det ringer i Orridslev kirke, hvad skal det betyde? Præsten svarer: Det er Dævlen besplitte mig nok sandt, jeg skal derhen og tage folk til alters. Så fik han kromanden til at spænde for og...
Peder Larsen i Lem arbejdede på Spøtrup. Så kom der bud, at hans kone var bleven syg, og han måtte da hjem om aftenen. Men han turde ikke gå ene, og så vilde han have ou karl til at følge med sig. Det tykte Nissen sært om, han var en voksen karl og havde (vel ingen ond samvittighed. Nå ja, så måtte han jo te'n, men gik og blev ræd for hans skygge. Han...
En ungkarl i Tyrkjær var dod, og hans broder skulde besørge begravelsen, for han havde gården. Sæ kom han til præsten i Smeds trup for at gjøre aftale med ham om det. A vilde gjærne selv bestemme ligteksten, siger han, og a vil også betale godt for det. Nej, det kan ikke tillades*, siger præsten. Nu stod præstekonen der inde, og så sagde hun: Det...
Da min onkel skulde have gården her, så kom Nissen på Spøtrup lier over og tilbød min bedstemoder, at han godt vilde tage part i gården, og så kunde han få pengene hos ham. Nissen havde nemlig en sostersøn, som han havde tiltænkt gården, når min onkel var bleven skubbet til side. Det tilbud syntes bedstemoder ikke om. for hun gjennemskuede ham godt nok,...
Mig og Jens Kristian i Skårup mølle vi var præstebørn sammen, og så kom a en gang hen og vilde se til dem, men da var hans kone dod. Så sidder han og græder. Hvad græder du for? siger a. Ja, hun var jo syg længe, og vi blev retten lysten i både to, te hun kunde slippe, for vi holdt just ikke så meget af hinanden. Men nu er a kjed af det, og nu længes...
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer? Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
Da grevskabet Skeel var gået under statskassen, blev det henlagt under Kalvø amt, og for at hjælpe de forarmede beboere, kunde der udleveres dem dels sædekorn, dels trækdyr. Det skete ikke sjælden, men det vilde så to mænd i Mastrup benytte sig af, skjøndt de ikke trængte så hårdt. Nu var de kjede af at gå til Kalvø, og så tog de hver en hest at ride på....
I Hul trup har der været kreinmelskov, sådan hvad vi kalder knokkelskov, og er for resten endnu. I Hornelund var der for 100 ar siden sa store skove, at de havde klokker pi hestene for at kunne finde dem. Det fortalte en ældgammel mand i Horne. Men i de sidste 40 år er det blevet dyrket op og er nu agerland. A har kjøbt mange trærødder derfra. Niels...
Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at...
Der kom en gang nogle Tatere til min moders forældre i Alstrup, og de havde så meget en ældgammel kone med dem. Et års tid eller noget efter kom de igjen, og da var hun ikke med. Så siger min moders moder til dem: Hvad, hvor har I nu gjort af den gamle kone? ->À, moer, siger de, hun kunde ikke følge trop. Ja, hvad har I så gjort ved hende?...
Det var farlig, det rakkerne kunde æde om aftenen, når de kom til kvarter. Der kunde blive sådan en tåge i stuen af dem, for de både f . . og sk . ., så det stod efter. Det var knap, en kone kunde bjærge sig ene hjemme i bjerringens tid, hvis hun skulde være så uheldig, at der kom en flok rakkere til gårde. De lå i flokke hos Kræn Pedersens i Hornum, og...
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene...
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
Nis Nissen, der ejede Spøtrup og ligger begravet på Rødding kirkegård, opstaldede 200 stude årlig og drev op til Holsten med. Han havde en umådelig stærk karl til at følge med sig, for den gang var det usikkert at rejse med penge. Dem havde han i fustager, som et par karle kunde rulle op i vognen, når han havde fået studene solgt. Men denher stærke karl...
Hulvejene var så dybe, at når de kjørte igjennem dem, måtte de have bjælder på bæsterne for at vare hinanden ad, at de ikke skulde møde hinanden. For at vare folk ved nattetid i de mørke nætter red der en ordonnants fra Torup klor og til Bår (en lang bakke i Vust). Lars Spillemand, Gjøtrup.
En hest kostede 3 rigsdaler, en rigtig pæn hest. Et pund smør kostede 10 skilling, en tønde byg 9 mark, en tønde havre 1 rigsdaler. De samlede jo kun lidt smør. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Dem, der saver sten, de rydder først alt kramsleriet væk, og så kapper de dem ind i bjærget. De saver tort, undtagen når stenen er for fugtig, og der samles lævvi i ridsen. Niels Erist. Bærteisen, Gjøtrup.
De første teglovne, her var, de var i Østerild, og så kom der en i Torup. Så stod de også i Klim bjærg og savede halvfjerde tomme sten. Nu saver de dem hele 8 tommer tykke, og en enkelt sten kan veje 18 til 20 pund. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Der var en mand fra Logstør og en anden fra Smak der øst for, de fulgtes ad med en julestjærne. Sa kommer de ind i Kjetrup til et sted, hvor der var julegilde, og der var en gammel mand til stede, der hed Jens Fåge, ham vilde de losere ved. Da han blev til sinds at gå hjem, skulde de jo følge med ham hjem, men så gik de alle tre vildt og kom vesten om...
