Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man vil vågne tidlig, kobler man benene sammen om aftenen med hosebåndet. Kristen Ebbesen, Egtved.
Alle anliggender af almindelig interesse for en by bliver endnu bekjendtgjort ved bystævne på Samsø, og enhver by har en budfoged, hvis pligt det er at bekjendtgjøre alt nyt, f. eks. møder, auktioner o. lign. I nogle byer går han fra dør til dør, men i andre f. eks. i Brundby har han en tromme at slå på, når en sag af interesse for alle byens beboere...
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Der har boet en general Storm på den toft, der er lige osten for Øster-Homnm kirke. Hans kone har båret den gamle smed til kirke, som har lavet låsen, vi nu har til vor kirkedør, ug den lås havde han tre søvnløse nætter for at spekulere ud. Nok om det, da generalens kone skulde til kirke at bære ham, kjorte hun derhen med fire sorte heste for, endda hun...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Gadeild brænder de hver Philippi Jacobi eller, som det kaldes, Voldermisse aften. Det første jeg så denne skik at brænde gadeild, var 1686 henne i Tanderup sogn, hvor der blev antændt en ild på det højeste bjærg, der var på marken. Alle bønderkarle og piger kommer sammen med lange rafte og stænger og rører i ilden, at luen står så højt op i vejret, man...
Når det en dag var dårligt vejr i høslæt eller host, lod oldermanden trommen gå, og så samledes mændene, og så lagde de sig i græsset på gaden, mens oldermanden sagde, at han vilde give en pot brændevin, for at de skulde drikke tørvejr. Niels Kristensen, Tørring.
Når en mand blev borte fra viet, så blev der skåret en skure i tællen. Hver mand havde sin tæW; sådan kaldtes en flad pind med mandens navn på. Når oldermanden gik ud og slog på trommen, havde han hele det knippe tæller med. Kristen Rasmussen, Favsing.
Hornum har haft segs tvillinggårde, der var altså tolv mænd, og de var inddelte i tre lav, fire af hvert: Skomagerlavet, hatsværterlavet og knapstøberlavet. Når de kom så til hove, blev der f. ex. råbt: Hatswatterlavet frem! Det kommer af og til endnu. Sådan siger de: Det er nede i æ skomagerende! når der er passeret noget nederst i byen, for der var...
Voldborg aften flyttede de trommen til den nye oldermand, der så havde den bestilling til næste Voldborg dag. Så mødte mændene hos ham den aften, og han skulde give en pot brændevin. De sad nu og fik noget mere, og til sidst blev de svirende. Det var nu det, de morede dem med, for i den tid gik det altid løs med at drikke brændevin, når folk kom sammen....
Trommen var hos oldermanden, og den blev flyttet ved kjørmisgildet Anden-kjørmisdag. Med trommen fulgte altid en krukke eller potte med terigels (lavet af teriak) i. Det var i regelen en af deher Vorup-gryder. Der stod en ske eller pind i den, som var flad forneden, og den tog de jo det op med, der var i krukken. Det var noget, køerne skulde have ind,...
I den engelske Krig gjorde Englænderne en Dag Landgang her på Øen. Strandvagten skød på dem, og så blev de gale og kom 70 Mand stærk i Land og tog, hvad de vilde have, af Fødevarer. Præsten og Sognefogden og én Mand til gik ned og tog imod dem. De tog også alle de Geværer, de kunde finde her ovre. De havde et stort Flag med Danske Sagn. IV. 3 dem, der...
Tilføjelse til D. S.1 III 1449. En Lollænder har fortalt mig, at Nakskov er undermineret, og det er derfor, der aldrig holdes Marked i Byen. I en Krig med Lybækkerne havde disse besluttet at sprænge Byen i Luften og gravede en Løngang fra Stranden ind under Byen. Dette blev opdaget af en Trommeslåer, som hørte, det gav Gjenlyd i hans Tromme af deres...
En Morgen tidlig noget for Dag gik en Son af Peder Møller Bjerregård i Hamme hen til Overmølle for at hente Malt, da de den Dag skulde brygge til Jul. Han skulde tværs over Landevejen, der forer til Lemvig, og da han kom i Nærheden af den, hørte han sådan en underlig Humlen. lian syntes, det lignede noget efter, hvad han havde bort. da Østerrigerne nogle...
Der boede en Bjærgmand på en Mands Mark, og Manden var tit nede at besøge ham, men passede altid på, når han gik op igjen, at lade Bjærgmanden gå for af, når han lukkede ham ud. Nu døde Mandens Kone, og så skal hun jo begraves. Manden og Karlen sidder nu og snakker om, hvordan de skal stille det an, og Karlen siger: »Ja, Bjærgmanden skal vi have bøjen.«...
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
Nogle fattige Folk havde et Barn, som de skulde have til Kirke, men de vidste ikke, hvordan de skulde bære sig ad dermed, for de var meget fattige. Så stod Drengen og Manden og tarsk, og Manden klagede sig; Drengen sagde, at han skulde nok hitte på Råd, når han måtte have Lov at bede til Barsel. Drengen gik og bad 2, 3 Mænd, derpå gik han hen og bad en...
Der var en Mand og Kone, havde avlet et Barn, og det skulde de have til Dåben. På Mandens Mark boede der en Bjærgtrold, ham stod han sig så meget godt med, for når han gjorde Opskyvr eller Forsamlinger, bad han Trolden med. Så siger han til en Tjenestedreng, han har: »Nu vilde a gjærne nok have Trolden med denher Gang, for han giver en god Faddergave,...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
