Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Pjedsttd tæt ved Karensdal er en bakke, hvor folk har fortalt, at der var underjordsfolk i. En mand, som boede i nærheden, var meget bange af sig, og en aften, han var fra by, skulde han da om ved den bakke for at komme hjem. Det havde nogle unge folk fået at vide, og så havde de fået fat i et plovhjul og omviklet det med halm, og så smurt det holo...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Der var en præst i Sode>-up, der hed Becher, han var meget distrait. Således viede han en gang en gårdmandsdatter fra sognet, men tog fejl og spurgte: Hvad er barnets navn? Det traf sig netop så uheldig, at der var noget i vejen med hende. En gang var han på sygebesog og samlede stort oplob, da han gik. Han havde nemlig kun taget sin ene handske af...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
En mand lom kjørende til Vejle og havde blandt andet i vognen en tønde kartofler, som han kom igjennem toldboden med uden at betale af. Der gik nogle betjente på gaden og så efter, om det passede med, hvad der var på den toldseddel, han havde filet. De så nu kartoflerne og vilde have dem af vognen. Men manden tog i sækken og skar hurtig båndet over, og i...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
Når hundene æder græs, får vi dårligt vejr. Salling. M. Møller.
I de fleste byer på Samsø har karlene et sted, hvor de samles vinteraftener gjærne hos en husmand og her fordriver de tiden med at spille kort, fortælle historier og roge tobak. Pigerne har fri hver løverdag aften, og de går da gjærne sammen med karlene til deres awtensee, som de kalder det, og så leger de, eller, ifald der er én, som kan spille,...
Moder plejede, når vi tik torsk, at proppe hovederne med en dejlig dej, som hun rorte sammen med mel. ae?, smør og gammel ost, urter og reven tint brod. Gaen blev naturligvis faget ud forst. Så blev de hoveder kogt og sat ind på bordet med flodedvppelse fil. Den ret kaldtes proppehoveder. 'fil gilder blev hønsene proppet eller udfyldt med noget lignende
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
En mand kom kjorende med et læs hvidkålshoveder om ved en kro. Så væltede han lige uden for døren, og hvidkålshovederne trillede til alle sider. Et af dem trillede så ned imod krodøren, og de andre trillede rundt omkring. Så siger han: Lisse manne hwådder, lisse manne sinnd, å a så manne hwådder er der endda et udden jet, der er sådan sindet som a. p....
En peisillekræmmer skulde levere et stort læs hvidkàlshoveder hos en anden handler. Så kommer han til en kro, hvor han tit var vant at komme ind, men det var just ikke hans mening at tage derind den dag, og han vilde så kjøre forbi, men hestene var vante til turen, og så svingede de op for døren, lige til det snurrede. Der vælter vognen, og alle...
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
Der tjente en karl i Tor slev præstegård, som var kusk hos den gi. provst D. i mange år. Det var en rigtig gavstrik. Provstinden gjorde så meget ud af sturrehøns. En dag om vinteren, som alle præstens karle står i laden, og hønsene går udenfor i møddingen, siger en af karlene: I, hvad mons tro provstinden vilde sige, om nogen slog en af disse sturrehøns...
Der var en gang et skib, der uden for Jerups strand i Elling sogn var ved at forlise. Skipperen mærkede nok, at kassen vilde synke, og gjorde sig rede til med mandskabet at ga fra borde med skibsbåden. Men forend han bekvemme sig dertil, havde han kastet en kiste i søen, som var ganske vandtæt. Han håbede, den vilde komme til land, selv om han og...
I den tid de kjorte stakelsrejser, kom der en, som havde bundet sit ben op, og han var da så ringe gangende, at de skulde til at kjøre med ham. Manden klagede sig ved det, da det var om hosten, og de havde travlt. Men så sagde karlen: Det skal du ikke klage dig ved, a skal nok kjøre ham. Hvordan vil du det? A kan kjøre ham på bjulbøren. Da han...
