Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var skik på Agger, te de gik op og forærede provsten en torsk. Så en dag kommer der én med en ussel bitte én, og sá fandt kvindfolkene på for at gjore nar ad hans gave at bede ham om at blive at spise, for de vidste nok, at fiskerne var gode til at spise fisk. og så kogte de hans egen torsk til ham. Han spiste den hel og holden, og der blev hverken...
Specifikation på de femten slags fisk, som Erik Krist. Skipper i Sonder-Bork fangede en nat i fjorden i en ruse, er: 1. En laks, 2. Et par ørreder, 3. Nogle buggere eller små ørreder, 4. Nogle små torsk, 5. Hvillinger, 6. Hornfisk, 7. Ål, 8. Nogle ålekvabber, 9. Flynder, 10. Hundetunger eller de såkaldede butter, 11. En stor, 12. En sælhund, 13. Helt,...
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
I min ungdom fik vi ved gilder først kjødsuppe med kjødet i. nemlig oksekjød undtagen i slagtetiden, da de havde fårekjød, så fik de fersk fisk, det var mest trind fisk: kuller, torsk, også flynder, men aldrig med kartofler til kullerne fik de om efteråret, og torsken om foråret. Derefter kom hønsesteg gjæslerne leverede nemlig fon, der altid bestod...
Manden på Rønnovskolm i Vrejlev kom ned til karlene, der tarsk i laden, og spurgte: Hvormange lofulde har I torsken i dag. De svarede: Når vi har torsken 11 til denher, så har vi torsken 12. Men han var tunghør, og så mente han, de sagde 1 til denher. Han sagde da: I er dygtige folk, I er kjønne folk, I skal ha' brændevin til jer meldmad i aften....
Per Moselunds kone i Moselund gård fik i arvepart fire mark og ti synåle. Det klarede jeg mig godt med, sagdo hun senere til sine døtre. J. Jensen, Refsh.
Svede er en meget velsmagende ret. Når lammet bliver stukket, så står én med eu skål og tager imod blodet, og for hvert lag blod strøes der boghvedegryn over, så det dækker blodet, og således bliver man ved, til der ikke kommer mere bind, så sættes det hen at størkne, og når det er sket, så koges det i vand. Når man så siden vil benytte det, så tager man...
Efter 1372. Man linder undertiden i maven pa torsk og rokler et dyr. som de bar slugt i sig, på størrelse som en mus. undertiden større, hvilken kaldes en havmus: den er ladden med tynde har, men tillige overmåde dejlig af farve, da den på sine stede]- at kroppen er rodagtig, andre steder gul og andre steder grøn. eller for at give et tydeligt begreb om...
Om morgenen skulde den store pige moge i nødset under køerne, og den lille skulde moge i studehuset. Hver anden løverdag skulde der raoges i farestien, og det skulde de hjælpe hverandre med. Pigerne gjorde også kornet rent. Når det var torsken. De skulde også i skoven at save træ, og i forårstiden skulde de ud at harve. Dernæst skulde de læsse mog. Når...
Pastor Storm i Egtved havde en tøndetærsker, der tarsk for ham, han hed Niels Hansen. En dag gik han ud til ham og sagde: Nå, hvor meget har du torsken, Niels Hansen? Dernæst listede han ham ud i gården, trak ham hen over et dybt hul, som han havde ladet grave der ude, og hvorover var bredt noget vas (o: kvas), samt jord ovenpå igjen. Så slap han...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
I min ungdom kunde Harbooreboerne under kirketid gå op på forhøjningen (pulpituret) og sidde der og spille kort. Undertiden blev de så uens og småskjændtes og var nærved at slås, alt imens præsten prækede, ja, a har endog hørt dem bande der oppe: De æ Fanden tæ-iucv løwn, du sæjer! og så skyldte de hinanden for at have stjålet torsk fra æ lag. Det...
Nogle småhuse på æ Blåvand, der kaldes Hvidebjærg, er flyttede tre gange. Det ene er flyttet for nogle få år siden. Havet gik lige til huset. Ud for Vejers er noget, de kalder æ gamle Hammer. Der har de forhen tørret deres fiskegarn, og nu fisker de både skulder og torsk der. A har hørt det, mens a var løber (lævver) der omme. Niels Mortensen, Billum.
Abraham var den mest velhavende af rakkerne i Estvad. Han var blikkenslager. I sine yngre år havde han en gang i fuldskab torsken politiet i Skive, han havde slået det i hovedet med en træsko. Derfor kom han på vand og brød. Siden den tid blev han fuldstændig ædruelig. I sin høje alder giftede han sig med en kjøn og ung rakkerkvinde, der siden kom til at...
A har lige akkurat en eneste gang selv set dem Hyldenborgere. A var et sted at sy, og der kom syv i flok, både mand og kone og en gammel bedstemoder og så nogle store drenge. Den ene af dem blev så forfærdelig torsken, rnen a véd ikke, hvad ondt han havde gjort. De lå på gulvet ude i laden om natten, og de kogte selv grød om aftenen. Det var i Bassihave...
Peder Hjort, Skjærslipper-Lassen og BitteFanden plyndrede en gang hos en mand i Ersted. De kom ind ad et vindue. Konen skred ud af sengen imellem benene på dem. De fik fat i hendes pandeklæde, og det tog de så og bandt hendes hænder med, men tog sig ikke i vare for, at det var for på hende. Så tog de hende i nakken og slog hende en tre gange ned i gulvet...
Havboerne skulde jo have deres fisk til Lemvig for at få dem afsat, men da enhver ikke var kjorende. måtte nogle bære deres derud. Så gik de med deres rygkurve fulde af fisk. En Harboørebo havde en dag ingen fisk og gik med tom kurv. Så kom han til et læs og siger til kusken: Hør, bitte fåer, do wel wal et gi mæ låw te å ta en pa tåsk å æ uen å læg i mi...
Første dag fik de til bryllup: Fersk suppe og peberrodskjød og så sødsuppe. Om aftenen: Blodpølse og boghvedegrød eller søde grød med øl at dyppe dem i. Anden dag: Ærter og flæsk og søsterkage. Om aftenen: Finker og ollegrød. Tredje dag: Tør torsk og kartofler med melduelse og så risgrød. Den aften fik de ingen næder. Den tredje dag var de ude at dandse...
Husene var satte med stavrede vægge og var tækkede med lyng. To piger var om at kline væggene. Den ene skulde stå forinden, og den anden foruden, og så blev leret torsken ind i stavrerne. Hønsene de gik både ude og inde, og om natten havde de deres sæde ude i husene, hvor det træffede. Nogle af sengene var lukkede med skader, de kunde skyde for, andre...
Der var en Mand i Slemminge, der havde en stor So, som skulde ringes, for den var slem til at rode. Han tog og ringede den. men det hjalp ikke nok, og så tog han og skar den i Trynen med en Kniv, så Blodet kom til at løbe. Men han havde nok skåret for dybt, for Blodet ligefrem strålede fra den. Han løb så ind hos hans Nabo og bad ham om at komme ind og...
