Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Slegi han kom en dag til Torring præstegård og går ind ad køkkenet til kokkepigen og begjæror en almisse. Hun svarer ham og siger nej, de gav ikke noget hen, og hun vilde påminde ham om at forføje sig på døren det første han kunde, hejsen kom æ præst, det var hr. Prahl. Men Niels gik ikke. Endelig kommer præsten, og så skal Niels Slegi da på døren....
Ser vi i drømme, at der er hængt noget hvidt linned til torring, så døer der snart nogen. P. Jensen.
Der blev uheld med bagningen, nål brændet i ovnen begyndte at blæse og fløjte, hvad så tit skete. Chr. Weiss.
På en stor odde, som fra sognets nordre kant skyder sig ud i Limfjorden, skal for ungefær 50 60 år siden ved negle vandpytter vare opgravet af jorden en anselig mængde rav. Sten nu skal disse ravgruber vane udtømte. Torring. 1766. Præsteindb. t. Bloch. M. Borgen
Min moder fortalte, at hun havde været med til at koge salt. De kunde ikke få en skjæppe salt for en tønde byg. De kjørte ud ved fjordmundingen og hentede tang, som de så kogte i grubekjedelen. Det, der kom ovenpå, skummede de af. Det var jo i krigens tid, da indforselen var så vanskelig. Der var ingen mænd hjemme i den tid, og min moder havde som pige...
Snut regler out ilden. 1. Ingen måtte give ild hen eller forlange ild til gave, de skulde bede om at låne den. "Man kan altid få ild nok." Dermed sigtes til ildebrand. Anders Kristensen, Torring. 2. Bæres der ild imellem huse, så skal der tages rene gløder, og de overslåes med salt, så kan deraf ikke komme ildløs. J. B. 3. Yådesild eller våningssild...
Når en Hestehale havde været bundet op, så skulde der spyttes på den, idet den blev løst ned, ellers kunde der ske en eller anden Ulykke ved Hesten. Jens Terkilsen, Have. Torring S., Vrads H.
I de gamle Tider gik der en alf ar Vej igjennem Stougård. Den gik op efter Ildved. Gamle Ingvorsen, der den Gang ejede Gården, vilde have den Gjennemfart lagt af, for der var hver Nat en underlig Færdsel der. De så en hvid Hest uden Hoved komme farende, og der hængte en Skikkelse tværs over den. Folkene troede jo, det var noget Spøgeri, nemlig en Mand,...
I Stovgård kunde de ingen Porte have for om Natten, for der var noget, der kom kjørende ind i Gården. Nu har de nogle Gitterlåger med Spiler, et Par Alen høje, og imellem hver af Spilerne er der vel et Kvarter eller en halv Alen. Torring S., Vrads H. Jens Larsen Bundgård, Hvolgårds Mark.
A gik en Aften hen ad Rusbjærg-Vejen, den går op til Tørring Kirke. Da kom a imod en Hund med nogle Øjne så store som hele Kroppen. A kom af Søndresognet og vilde hjem og gik ved Siden af Vaj sen. A kom i Ry sten ved det Syn og kom helt i Stade. Men så gik a lige godt hen og så til den, og den så på mig med de store Øjne, og så skyndte a mig derfra. Der...
Der er en Historie om et Pengeskrin i Gjeller Sø. Torring S., Skodborg H. Lærer Søgård-Pedersen, N. Nissum.
Der var et bitte Korn Skov, sådan en bitte Hud, på Råby Ejendom, de kaldte Skagelundsskoven. Men den er nu væk. [Råby S., Gjerlev H.]? Anders Kristensen, Torring.
Da gamle Ingversen på Stougård blev syg og mærkede, at han skulde dø, gav han sin Familie Befaling til, at de, så snart han var jordet, skulde sløjfe den Fjerdepart af de Diger, der gik fra Gården og hen til Henrik Uldums Gård, nemlig Diget ved den ene Side af Vejen op efter Ildved hen til den Sidevej, der går i Flugt med Henrik Uldums Mark, og altså...
Lærer Jensen-Juul, der forhen var Lærer i Hammer, har fortalt mig følgende: En Gårdmand i Hammer, der hed Jens Brejnbjærg, mistede sin Kone, og da hun var død og begravet, gik jeg derhen for at tale lidt med ham og trøste ham. Jeg sagde da blandt andet: »Det Dødsfald kom Dem dog noget uventet.« »Nej, det gjorde ikke,« sagde han så, »a havde fået Varsel...
Ved Gjeller sø i Torring boede der en mand ved navn Borbjærg i et lille hus med sin gamle moder, som han forsorgede, og da hun døde, var han alene i huset. En aften, kort efter hendes død, da han lå i sengen, så han ganske tydelig moderen gå igjennem sovekammeret og ud i kjøkkenet, og han blev så bange, at han ikke turde ligge ene næste nat, og fik da en...
En gammel mollebestyrer, som i min barndom boede i Torring sogn, har fortalt mig, at han havde to gange set forbrand for Lemvig matte. Den sidste gang så han mollen stå i lys lue. Han løb derfor skyndsomst hen efter stedet og så, hvordan viugernc drejede sig rundt i ilden. Da han ikke kunde se folk på brandstedet, løb den tanke ham i hovedet, at det...
Gården Sønder-Sogård i Torring er også set i forbrand adskillige gange. En mand har fortalt, at branden var så stor, at han kunde se luerne spejle sig i den neden for gården liggende Horn sø. I begyndelsen af firserne skete der et lynnedslag i gården, hvorved udhusene nedbrændte. Stuehuset reddedes, men folk siger, at dette også nok skal brænde, da det...
En aften, da jeg gik til mit hjem i Gudam, så jeg en snedkers hus brænde i lys lue. Så løb jeg, alt hvad jeg kunde, for at nå derhen, men da jeg kom til huset, var der ikke det mindste usædvanligt at se. Så gik jeg ind og fortalte manden, hvad jeg havde set. Vi talte om, at det måske var et varsel. Det var det dog ikke. Aogle fjæl til en ligkiste blev...
En karl, der tjente ved Bovling degns, havde været i by og kom gående hjem en søndag aften. Han så da, at lyset var ikke slukt i kirken, og så vilde han gå ind og slukke det. Der var én, der prækede, og kirken var fuld af folk, men så måtte han møde hver aften, når der kom bud. Han sogte råd for det hos Lars Skade, og han kom og lå ved ham om uatten. Da...
De har sagt, at der skulde gå en tyr i Lem dal mellem Gimming og Lem. En mand, der hed Germand, var ude at lede efter kalve, og a lå tillige med nogle andre drenge for at passe på bæsterne, at de skulde ikke gå ind på Kanders mark. De gik løse til sengetiddags, og så kunde vi fæste dem og gå hjem. Da kommer Germand hvællende op af dallet, at der kom...
