Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel bonde i Tranebjærg var en flittig kirkegænger. Det er almindelig skik på Samsø, at tjenestefolkene i en gård skifter til at have fri hveranden sondag, således at karlen og den ene pige bliver hjemme en søndag for at gjøre syssel, og drengen og den anden pige den næste sondag. Hver sondag morgen efter frokost spurgte manden: Hvem er det så, der...
da.etk.JAT_06_0_00028
Rakkerne boede sådan i skove og udørkener. Der var også rakkere i ørting. Så kom den lov ud, at de skulde være ærlige, og præsten i Ørting sendte da bud til dem, te de skulde komme til ham hele familien, både mand og kone og børn. De kom også, og han lod dække bord og sendte bud til nogle af bønderne, at de skulde komme i besøg hos ham. Han lod også hans...
I en udflyttergård i Vestjylland boede en enke, hvis søn, datter og tjenestefolk en aften gik til dands i en kro el stykke derfra med det lofte til hende, at de nok skulde komme tidlig hjem. Sognefogden kom nu ind i kroen, da dandsen var begyndt, og sagde til de unge, at de nu skulde opføre sig ordentlig. Derefter gik han hjem og trak i en skindtrsje,...
Skorstensdagen den 2 januar samledes om morgenen alle gårdmænd på Helnæs for sig og husmænd for sig og gik omkring for at syne skorstene og andet brandvæsenet vedkommende. Overalt stod bordene flot dækkede med mad og drikke, varmt gammel-øl med en pind i, brændevin og romkaffe skulde nydes alle vegne. Det gjaldt om at være forsigtige fra morgenstunden af...
Fastelavnsriden og -loben er her næsten aldeles gået af brug. Ikkun ser man nogle enkelte fattige børn vandre udstafferede omkring i håb om, at nogen vil give dem en skilling for den glæde at se dem. I enkelte gårde fornoje tjenestefolkene sig ved at ituslå en lerpotte, der er sat på en stang, og som de må opsøge med tilbundne øjne. M. G, Krag.
På Nebbegård var en tjener, som blev kaldt Snren Tjener. Han holdt nok af at spise lidt godt, og så en gang, herskabet ikke var hjemme, blev han sat til at spise med de andre tjenestefolk. Der blev budt dem klumper, som Søren tykte var for hårde, og han smed da en af dem ned til hunden. Den vilde ikke have den, og så satte han en lille trumf på: Ja, vil...
Mens jeg tjente i Lille-Vium i Ulfborg, havde de en karl, der absolut vilde have en meldmad hver aften, efter at han havde fået hans nætter, der bestod af grød; aldrig så snart han var færdig med dem, tog han et stykke brød og søb mælk til. Konen var meget gjerrig og kunde ikke lide dot. Så sagde hun: Ja, du véd nok af at sige, te pindløs grød kommer...
Når et tyende flytter, kan dot sikre sig mod hængsel ved at tage en sten med fra det gamle til det nye hjem. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_00925
Når man flyttede ud af en gård, skrabte de ny folk en pind hvid og slængte efter dem, deraf kommer talemåden: at skyde en hvid pind efter én.
da.etk.JAT_03_0_00923
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Føjes til 531. Ikke gå i tjeneste, så længe bonen skraber på møddingen. De nye tjenestefolk kommer derfor og gjærne forst mod aftenen. Det skal og ej være af vejen ved ankomsten, forend endnu et ord mades, at gå ben og rage i asken med ildklemmen og da forst at hilse og takke for det velkommen, hvormed almuen aldrig forsommer at tage mod en ankommen. H....
Når tjenestefolk skal binde kvæget ind imod vinter, må de have uldne bandsker på, ellers kan kvæget ikke trives.
da.etk.JAT_01_0_01184
Smårup præstegård, der ligger midt vejs mellem Viborg og Ålborg, er en uhyre stor gård, snart som herregård. En provst, der hed Cilius, havde delt gården i to dele og boede selv i den ene, men hans kone i den anden. Hver havde sin husholdning og sine tjenestefolk, men der var ellers ikke noget imellem dem, de kom sammen og taltes ved hver dag. En gang...
Det var en sommer i 17 hundrede og nogle og firs, der var avlet så grumme lidt, da besluttede mændene i Funder by, at de vilde ingen omgangsskole have den vinter. Vi har avlet lidt nok til os selv,u sagde de," og kan ikke evne at give noget til en lærer". Det var Anders Villumsen meget kjed af, han var den gang ungkarl og gik og holdt omgangsskole der....
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
Der var en gammel ungkarl her i sognet, som hed Vægter-Mikkel, og han var meget overtroisk. Så havde han hort fortælle, at der var en bog, de kaldte Cyprianus, og når de læste i den, så kunde de få Fanden at se. Så var der nogle unge mennesker, der havde siddet i folkestuen i præstegården, nemlig børnene og tjenestefolkene, og talt om, at de vilde have...
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
A var vogsen, inden a kom til Skanderborg eller Århus, for vi kom aldrig til kjøbstad. Den eneste fornøjelse, vi unge havde, var at tage til Ry marked, og der var endda en lang vej dertil, da vi skulde om ad Alling og så færges over åen. Der kom alle tjenestefolkene med deres løn og kjøbte vadmel og lærred til stribetøj. De gik med hele store stykker...
Kjørmis dag har tjenestefolkene i Vendsyssel fri. Om aftenen vanker der bedre nadver end ellers f. egs. kalvesteg eller andesteg og tevand med smørrebrød til. Den almindelige nadver er mælk-og-grod. a. e. Jakobsen.
da.etk.JAH_04_0_00427