Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var i sin tid en gammel degn i Sal, der hed Tcrkildsen. Han skulde i førstningen have været meget dygtig og afholdt, men tilsidst blev han drikfældig og blev afsat for drik. Så gik han omkring til folk og tiggede brændevin, og han kunde sige: A, et fingerbol, blot et fingerbol, så hægen var han foldet. Han havde alle sine dage været meget...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: Johannes den Dober. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
Der var en birkedommer Agerup på Pederstrup, og han vilde gjærne tage imod stikpenge. Så var en slagter og en smed på godset blevet uens, og de skulde da have dommeren til at domme dem imellem. Så kommer den ene op til Agerup med en stor slagterregning på kjød, han havde fået, og den var kvitteret, han mente jo, det skulde hjælpe. Den anden kommer med en...
I mit hjem kan a huske, vi brugte at brænde brændevin. Det var jo forbudt, og vi skulde passe så nøje på. at betjentene ikke kom over os og tog os ved det. Så kom der en mand til vinduet om natten og sagde, at betjentene de kom og skulde se efter, for der var nogle, der havde mældt os. A er jo fra Nørre-molle, og så havde vi anbragt tojet i en kjælder...
Christen Husted i Ringkjøbittg havde en stor handel. De plejede jo om søndagen at handle til kirketid, og så siger han en søndag morgen til den ene af butikssvendene: Har du nu kommet vand i bræudevinet? Han svarer ja. Så siger han til en anden ; Har du kommet sand i sukkeret? Ja. Til en tredje siger han: Har du kommet vand i siruppen? Han siger...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
Omme ved Knud Langkjærs brændte de brændevin, og så havde de alle tider nogle til at stå på udkik, om kontrollørerne skulde komme. De mæskede først kornet en dag eller to, til det var gjorest op, og så begyndte de at brænde. Så ser de en vogn, der kommer henne ved landevejen, og de kunde skjønne, det var dem. Det var om morgenen i dagningen, og det kunde...
Ved Sebbersund var fiskeriet så svært forhen, at fiskerne ikke regnede penge. Det var ikke sjældent, at en mand tog en tidalerseddel og tændte sin pibe ved. Fiskerne havde så mange sølvkruse og -kander. Da så fiskeriet ophørte, og de ikke var vant til arbejde, sad de på kroen og svirede, og så måtte de tilsidst af med deres sølvkander. Min bedstemoder...
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
Her lidt længere sønder på bliver en forst bøjen to kopper kaffe, når en er til gilde. Derefter bliver en bøjeu en kråådkop, og derefter en nødekop og så tilsidst en gevaltkop. J. N. H. Skrumsager, Kjøbenhoved.
Man skal samle gulvskarnet midt på gulvet, at lykken ikke skal gå bort, C. M. L.
Birret Støvs fra Skjæring blev gift op til Vorre. Hun og hendes mand kom så ringe ud af det, og det var nogle sære nogle, men de var rige. A tjente der i gården, da han var en gammel mand. Han lå og skar græs om natten på hans egen mark, det var nu sådan en vænning. han havde. En nat var der tre karle komne i tanker om at forskrække ham. De trak i...
En mand kom ofte hjem fra Agerskov kro med revnet skind og klæder. Så siger konen en dag: Hvor kommer det da, at du altid kommer reven hjem fra kroen, hvad bestiller I der? Ja, først får vi nogle punse, og bagefter synger vi, og så slås vi. Så en aften, da han igjen vil gå til kroen, siger konen: Kunde du nu ikke gå hjem, når de begynder at...
En gammel kone i Salling plejede, når hun lagde sig til sengs, at smide sig ned på underdynen, tage særken til side og sige: Så i Jesu Kristi navn. Det havde nogle karle mærket, at hun bar sig sådan ad, og de lagde en aften et æg i sengen. Det gik så i stykker, og hun gav et vræl af sig og glemte jo hendes bøn. Lærer Godsk, Kalvhave.
Det første, vi kan huske, var Randbøl kro, en stor bindingsværksgård, og træet dertil er stjålet i en mands skov i Bindeballe. Manden var noget gammel og lidt forfalden, og så bar de dem sådan ad med ham, at der gik en mand ind til ham med et par flasker brændevin og sad og svirede med ham den hele dag, sa manden tilsidst lå på sengen og drak. Imens var...
Der var en, der ejede Palstrup, som hed Sal\ette. Da han kom der, da var han så rig, at ban havde lige så meget guld og solv, som fire gode heste kunde trække. Men tilsidst blev han så fattig, at han kom til at gå omkring på sognet, lian borte til Lemwing sogn og gik omkring her. En aften silde kom han til en gård her oppe ved kirken. Konen sad og...
Peder Kjeldsen havde en stor næse, der havde poger ud til siderne, ligesom den vilde til at kjælve. Så gik han med en stor bred hat på, og når han kom iud et sted, var han noget plumsk til at begynde på. Han kom en gang her til præsten, men denne var ikke hjemme. Konen derimod kjendte ham efter beskrivelsen og bad ham inden for. Det var fint der. Så tog...
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
Der er endnu en gård i Toer sogn hedder Ulvegraven og én i Dronninglund hedder også Ulvegraven, den er op i skjellet til Ulsted sogn. En spillemand her i sognet gik fra et gilde, og sa kom ulvene efter ham, og han kunde ikke komme fra dem eller komme i et træ. Så gav han sig til at spille og gik baglænds og spillede, og ulvene blev tilsidst kjede af det...
