Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Sodover, Norup sogn, døde ved 1856 en gammel kvinde, de kaldte Elisabeth. Hun var vistnok fodt på Nørholm og var af fuldblods adel. A var godt kjendt med hende, og hun har fortalt mig hele sit levnetslob og vist mig fine sager og broderier, som hun endnu havde fra sin ungdom. Hun fortalte jo så meget om, hvor stort det havde været med hende, og hun...
Pastor Cognac var en dygtig avismand og satte pris på, at præstebørnene hjalp ham med at bære viller ind til kreaturerne. Karlen sagde en dag til folk, da han kjørte med præsten til annekset på sygebesøg: I dag kjører vi omkring og samler brændevin. Præsten fik nemlig en stor del dramme. En sondag gik degnen i kirken fast i fadervor, da han stod i...
Sidst i halvtredserne blev en kone bogravet på Gudbjærg kirkegård mellem jul og nytår. Søndagen efter nytår går enkemanden op at afgjore det med præst og degn. Udenfor kirken kommer manden til degnen og sporger ham, om præsten er gået ind i kirken. Nej, han kommer ikke i dag, siger degnen, jeg skal læse en præken. Efter kirketid går han så ned til...
Ved en fest i Brønderslev holdt pastor Barfod folgende tale: Danske Mænd og danske kvinder! Når man her er forsamlede samlede samlede forsamlede allesammen, så tillader jeg mig at udbringe en skål,, for at at at sangen, den danske sang i det danske land, i det danske folk, i vort kjære danske fædreland her i Danmark, at denne den danske sang, så...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Stodderkongen Jens Gade på Holmsland var meget nidkjær. En gang kom pastor Molbech i He gående ad vejen, og da han så noget luvslidt ud, troede Jens, at her var noget at gjore, satte morgenstjærnen i jorden lige forved ham og sagde bydende: Stop! Jo, Molbech stoppede. Folg med mig. Hvorhen?* tillod Molbech sig at spørge. Til politimesteren....
En fattig aldorsmand af Hulbæk, Laurits Mortensen, er i fjendetiden ganske forarmet, er nådigst tilladt bækken for kirkedøren og godt folk om hjælp at besøge. Ex. Haff. den 24 april 68. Laurits Jensen miste skib og gods under Saltholmen, bevilget bækken for kirkedøren i kjøbstæderne. Ex. Haff. 15 febr. 1668. Peder Lauritsen Skjøt i Eoskilde må godtfolk...
Den gamle sognefoged i Hunderup, Kunt, fortæller, at da ban var atten år, var lian med til at smugle. En nat var de otte mand nede ved Kongeåen, og de trak otte ankere sprit over fra den sydlige side i et svøbereb. Så fik de liver ét på nakken, og så gik de bag efter hinanden med 100 til 200 alens mellemrum, sådan at de ved sagte tilråb kunde give...
Når en kone skulde gjøre barsel, kom der en 10, 12 koner, og nogle af dem var i én stue, andre i en anden, og de skiftedes til at sidde med barselkonen. Hun måtte aldrig komme i seng og sad på en anden kones knæ. Denne kone sad i en lænestol, og på hver sin side af hende og den syge kone sad der en kone. De fremmede blev opvartede med brød og hrændevin...
I Hoptrup, en mil syd for Haderslev, har det fra gi. tid været skik, at alle gamle og unge, både mænd og kvinder, karle og piger, samledes første eller anden påskedags eftermiddag, når vejret nogenlunde tillod det, til påskeleg på en grøn mark et eller andet sted i nærheden af byen, hvor en mand vikle overlade en mark til dette brug. Her legede man da i...
Yed den tid hr. Carl Vium varo sognepræst for Ale og Tørring fra 1766 til 17S8, var der en degn i Ale, som bed Povl Friis Det var en vel studeret og dygtig mand, der var theologisk student og derfor i præstens forfald godt kunde bestige prækestolen. Menigheden var heller ikke ilde med, når dette skete, da manden havde gode talegaver. Undertiden kunde det...
Der var en lærer i Ramtea, der hed Lavrsen, han var ugift og meget gjerrig. Embedet var den gang meget lille og usselt og næppe til en ugift, men desuagtet skrabte han mange penge sammen. Af klogskabs-hensyn satte han dem ikke i sparekassen eller slige indretninger, men forvarede dem i strømpeskafter under sin seng. De fandtes efter hans død, og der var...
Por nogle år siden blev noget lærred stjålet fra manden i en gård på lieden. Hvem tyven var, vidste man ikke til sikkerhed, men én af gårdens folk var stærkt mistænkt. Nogle dage efter at tyveriet var sket, kom der en mand til gården, som lod sig forstå med, at han nok kunde vise det stjålne igjen, hvis han måtte blive der om natten, hvilket derfor...
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
Da det blev tilladt at tage hestene af, var der en ung mand i Mammen, der tog sig for at kjøbe gamle heste om efteråret og så tage huden af, og han fik mere for huden, end han gav for hestene. Så holdt han svin til at æde kroppene. Den pige, han bejlede til, vilde ikke vel have ham for det, men han fik hende da alligevel. Lars Nielsen, Vinkel.
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
I Sivbæk holdt de kjørmis aften noget hellig, det var julens ende. Da fik vi varm mad. Børnene havde jo pebernødder at spille om i julen, og det gjaldt da om at gjemme dem til kjørmis, for dem, der ingen pebernødder havde, de skulde gjennem æ skorsten. I en af gårdene spillede de kort den aften, men så snart fastetiden kom, blev det ikke tilladt. Konen...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Mens jeg boede i Storarden, var jeg en dag ude i et krat i nærheden af byen. Opsynsmanden ved krattet var med, og idet vi gik forbi en egestub, gjorde ban den bemærkning, at det træ, der havde stået, det var stjålet, og da jeg nu vilde have at vide, hvoraf man kunde se det, sagde han, at det kunde ses af stubben. Der var nemlig hugget af den rundt...
Ernst Frederik Zytphen har bygget Volstrup. Den gang var der hoveri til den. Der var en husmand bojet til haven, som hed Kristen Fejsen. Så kom herren ned i haven for at ville se efter, og da stod Kristen merl hænderne i lommen og bestilte ikke noget. Haven var stor, og arbejdet ikke så let, Så kom herren han rev noget på det tyske: "Kristen Fejsen,...
