Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
For en 70 år siden boede der i Bjerge herred en præst ved navn Momme. Pin skjønue dag får han skrivelse fra biskoppen i Århus, at han onskede sig ud i Bjerge herred på visitats, om han vilde være så venlig at holde på Jørgensens hotel i Horsens den og den dag og det klokkeslæt og så der afvente hans ankomst og kjøre ham hjem. Pastor Momme moder med en...
Der var en mand fra Klitlund, der hed Per Mikkelsen, han var en sondag kommen i kirke, og det var den gang, som det plejede at være, når han kom til kirke, havde han åldtidens en halv pæjs på. Så kom han til at sidde ved siden af molleren, og der var ikke svar længe imellem, han sagde til ham: Du er en tyv. Det gjentog han nu så længe, indtil præsten...
Til alle bryllupper og kostgilder og større forsamlinger var det stodderkongens pligt at mode for at bolde orden, da der altid stimlede mange tiggere sammen ved slige lejligheder. Men så vilde de gjærne have lojer med Lam. De havde en tigger og hans kone, ddr var klædt ud og kom til gården i det samme. Se så, sagde de til stodderkongen, >nu har vi...
Man gik med ufarvede benklæder og ufarvet trøje, og kun kisteklæderne var farvede hos farveren. En mands højtidsdragt var mørkeblå. De såkaldte søndagsklæder var eu ringere slags blå. Man farvede uld i lødgryden, især i den suppe, der i Kibe-egnen kaldes spaj, og som blev til overs efter en farvning garn. Ulden, der kaldtes låd, blev ikke altid lige...
Da jorden ved ryttergodsets salg blev tilbudt bonderne i Tovstrup, vovede kun tre gårdmænd at kjobe, nemlig Jens Lavrsen, Niels Moller og Peder Sørensen. Ikkun den forstes skjode er endnu til stede, de tvende sidstes er bortkomne. Hele Tovstrup by kunde den gang have været kjøbt for lidt over 3000 rdl. en mærkelig forandring i tidens gang og da havde...
På N.-Hjarup mark ligger et bjærg, som kaldes Ulvebøjen. Forhen var der jo ulve og andet utøj her i egnen. Så skete den store ulykke på dagen før juleaftensdag 1735, at en ulv sprang over en dør i N.-Hjarup ved æ sandkro og tog et barn og løb med ud til højen. Konen, der stod i kjokkenet, så det og lob efter den, men des værre, hun kom ikke tids nok,...
1ste november kaldes Helmis, den bruges som tidsH'uning. A. E. Jakobsen.
Pastor Worsøe i Låstrup var en af den tids fritænkere. Han var gift og havde mange børn; men han var ikke videre god ved konen. Når der så var noget imellem dem, kunde hun se så forgrædt ud, og når han så kom ind til konfirmanterne, var han gal, og så skulde de have en ril. Så kom han med noget, der havde ingen steds hjem, og intet kunde de så svare ham...
Der var en gang en halvtosset præst i Elling, som ogsæ forrettede tjenesten i annexsognet Tolne. En gang vilde han i en prædiken ret skildre tidens brøst, og for at gjøre sig forståelig udbrød han: Ja, onde mennesker i verden ta'r til som Brandenborgere pa D værget ved mark. L. C. P.
I Vesteregnen^^ et pastorat med flere biskoler, og en af dem havde i længere tid været bestyret af en gammel murer, der kom godt ud af det med præsten, der imidlertid blev provst, og efter en tids forløb atter entlediget derfra, for en begået fejl. Han vilde nu gjærne blive ved at hedde provst, og hans kone frue. Efter nogle år blev ban forflyttet til et...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Ved tidens uretfærdighed var natmændenes forsorgelse kommen til at hvile alene på Dejbjærg som en trykkende byrde, men en nidkjær præst sammesteds rippede op i sagen, det bevistes, at Kvembjærghuset havde stået med 19 alen på Skjern sogns grund, kun med to på Dejbjærg grund, og således blev Skjern sogn tvunget til at bidrage halvt med Dejbjærg til deres...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
En mand fra Tirstrup, der var fæstebonde til Nørholm, havde gjort en hestehandel med en mand fra Andsager. Han hed ellers Per Feld. Idet han solgte hesten, sagde han til Andsagermanden, at han vilde sige ham, han havde selv fået den for godt kjøb for et halvt års tid siden, og var i mening om, at den var stjålen. Men i fald der blev noget i vejen, skulde...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Vaild (vådeild) fremkom derved, at folk i gamle dage ofto måtte låne ild, da man i den tid ikke havde tændstikker. Nar der så i et hus kom lorskjellig slags ild sammen, fremkom våilden. Det skulde stå i pagt med en ond magt, der drev kogleri, indtil våilden havde gjort sin ulykke. Våilden etterlod sig altid en sort, glindsende forkullet plet et sted i...
En Svensker ved Navn Sylander har en Gang for mange År siden fortalt mig følgende. Det var ved et af de første Jernbaneanlæg i Sverige oppe i Nærheden af Stokholm, at Sylander arbejdede. I Kroen var der en smuk Opvartningspige, som hed Clara, og hende blev Sylander, som var en smuk og kraftig Karl, Kjæreste med. Men efter nogen Tids Forløb begyndte han...
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
Den kloge Mand i Sillesthoved, Peder Silleslhoved, der døde ved 1820, var særlig god til at gjøre ved for Hegseri. På den Tid var ondsindede Folk slemme til at forgjøre både Mennesker og Kreaturer og Gods. Men Pejer ejede Cyprianus og forstod at bruge den. En Gang stod en Murer og kalkede i Pejers Stue, og Per sad ved Bordet og læste. Da kom der en Mand...
