Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
A tjente ved min Morbroder Rasmus Mathisen i Emborg Kloster som Hjordedreng og skulde gå og vogte nogle løse Unghøveder ude i Kjæret en god halv Mil fra min Morbroders Pljem. Det var jo Kalve og Kvier og Tyre, a skulde gå ved, og de skulde drives ind i en Fold om Natten, som var der ude, hvor a passede dem. Den første Aften var de ikke lette at få...
Den gamle Kristian Snedker, der bor i Virklund, har fortalt, at da han som Hjordedreng gik ude i Silkeborg Vesterskov ved Høvderne, da kom han en Dag, som han rendte efter hans Køer, om ved en stor Sten med Indskrift eller Læsning på. Men han skulde jo møde Køerne og kunde ikke standse og se nøjere efter. Men han lagde dog bestemt Mærke til, hvor Stenen...
da.etk.DSnr_03_0_01414
Det var en Aften, vi kom fra Virklund mig og min Kone og min Datter og vilde hjem, da ser vi foran os et Lys, og så siger a: »De er ved at blusse for Ørreder.« Der går nemlig Ørreder op i Bækken her omkring. Vi gik så lidt stille for ikke at forstyrre dem, Lyset stod henne ved det bitte Hus, der er Nabo til os, men så farer det lige med ét over til...
da.etk.DSnr_02_J_00303
Ovre i Emborg var der i gammel Tid mange Ellefolk. Så var det en Aften det var Måneskinsvejr, da så Beboerne i Emborg en hel Flok af deher Ellefolk, der dandsede ude ved et Kjær i Vestermarken. Nogle af dem løb så derned med Kjæppe og hvad de kunde få fat i, for at drive dem til Side. Men da de kom tæt til dem, så var de med et forsvundne. 1910. Chr....
da.etk.DSnr_02_A_00059
A havde en Morbroder ovre i Hvidemose-Bakken, og ham har a hørt om, te han som Dreng gik og vogtede Køer i noget Kjær, der var der. Så en Dag han kom på Toppen af en Lyngbakke, de kalder Mørksøkol, da opdagede han et stort dybt Hul ned i Bakken, og han kunde ingen Bund se. Ordet gik, at der boede en Bjærgmand i den Bakke. Han satte nu hans Træsko ved...
Karlen og pigen i Blegvid præstegård var kjærester. Hun gik en søndag ned i kjælderen og tappede et krus godt øl til ham. Det kunde Slanter - Lavst mærke på prækestolen, og da pigen så mærkede, at det vilde løbe vel stærkt, jog hun sin finger i taphullet, men kunde nu ikke få den ud igjen og måtte blive stående der, til præsten kom hjem. Slanter -...
En gang var Slanter-Lavst ude at kjøre, og da vilde Fanden vælte vognen. Så siger præsten til kusken, at han skulde tage det ene baghjul af. Så måtte Fanden gå og'holde ved vognen hele vejen. De kjørte så ud i møddingpølen, og der lod præsten ham stå ude til om morgenen, han kom op. Peder Jensen Pedersen, Thomaskjær.
da.etk.DS_06_0_00314
En af Slanter-Lavstes piger får hold i en bog på hans værelse, og da hun nu læste i den, læste hun Fanden til sig. Han spurgte om, hvad han skulde. Så gav hun ham et sold og sagde, at han skulde gå ud og øse dammen tør. Slanter-Lavs var ikke hjemme, men da han kom, stod Fanden der og øste og øste og kunde ikke få mere ud af det. Så fik han ham jo af...
da.etk.DS_06_0_00296
Slanter-Lavst havde gjort akkord med Fanden, og efter en vis årrække måtte han komme og hente ham. Han kom da også til tiden. Så siger præsten, om han måtte ikke lige gå op i kirken og læse en bøn først. Jo, det måtte han da, og han gik. Der turde Fanden jo ikke komme ind, men da det varte noget længe, så råbte han endelig ind til ham, om han ikke kom...
da.etk.DS_06_0_00079
På Meldbjærg spøgede det slemt i gammel tid. Da familien N. flyttede dertil, havde den kun liden ro den første nat; ti det var hele natten igjennem, som om der gik en del små grise og oversnavlede både store og små i deres senge, men ingen ting var at se. Udenfor huset var der altid ved midnatstid en dumpen og dundren, grinen og frisen, og hunden gjøede...
En aften siger en karl til mig, om a vil ikke med over til Egebjærg, og vi følges da ad. Omsider skal vi til at hjem, og vi følges da om ved blegehaven, der er ved Hostrup hovedgård. Der får karlen syn på et fruentimmer. "Det er nok stuepigen," siger han, "der er omme efter noget på bleg. Hold bi", siger han, "så kan vi følges ad!" Så kommer hun hen og...
På en større gård i Horsens-egnen døde en pige. Hun var godt lidt af alle sine medtjenere, og havde, som man siger, mange venner og få fjender, hvorfor alle sørgede, da hun døde. Men efter at hendes lig var stedt til hvile, begyndte hun at spøge på gården om natten. Særlig i nødset så de hende ofte stå på en bred sten, som lå indenfor døren, og altid,...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
I Ry mølle var der en gang en møllerkone, som hængte sig selv; hvorfor hun gjorde det, vidste ingen, men enhver vidste, at hun gik igjen. Snart lød det midt om natten, som om alle kværne blev sat i gang. Når så møllersvendene kom op for at se, stod alt stille. Snart var det ved sengene, at hun drev sin natlige spøg med at trække dynerne af dem, som lå...
Præsten fra Ry og præsten fra Søndervissing var meget gode venner. Hver eneste søndag eftermiddag året igjennem var de sammen, hveranden søndag det ene sted, og hveranden det andet. Folk mente, at begge to kunde mere end deres fadervor. Altid red de i besøg. Når så den præst, som bavde været hos den anden, skulde hjem om aftenen kl. 10, flyede altid den...
Der var en gang en karl, som folk mente kunde mane, når han vilde. En god ven af nævnte karl vilde og kunde ikke tro, hvad folk fortalte i den henseende. Af den grund stillede han sig en aften på en bro over en å, som han vidste den anden vilde komme og gå over i løbet af aftenen. På den måde, mente han, kunde han måske få sandheden at vide. Da han havde...
Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solgte hvedebrød, for en halv skilling, og hver...
I en gård i Tern by var det forfærdeligt, som det spøgede. Manden var død, og folk havde allehånde tanker ved dette dødsfald. £t par karle, som lå i karlekammeret om natten, var flere gange i en slem forlegenhed, når midnatstimen slog, og de kunde se, at det var manden, der gik igjen. Somme tider var han i stalden hos hestene, somme tider i nødset hos...
da.etk.DS_02_H_00092
Gud fri os fra røde myre å mandholm tyre, fra vrinsk hæijst å katholsk præjjst, fra dæmm, dæ rywwe i mørke, å stikke i storke, ja, fri os for hrand hær ennd i æ stoww, så vel vi læg os te å soww. Jeg har hørt det vers fremsagt halvt i bogmål og halvt jydsk bondemål, som det står her. C. Sorensen (Thomaskjær .
