Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 datasets found
Danish Keywords: talemåde
Mælkdrækker betyder en kalv det første år den er fodt; krushæret: den, som er puklig eller har skade på skulderen; madolden er et udhulet træ til et salttrug; et las skov betyder et læs gjærdsel, ris: madtøjet er bøndernes madpose, som broges til hove: ak, det slemme skam er en talemåde, nar man ynkes over nogen; hovstor: indbildsk eller storagtig....
“Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd”. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
da.etk.JAT_05_0_00122
Bymændene i Hestlnnd, Bording, var bilsidst blevne sa forarmede, at de måtte skillinge sammen om en pægl. Det kom af, at de var fordrukne og sad i kroen og satte al ting Hl. Kvinderne måtte, udfore alt arbejde på marken, de pløjode, og de harvede, såede og høstede, mens mændene sad i kroen. Derfra hidrører talemåden: Hestlund er menneskets sidste...
da.etk.JAT_01_0_01538
Pastor Vinge i Smårnp havde mange folk og var selv tidlig oppe om morgenen. En middag skulde tjenestedrengen have studene gjent til bås der inde i stalden, og de vilde ikke ret lystre. Så siger han: “Nå, sorte, vil du herom, du skal ikke tro, det går til her som i Guds rige”. Det står præsten og hører på. uden at drengen vidste af det. Så træder han frem...
da.etk.JAH_06_0_00814
Der var en gang en gammel degn i Skader, som forst havde været skrædder, dernæst herskabstjener og blev så endelig degn. Han hed Madsen eller Johansen i den ny stilling. Men omsider blev han atter skrædder. Når han var i sin puds, havde han en høj strikket rød lue med en mægtig dusk på hovedet, var i lang spidskjole af blat vadmel, sådan at spidserne...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: “Torv! torv!” ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
da.etk.JAH_06_0_00113
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
da.etk.JAH_02_0_00340
Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
da.etk.JAH_01_0_00041
Når man løfter smibørn i vejret ved at tage med hænderne om begge sider af deres hoved, siger man: Kan du se Kjøge høns? Denne talemåde stammer fra, at de hekse, der var i Kjøge, solgte skoldede høns til Kjøbenhavn. Men når kjøberne var kommen ud på vejen, fløj hønsene fra dem, og de så dem ikke mere. Hans Nielsen, Todbjærg.
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
da.etk.DS_07_0_00623
En temraermand kam ind te Jakkob et gang å en måndaw måren. No vest Jakkob nåk, te æ temmermand va så stærk en tabaksmygger, så ga Jakkob ham et pund tabak, mæn sier te ham: »No må do smyg dæn tabak ålt te sammel op nær dæa sist piffuld.« Æ inåd han smøg emmer fre.sk løst, så smøg han i æ betl uug, så va javnt den sist pili'uld hålden te dæn næst måndas...
da.etk.DS_06_0_01219
Min fader blev så ringe i hans ene hofte og ene knæ en dag han var ved at kjøre en stovte mog ud på møddingen. Han blev straks ringere og klagede sig som nogen barselkone. »Herre Gud, hvilket ringe menneske a er blevet,« sagde han. De søgte råd mang steder. Sådan kom der også én fra Tojtmose. Han sagde, da han så ham: Herre Gud, sagde a til mig selv, da...
En grevinde ved Gammel-Estrup, de kaldte hende »den gale grevinde,« tog jord i hendes højhælede sko og stod på, mens hun svor, at Kareholm var hendes. Så fik hun holmen, og den hører til Gammel-Estrup den dag i dag er. De Kare mænd kastede papirerne hen. Der er en talemåde, der siger: »De har skidt Kareholm hen ligesom de Kare mænd;« og herom er også en...
Niels Linde på Kjærgårdsholm havde først været bissekræmmer og rejste omkring med kram. En gang han var oppe ved Vesterhavet, kom han ind til konen i en gård og vilde handle med hende. Så spurgte han, om han kunde ikke kjøbe det andetrug, der stod ude i gården. Jo, det kunde han godt, og de kom til handel om det. Men truget var af guld og kommet i land...
da.etk.DS_04_0_00602
På Skavlegåræ (eller Skarrildgård) i Skarrild sogn boede en mand, som havde en søster, der levede ovre på Jyllingsholm i S.-Omme. Men den gang havde sognet intet videre navn. Samme mand holdt nu meget af søsteren. Men da han ikke selv kunde komme over at se til hende, fordi han havde så mange forretninger, så sendte han stundom en tjener og sagde gjærne...
I et hus, som kaldes Babes-hus, der ligger på Gultved mark i Kværndrup sogn, boede en mand, som de kaldte Niels Tobak, nu er han død for omtrent tredive år siden. Han havde den svaghed, at han aldrig kunde sige det, han vilde, men gav det al tid et forkert navn. Den svaghed havde han fået en nat, han var ude i en lille skov, Killepot, der ligger et kort...
da.etk.DS_02_C_00018
35