Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 datasets found
Danish Keywords: tøve
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
da.etk.JAT_06_0_00985
En sømand kom ind til en enke med et brev fra hendes søn, der også var sømand og på en lang rejse. Hun takker og siger: “De skal være så god at tøve et øjeblik for at nyde noget. Hvad må jeg byde Dem, enten en snaps rom eller et glas vin eller en puns?” — “Ja tak”, siger han, “nu kan De forst give mig vinen, så vil jeg se, om jeg ikke kan få bugt med...
da.etk.JAH_06_0_00530
Et sted boede der en meget gjerrig mand, som aldrig kunde få nok ud af hans folk. Så en morgen i hostens tid siger manden, da folkene havde faet deres davre. "Nu må vi helst få vores onden med det samme, for vi har ikke tid til at tøve efter at få den i dag.,L Det havde folkene heller ikke noget imod, og sa fik de onden. Men så siger karlene: "Lad os nu...
En mand i Ravnkilde vilde have sig et træ i Skovarmen. Han var nemlig træskomand og havde udset sig en mægtig stor bøg. Bade han og karlen var godt kjendte i skoven og kunde godt finde den i mørke. Aftalen blev så, at når træet var fældet, skulde konen og drengen komme med to vogne, den ene med hestene, og den anden med studene for. De kunde tøve en...
da.etk.JAH_02_0_00359
Der var to Mænd, som her i Verden ikke kunde leve en Dag til Ende, uden at de måtte sees og tales ved. De var Naboer. Juleaften, da den ene havde siddet længe og talt med den anden, sagde han, da han gik bort: »Dersom jeg lever til Nytårsaften, kommer jeg igjen til dig, ja, om jeg døer, kommer jeg og banker på hos dig, og ser du en hvid Skikkelse, da luk...
da.etk.DSnr_02_G_00148
I den tredje dal (?), som nu kaldes Rismarken, i gamle dage Dameris, vistnok af de buske, som findes der i overflødighed, er en høj, som kaldes Østedhøj. Ved denne høj viste sig mange spøgelser i gamle dage, og man fortæller følgende historie om en kvinde Margrete Skjeldvigs. Da hun en gang vilde gå til gården Elmehinde for at låne et kvindesraykke til...
Min broder, som boede i Næsby, han havde en sort kvie, der var bleven syg, og så rider han ned til Maren Håning — det var den gamle — og snakker mod hende om det og siger hende sådan og sådan, om hun kunde ikke sige ham noget råd. »Dat kan ikke gjøre noget godt«, siger hun, »for den kan ikke leve, til du kommer hjem. Ved det lag du kommer så nær, at de...
da.etk.DS_06_0_00879
En her på egnen bosiddende mand har fortalt følgende: I min barndom hørte jeg tit fortælle om en gammel mand, der almindeligvis gik under navnet Jens Kusk, og havde hjemme i én af landsbyerne ved Vejle. En gang red han til Vejle, men da han kom ind i en skov, blev han overfalden af to rovere, som affordrede ham ikke alene hans penge, men også hesten, han...
På Gram slot boede en grevinde, som var meget forfalden til spil og havde dog altid det uheld at tabe. Hun ønskede da at vinde, ihvad det skulde gjælde. I det samme kom Djævelen og tilbod, at hvis hun vilde høre ham til, skulde hun altid vinde. Hun var just ikke meget glad til at gjøre det løfte, men bekvemmede sig omsider hertil. Dag og time blev nu...
da.etk.DS_06_0_00452
I Torning mølle boede en gang en herredsfoged, som gjorde megen uret, og derfor fandt han ingen ro, da han døde. Præsten i Ris, som kunde mane, befalede en aften sin kusk at kjøre ham til Torning, og da præsten var kommen der hen, bød han, at vognen skulde tøve, til han kom tilbage og sagde: Kjør nu i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn! Flere gange...
da.etk.DS_05_0_00516
I Nørby i Tved ved Tisted er der en gård, som kaldes Grobgård, og den ejedes af et par rige folk, som havde en eneste datter. Hun skulde nu giftes med én, som hun nødig vilde have. Trolovelsen blev holdt, og man var i færd med store forberedelser til brylluppet. Men et par dage før dette skulde holdes, hængte pigen sig. Hun blev begravet i al stilhed,...
da.etk.DS_05_0_00358
Der boede en herremand i Illerup, der hed Hjelmslev, og det var et menneske, der var bekjendt for at være så voldsom stærk. Når han sad i en stol og syv af de stærkeste karle slog et reb om lænden af ham, kunde de ikke trække ham af stolen. Han havde et sværd, der havde et navn, som a ikke kan mindes, og målet på det heller ikke. Den herremand rådte for...
da.etk.DS_04_0_01517
En gang var der en meget klog præst i Gislev. Så en nat var der kommen en tyv ind i hans kohus og vilde stjæle en ko. Da vågnede præsten og sagde til sin kone: »Nu er der nogen ude i kohuset og vil stjæle en ko, men de skal nok komme til at tøve, til jeg kommer 1« Om morgenen, da præsten kom derud, stod tyven Og holdt koen i halen. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_00947
En karl fortalte, at han tillige med en anden en aften gik til byen Rugsted, og idet de kom forbi en vej, der gik ud fra en udflyttergård, bad hans ledsager ham at tøve lidt, da han syntes at se en ligskare komme fra gården. Han vilde imidlertid ikke tro det, eftersom han ikke så noget, men hørte dog noget rasle hen ad vejen, og hans kammerat sagde, at...
Gamle Kirsten Hans Jorgens i Trunderup, min mormoder, siger, at hun aldrig bar kunnet se spøgeri eller sådant noget, for så havde hun nok fået noget at se en gang i hendes unge dage. Det var nemlig en aften, at hun og hendes søster Stine gik hjemme fra deres faders gård i Volstrup, Ringe sogn, og ned efter Mads Pedersens, hvor der skulde være gilde, de...
Byen Ristinge på Langeland var i gamle dage hjemsogt af en lindorm. Ved Ristinge klint gik den i land af Sondenstvand og gik op i markerne og slugte både heste og kvæg. Der var spået en mand i samme by, at lindormen vilde volde hans død, og for at undgå den gik han til sos og opholdt sig al tid på havet på rejser til fremmede lande. Lindormen blev...
da.etk.DS_02_E_00024
35