Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ane Dorotea Jensdatter er født den 26. marts 1821 i Grætrup, Torum sogn i Salling. Hendes forældre flyttede til Havbjærg i Tise, da hun var en tøs på en 10, 11 år, og der opsøgte jeg hende. Hendes mand, der til daglig brug kaldtes Iver Skade, et navn, som han dog ikke kunde lide. er dod for en 3 år siden, men da jeg var der, var han endnu levende, og var...
Inger Katrine Pedersdatter er født den 9. juli 1825 i Torp, Lovens sogn. Hun har lært sine historier dels af en karl, Niels Bødker fra Grynderup, der tjente ved hendes forældre, mens hun var en bitte tøs, dels af en anden af deres karle, Store-Jens fra Fovlum, men Nieis Bødker var dog den bedste. Hendes moder kunde også lidt. Hun tjente først et par år...
I Søndersø boede en fattig huskone, som havde en rig søster, der havde været gift med en gartner Frandsen. Huskonen fik hvert år en lille sum penge af søsteren, og hun plejede da at sende hende et takkebrev, men da hun hverken kunde læse eller skrive, henvendte hun sig til min fader for at få ham til at skrive for sig. Hvad er din søsters adresse?...
For ca. 50 år siden tjente der to karle. Kristen og Niels, og to piger, Hanne og Ane, i Koldens malle. Ane var en stilfærdig pige, som passede sit arbejde, hvorimod Hanne var en forfløjen tøs, som havde mere lyst til at komme ud og rives med karlene. Om vinteren spandt pigerne, og om aftenen fik de Niels til at vinde tene for dem, hvilket han også var...
Folkene kom hjem fra marken og skulde have melgrød til deres nætter. Så siger en hostkone meget vredt: >Der er knotter i grøden, tøs, har du lavet dem? Madammen stod i stuen ved dem. Så svarer tøsen sagte, hun stod lige ved siden af: li, ti stille, dem har madammen selv lavet. Straks vender hun om: Ak, det er såmænd da nogle dejlige grød, de...
Der var en degn i Vammen en gang, der hed Bogeskov. En morgen kommer en tøs, som paste hans får, og siger, at tøjrerne var bleven stjålne om natten. Hvor hængte du dem i aftes?" siger han. På knagene, hvor hun plejede at hænge dem. Om hun var vis på det. Hun svarer ja. Så siger han: Ja, lad så fårene stå i fårestien, til tøjrerne de kommer, de kommer...
Den ældste degn, a véd af i Svejstrup, han hed Niels Ring. Han var først tjener hos herren på Vengegård, og han satte ham ind i embedet. Han var så hård, te da han en gang straffede en tøs. forkede han klæderne op om hende og satte hende med den bare ende op på den gloende kakkelovn en tid, så kjødet var halvt forbrændt, da hun kom ned igjen. Men så blev...
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
Til langt ind i dette århundrede måtte gårdmandskonerne gå med til høstarbejdet, og huset stod da tomt for folk eller passedes af børn. Sådan gik det en gang i Boddum, at mand og kone var i marken, og en tøs på 12. 13 år var ene hjemme. Ad middag kom moderen hjem for at se til maden, og så spurgte hun: Har der ingen fremmede væiet? Jo, der har været...
Der er et skovsted inde i Skvbdstrup-skoven de kalder Odderhuset, det var en gang beboet af nogle farlige røvere. En aften kom en kræmmer dertil, det var i den tid, de var ridende, og vilde blive der om natten. Han blev så farlig vel modtaget, for folkene var slege nok og talte godt for sig, og han fik hans hest ind og sådan. Så ved sengetid var de ude...
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
En gang kom der bud fra Stubbergård til Trandum, at de skulde komme og kjøre mog. Min moder skulde så kjøre, for min bedstefader var simpel og en krøbling. Naboen Jens Pedersen havde fede bæster og var så godt kjørende, men moders var ikke så gode. Nu skulde de jo kjøre visse læs. Jens Pedersen vilde altid kjøre om min moder og hjem i gården og have...
En Gang kom Lavst Glavind til en Herregård her nør nede. Så siger han til Karlene, te hvis di vilde give ham en Firskilling hver, så vilde han krybe gjennem det pommerske Træ, der lå. Ja, det gik de ind på. Så begyndte han med hans Kunst, men i det samme kom der en Tjenestepige med et Forklædefuld Græs, og hun stak i at grinne. »A kan ikke forstå,« siger...
Min Moder, der var fra Lindeballe, fortalte, at der i den Egn boede en klog Mand, men jeg kan nu ikke huske, hvor det var, hun sagde, han var fra*). En Dag han stod i sin Dør, kom der en ung Tøs ridende forbi med et Par Bæster, som sagtens skulde ud i Marken at arbejde. Så sad hun og gjorde Nar ad den kloge Mand og pegte Fingre ad ham. Men aldrig hun var...
Imens vi boede der ude i Siberien, gik jeg en Gang med min Moder ud på vor Mark ud imod det østre Løb ved Langdal, hun skulde ned og malke, og jeg gik lidt bag efter hende. Så ser jeg en Mand i en gammeldags Dragt med stribet Vest og Stumptrøje og Knæbugser på og med sammengroede Øjenbryn komme forbi mig med meget lange Skridt, og han trådte så min Moder...
Ane Lars Jeppes havde som Barn med sin Moder en Aften været ude på en Udflyttergård at bede om Mælk, og på Tilbagevejen kom de forbi Ole Hans's Stubbe. Der så de ganske tydelig et Læssetræ med en hvid Hue på Toppen spasere omkring langs Vejen. Da pegede Barnet ængstelig på det og spurgte Moderen, hvad det kunde være. Hun tyssede på Barnet og sagde: »I...
En gammel Kone her fra Byen var som lille Tøs med henne ved Hultræet i Gandeskoven ved Karise, der søgte Folk til for at få Lægedom. Hun fulgtes med to Koner, og de havde Kusk med dem. De skulde allesammen kaste alle Klæderne og krybe igjennem Hullet i den bare Særk, og de måtte hverken sige noget eller le. Den ene af Konerne var meget tyk og blev...
Karlen i Vorret var Kjæreste med Pigen og havde været længe. Men hun var fattig, og de var rige, og så kunde Moderen ikke lide, at han skulde have hende, hun vilde, at han skulde have en anden. Pigen var for Resten bleven frugtsommelig ved ham, sagde min Moder. Så gav Moderen hendes Søn en sort Gryde fuld af Penge for at slå Pigen ihjel. Det var en...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
Margretes Dige begynder ved Sønder Tinnet og går så nør på ad Hammer til. Derefter følger det Vejen ad Nørre-Snede. Det var ved Enden af den Gårds Mark der, som a tjente, og det findes også lige Danske Sagn. IV. 2 øst for Kirken, men det var nu ikke halvanden Alen højt. Dronning Margrete var i Kamp med den svenske Konge. Hun sendte ham en Kande Peber, og...
