Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
23 datasets found
Danish Keywords:
Niels Havtorn i Virring, der døde for nogle år siden, var en meget saudhedskjærlig mand, der altid passede på, at hans udtryk var i den allernøjeste overensstemmelse med sandheden. En gang sagde han: A ka liig håws mi ålldfåer, mæn dær æ kon jæn jænneste tewg a ka håws om ham, han gik mel en Tø luu mæ en bio kwast i.....(lille ophold), na\jj ha/d. de tær...
da.etk.JAT_06_0_01096
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
da.etk.JAT_06_0_00990
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
da.etk.JAT_06_0_00945
Der boede en gammel mand ved kirkevejen hen til Malt der omme ved hovleddet, og han var skrædder. Så havde han været i Maltbæk at sy, og da han gik hjem, kom han forbi kirken. Der gik en hvid hest sønden kirkeD og græssede, men han blev ræd for den og troede, det var en gjenganger. Men endelig opdagede ban, hvad det var. Nu var han meget stam, og da han...
da.etk.JAT_06_0_00266
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
da.etk.JAT_02_0_00051
Den, der borer kukkeren fastende, bliver den dag bedåret. j. tø.
da.etk.JAT_01_0_01447
Der er to gårde her i Jerup, der ligger ved siden af hverandre, men imellem begge gårde lober en meget dyb bæk. Der er just ikke meget vand i den. men der er store, bratte skrænter ved begge sider. Hver gård havde sit svin, og de gik ude bele året både vinter og sommer. Disse her svin var rigtig gode venner og gik meget sammen. Så faldt det ind med tykt...
da.etk.JAT_01_0_01068
Marie bebudelses tø giver over tMæs* hø. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_00711
Gregorius tø gavner mange 100 læs hø. c. Gr.
da.etk.JAT_01_0_00692
Gregorius tø er bedre end hundrede læs hø. Anders H. Poulsen.
da.etk.JAT_01_0_00691
Kjørmis tø er lige så godt som 100 læs hø. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00611
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
da.etk.JAH_04_0_00453
En mand kommer hjem fra havet og vil have hans davre. Så tager han den og sætter den selv pa bordet. Men som han nu har begyndt, så råber han: "Jåhan, hwa Æ-ed, do hå ginn mæ te mi dåwer, æ tø(/es Fanden tæ mæ de smååge så swinsk." — "Hærre Gu, sølle faer, do hå da wal et to?en æ so?# hende dawer." De to slags stod lige ved siden af hverandre, og så...
da.etk.JAH_03_0_00272
Mens Kosakkerne var her inde 1814, var det så hård en Vinter, at alt Vandet var frussen helt til Bunds, og der var i det hele så vanskeligt med at få det, for de måtte bære Isen ind i store Kjedler og så tø den op. Det fortalte min Oldemoder meget om, hun var levende den Gang. Der var så megen Sne, og den var frussen så fast, at man kunde færdes alle...
da.etk.DSnr_04_0_00194
En Gang havde Fastrup Mænd været til Kirke i en af Juledagene. Den Gang var der nu ikke så mange her oppe, som der er nu, der var vel kun en 5, 6, og de fulgtes jo ad hver én. Nu har der vel været en Kro ved Kirken, og så har de været der inde, nok var det, det blev noget silde for dem. Da de så kom ned til Engen og skulde over Vasen, der kaldes æ Stj en...
da.etk.DSnr_02_D_00069
Vi havde sådan en sølle dreng. Så holdt de det med min mand, Jens Kristian, at han skulde tage over til Per Sillesthoved, for min mand kunde de godt få til at tro, at drengen var kommen over noget. Han fik noget hørfrø, og a véd så mænd ikke, hvad det var, og det gav han to mark for. Men drengen kom sådan til at kaste op, da han fik noget af det, og så...
da.etk.DS_06_0_00826
En mand forlangte så meget jord af mændene i Flensted, som to kunde inddige, mens præsten var på prækestolen. Det fik han lov til. Så stilte han to galte an, og de satte dige og fulgte markskjellet uden om bymarken, og det gik rask. Bymændene kunde nu se, at det vilde omspænde hele bymarken, og så gik tø mænd til præsten og bad ham slutte plaskenen. Da...
Der var en ung gårdmand, hans fader var død for kort tid siden, og han selv var bleven gift og havde fået en ung kone. Så vilde han gjærne rende ud om aftenen og passiare med naboerne, og moderen og konen skulde da fodre ind om aftenen. Så var det en aften, det var dejligt lyst vejrlig, og der var en masse sne på. Den gamle står og viller æ fudder, og...
Der var en mand i Knudstrup, der havde plovet et skjel og lagt til hans egen mark. Men det vidste jo ingen af at sige. Se så bliver manden syg og døer. Det var om vinterdage, og der var et stort lag sne på jorden. Så kommer den døde mand til vinduet og kalder æd hans søn, og han rejser sig og går hen og spørger, hvad han vilde, for han kunde kjende på...
da.etk.DS_05_0_01575
En gjenganger plovede i lange tider langs med et skjel om aftenen, siden folkene var af marken. Så kom der én gående forbi, og han kunde mærke, det var urigtigt med denher plovmand. Han hilser så og siger: "Gudsfred!" Dertil svarer den anden: "Ja, det har du, men det har a ikke." - "Hvad plover du her efter?" - "Du kan frelse mig." - "Hvordan det?" - "Du...
da.etk.DS_05_0_01571
35