Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Jensine Hansen er fodt den 13. februar 1859. Hun har al sin tid været i buset ved Madum so undtagen do halvtredje år, hun har været på Store-Arden fattiggård og det halve år i Astrup fattighus samt endnu et halvt år på Korsor tvangsarbejdsanstalt. Det var bestemt, at hun skulde have været der i 5 år, men hun slap fri med det halve år. Hendes ældste...
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
Jerslev, beta/d, spor æ. Tå)s: betåldt, spfir a, frø, (græsfro) dø, brø, sot, sol, stol, jo?', a nåwwren. Tisse: fræ, do/, brøj, swåt, swo/, stwå/ jær/, a nueren.
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
I Hem og Dørup siger de æ, Ejer, Tebstrup siger OB, Katrup, Orridslev, Bleld, Gangsted, Søvind siger ce. Men Tåning, Horndrup, Hylke siger ikke æ.
da.etk.JAT_06_0_00776
Lærer Peder Nørgàrd som var lærer i NørreNissum nordre skole og nu er pensioneret og bor i Århus, var et årstid hjælpelærer hos gamle Højland, det var den forste, han havde. Nørgård havde i sin tid gået i skole til ham. Så siger TI">jland den forste dag: No kan du folie mæ hæw i æ skowel, så skal b los dæ end. Da de var komne der, siger H. til...
Den gale greve på Korsøgård var en gang inde i Simested kirke med provst Rohde, hvor han ønskede at få noget istandsat, og han foreholdt ham, at her skulde han jo lægge hans hen, så det var jo en ære for ham, at det blev pænt i kirken. Her agter jeg F. gale mig ikke at lægge mine ben, svarede han, og han blev også begravet osten for kirken på...
Ved et barsel i Malling vilde gildefolkene ind at se begravelsen i kirken, og en snedker skruede låget fra på den gamle minister Guldenkrones kiste (han havde været minister i Wien). A var med, og vi så da, at han lå der med tæerne sammenbundne. Kirstine Jespersdatter, Hvilsted.
da.etk.JAT_06_0_00311
Når Junke-Peter var ude på arbejde, og de vilde give ham 24 skilling i dagløn, så sagde han: Nej, a vil F. tå mæ ha' min mark, det er a vant til at få. Gav de ham det spørgsmål: Hvor gammel er du nu, Hans Peter? så svarte han : Ja, a er F. tå mig lige så gammel som bjærgmandens den røde hest. Ja, så er du også gammel, føjede de nu til, og det...
Alle de sager, vi laver her på egnen, regnes efter sæt, når vi skal have vor betaling for det af pottehandlerne, og beregningen er da sådan for det altsammen: Tre af de største fade er to sæt. Lidt mindre fade er tre til et sæt. Vaskeskåler regner vi tre til to sæt. Mindre vaskeskåler er tre til et sæt. Tallerkener regnes tre til et sæt. Af de store...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Der var en karl i Boost, der blev beskyldt for en pige, og de vilde tvinge ham til at tage hende. Men det vilde han ikke, for han var uskyldig, påstod han, og det var ban nok også. Så skulde han sværge sig fri for hende. Men da siger han: Næj, så svær æ til Leipzig, så tæer æ minsæl Karen, og han tog hende også. De levede sammen ,i mange år. Da hun var...
En præst i Ryde var altid så gnaven ved hans karle, og de var ham ikke dygtige nok. Så fik han en ny karl til november, og da ban havde bort, det var en dygtig karl, der havde tjent som avlskarl før, var han glad ved at få ham. Præsten forfattede så før november en bog, hvori karlens pligter og rettigheder var opskrevne, og bad ham læse den. Karlen...
Dæ wa en mand i Kragelund, dæ vild gjån ha sæ en stotiæ dram, han hed Åndes Hannsen. Så jæn åsiiv wa han komen ne^'e te Krålerop, å deje bløw han let dramet (fuld). Di tøt et wal, han ku go jænn hjæm, å så gik dæ tåu> kåål mæ ham. Dænd gang di kam te æ hws, bløw æ kåål stååndend ve æ vindier får å vild høør, hwodan de gik, næ han kam end te Lisbet. Så...
Andre siger, at når rumpen klor, får man godt smørheld. j. B.
Når ens hår vil løbe af, skal man studse det i månens opgang, så tager det til at vokse igjen. Chr. M., Ringive.
Til lødgryden skal kun samles af kvindfolkenes urin, og det må kun være det om natten. Påbøl.
