Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
Sjælegave var en stud eller en ko, som med stor overtro blev indledet på kirkegården eller og ofte ind i kirken efter et lig. Majgreveoffer, Bonderdrengene plejede at udsmykke de drenge, de havde gjort til majgrever, med sølvbælter, og søndagen efter at de var tagen dertil, løb de fulde og gale samt bevæbnede op til alteret og ofrede, og de andre efter...
Gadebasserne bliver løftede til loftet i legestuen lige efter november. De står for uddelingen af nytårsgaver og råber dem op i legestuen mellem jul og nytår. Den aften, de sådan blev gift, tog pigen karlen med hjem og beværtede ham, samt gav ham tyve, tredive æbler af de bedste, der kunde fåes, samt ?t par potter pebernødder. Det var altså ingen billig...
En kone knækkede bestandig det brune sukker med tænderne og spyttede det så ud i sukkerskålen, men da hun blev gammel, og tænderne ikke længere duede til det brug, svøbte hun sukkeret i forklædet og satte det i klemme i døren. Flere havde den skik at tage en knald sukker i munden til kaffe og the, og når de så havde drukket, spyttede de resten af...
I Tim havde de en præst og en degn, der begge var fordrukne og stadig væk gav forargelse for menigheden. Præsten var ikke synderlig stiv i sin lærdom, men det var degnen derimod, og han undså sig ikke ved at give præsten en rettelse. Da præsten i sin tale fremdrog et bibelsted og skulde til at kapitelfæste det, gjorde han dette galt, og aldrig så snart...
Op å nier de æ varens løb, ja, I behøwer it å go længer end te Overgård, jen gong kund herremannen kjor mæ si ejen bønner liig te Hamborre port, å tu no bitte bøen, no ka han knap kjør te Rajes. En stump af en prædiken, som hr. Rap i Gjerlev 1808 holdt i vakansen i Udbyneder kirke, mig meddelt af en daværende mindre velhavende herremand, der selv var...
Min svigermoder har fortalt efter hendes bedstemoder, der boede i Meldgård, at der en gang i hendes tid var en dreng på en 16, 17 år ovre fra Nissum, der tjente herremanden på Sønder- Vosborg, og han forsvandt sporløst. Folk troede, at herremanden havde slået ham ihjel, og hans moder kom her over og græd og bad herremanden om at sige hende, hvor hendes...
I den tid bønderne skulde levere sraør og andre rare sager til herremændene, skulde Røde-Jens i No ved Ringkjøbing også levere smør til herregarden YoJdbjærg. Da Røde-Jens havde fået samling på så meget, som han skulde levere, gik han op til herregarden med det. Fruen roste ham, fordi han kom med det. "Ja." sagde Røde-Jens, "a har også hver aften taget...
En enkekone i Hanstholm gjorde en ugedag til Sø. Hendes mand hed Anders Alsted, og mens han var levende, spurgte han altid, når han kom til hove, om han kunde få forsagt1). "Nej, i dag kan du ikke få, for sidst, da du fik forsagt arbejde, da blev du færdig til middag, og så gik du hjem." Nå ja, så fik han arbejde som de andre, og skulde blive til aften,...
På Frammerslev Mark i Oddense Sogn findes der i Retning af Øst og Vest en meget høj, men ikke synderlig lang Jordvold, tilsyneladende udelukkende bestående af Muldjord. Man ved ikke noget om Tilblivelsen af denne mærkelige Vold på en flad Mark. Oddense S., Salling H. Søren Lybye, Hem.
Ved Gården Estrup i Sønder-Hald Herred ligger Helle-Bjærget, hvori skal fordum have været en underjordisk Trold, som fra Gården skal være bleven fortørnet, om hvilket er en synderlig Fortælling, sigtende til Stamherrerne af Estrup. E. G. Begtrup.
da.etk.DSnr_01_0_00873
Der er en stor Sten i Lyngby Sogn, kaldes Maglesten, som ligger ved Landevejen. Denne Sten siges at have stået i gamle Dage på Støtter hver Højtidsaften. Blandt andet fortælles, at der skal have været en Adelsmand på Lyngbygård ved Navn Hr. Åge, en Ridder; han haver en Juleaften tilspurgt sit Folk, at dersom nogen iblandt dem vilde ride op til forne...
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
Der fortælles, at en præst, hans navn kan jeg nu ikke huske, vilde til Vindhhes for at tale med den kloge kone og formane hende til at lade være med hendes kunster, men det kom han ikke heldig fra. Første gang han var på vej, væltede vognen eller gik i stykker, hvordan det var, så han matte opgive det den gang. Næste gang kom han der dog og talte med...
Skjøndt de ej fæster synderlig lid til det, forsommer pigerne især ej at lade sig spå, når lejlighed gives. Den i forrige år afdøde Degne-Ane var derfor ej uvelkommen, når hun på sin omvandring gjæstede en by. Hendes methode var aldrig at spå ilde, hun lovede mand, børn og et stort hus. H. Br.
I Kirketerp præstegård i Nibeegnen huserede der for nogle år tilbage en hakkelsemand, der indfandt sig regelmæssig hvert år, når hestene om efteråret kom til at stå inde om natten, altså så snart, der var brug for hakkelse. Tit, når staldkarlen om aftenen i hast lukkede stalddøren op, kunde han endnu høre hakkelsemanden arbejde af al kraft med maskinen,...
I byen Pjedsted var der for mange år siden en præst, der ikke for intet havde gået i den sorte skole, men kunde sin lærdom tilgavns. Folk kom langvejs fra for at få ham til at vise igjen. En gang var der en gavtyv, der vilde prøve, om præsten virkelig var så dygtig, som der sagdes; han krøb ind i præstens æblehave og tog sig en posefuld æbler, men næste...
End står der også i gammelt mandsord og tale, at det slot Brattensborg skulde have standet i Ivø sjø, osten norden op for øen, og er der nedsjunket og misgået, som fiskerne her på øen, der sætter kroge ud efter fisk, kan se de røde ruder nær ved bunden om sommeren, når klart vejr er, og synes, ligesom det skulde været bygt med træstøble. Og om sommeren...
På vejen fra Arkelstorp til Broby i Østre-Gøinge herred sår vejen næsten hele tiden gjennem skov, som på mangfoldige !teder afbrydes af klippestykker og store sten. Et stykke vej oppe skoven går vejen mellem to bakker, og på den, der ligger til højre for vejen, ligger en sten eller rettere en samling af sten, det såkaldte Jættehal. Til dette sted knytter...
I Norbeg hovgård stod der et lys i deres storstue og brændte i min drengetid. A så det mange gauge og gik efter det, men så blev det væk. Så blev gården flyttet, men lyset blev lige godt ved at stå på pladsen. Det var i synderlighed imod hqjtiderDe, det viste sig. A så det lyse ud ad vinduet og stod ovre ved min faders gård og så det. j. Mik.
