Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sætter man en synål ved den forreste sengefjæl, far man ingen slemme drømme. Verniuge v. Odense. F. L. Gr.
Når det første lam, et bvidt får føder, er et sort lam, og det er det første om året, da bliver der sorg i buset. Hans Post oppe i Farsø bavde i fjor tre, fire sorte lam, og hans fader døde også det år.
Når en pige er slem til at bløde hendes klæder, når hun vasker op, da skal hun have en fordrukken mand. T. Kr.
Den, der kan pille sit påskeæg således, at det er glat over det hele, får en pæn kone, men har stumper af hviden fulgt med skallen, får vedkommende en grim kone. N. Kr. Pedersen, Gr.
Lige så ofte én stikker sig af synålen under en klædnings forfærdigelse, lige så mange kys skal klædningens ejer få, første gang han (hun) bærer den. Sjælland. C. C. Hedemann.
Alen føder levende unger. A traf en gang en gulmavet ål (grødeål) med en ualmindelig stor mave. Da vi sprækkede den, lå der to store poser på lige side i den, og de var fulde af ene hvide orm af tykkelse som en for synål. Når en så dem igjenuem forstørrelsesglas, kunde man se, at de havde manke og øjne. Navlen var stor, så den allerede havde skilt sig...
Man må ikke tage en synål op o monndag, sa får man fortræd bele ugen. Mette Marie Hansdatter, Verst.
Når man tager den synål, man har syet på et ligs tøj med, og stikker den op forneden i bordpladen, vil alle dem, der sidder ved bordet, falde i søvn. Mads Kjeldsens kone i Låsby prøvede det, og hendes døtre faldt i søvn om bordet, og hun kunde ikke sandse at tage den derfra igjen, så forfippet blev hun. Det varede længe, inden hun kom i tanker om at tage...
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
Den gamle agerumlade på Lønborggård var hugget af en Nordmand. Han kom der tidlig om foråret. Der var en jomfru til at styre husholdningen og se det hele efter, og hun gav ondt af sig, for hun tykte ikke, de bestilte noget. Ja, han kunde gjærne rejse af, sagde han, men om hun forinden vilde sy ham en skjorte. Så kom han med lærredet og en egse, lagde det...
En Nordmand lå på sygestuen sammen med mig i Alborg, og han fortalte, at oppe på fjældene var et pastorat, som de aldrig kuude have præster, de gik stadig til. Så træffer det, at de atter får én, og ligesom han står på prækestolen og str ud over menigheden, giver han sig til at tale til dem, at det er hårdt, og han trækker så en kone frem og vil...
Der var en kone i Lønborg, hun gjorde ondt hvert sted hun kom, og gjorde det så grov, at de arresterede hende. Men hun vilde ikke tilstå. Så skulde hun kylles i vand, og de fik reb om livet på hende og trak hende ned til åen. Så sank bun, og altså trak de hende igjen op og fesenterede hende. Nej, de kunde ikke finde noget. Atter blev hun smidt ud og...
Der var forhen én, der boede i Tulsted, han blev gode venner med hans bryggerspige. Så var der en gammel kjælling i Helium, hun havde en datter, og hende vilde hun da, karlen fra Tulsted skulde have haft, men han vilde ikke have hende. Så var det hver gang karlens kjæreste hun brygget, da gik der en stor grå kat og slægte sig (gned og kjærtegnede) æd...
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Man skal sætte eu synål fast i bunden af spanden tæt op til den ene side, det hindrer forhekselse. H. Th. Nybo.
I nærheden af Svendborg boede en gang en fæl heks. Da hendes mand døde, og herredsfogden kom på skifteforretning, spurgte han hende, hvad hun hed, men det vilde hun ikke sige ham. Da han blev ved at trænge ind på hende, at hun skulde sige, hvad hun hed, svarede hun til sidst: »Jeg hedder Liggas, din frænde, kys mig højt op i min ende!« Efter den tid hed...
Er en heks kommen til at sidde på en stol, og en kan liste sig til bagfra at stikke en engelsk synål op i sædet under hende, kan hun ikke rejse sig. Her ovre i Bind skete det, at Lavst Lojsten listede sig til at stikke en nål op i stolebunden, mens heksen sad og snakkede med hans kone, og hun vidste det ikke. Hun sad der længe, og han sad og syede...
En heks kan ikke gå over en synål eller to synåle i kors, uden at hun skræver over det. En skrædder sad og syede og så ud ad vinduet, og da så han en gammel kone komme i gården, som almindelig var antaget for en heks. Så løb han ud i forstuen og lagde en synål. Men hun kom lige godt ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når man lægger et fyrjærn eller en engelsk synål på et dørtrin, kan en heks ikke gå der over. Vinkel.
