Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor E. Rasmussen i Håsum var så ligefrem. Det var i den tid, da kjæltringerne rendte rundt omkring. En dag kom der en kjæltring ind til os i Andrup med et sygt barn, og min moder gav det nogle dråber. Så gik hun om til nabogården, og der døde barnet. Nu skulde det jo begraves derfra, men folkene betingede dem af moderen og så en anden kvinde, der...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Stå-Thomas har fået sit øgenavn af, at han kan rende lige i stå med ét, endog ude på marken. Han skulde jo forestille ikke at være rigtig klog, men var heller ikke tåbelig. En gang kjøbte han en syg ko af en mand og rejste så til Holstebro marked med den. Han kom til eiéanden mand udenfor byen og spurgte ham så, om han måtte ikke have lov til at sætte...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Når et sygt menneske ligger og piller i dyne eller lagen, er det et sikkert tegn på, at det ikke mere rejser sig. Disse bevægelser kaldes dødens pluk. J. G. Pinholt.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Vænner man en dreng fra, men giver ham bryst igjen, vil handel og vandel mislykkes for ham. Herslev, Vejle amt. Hansine Hansen.
Den gamle mand fra Ballegården i Kolind kunde huske ulvene. Et sygt får skulde de aldrig tage, derimod bed de det i balsen og lod det gå straks. Sæ havde folk den tro, at fåret kom sig. per Rytter, Testrup.
Der lå et menneske og var meget sygt. Så kom en anden for at se til ham, og han opfordrer ham da til iblandt andet at læse hans fadervor. Ja, den syge begynder også: Fader vora tror ikke, a kan mere. Da var det lidt. Jo, nu kommer a i tanker om det: Du som er i himmelen. Men mon han nu også er der? E. T. K.
Der var to piger, der blev i en kalkgrav ved Bryrup. De to piger og så en kone de kom om morgenen og skulde til at bære bleger op. Men graven så så sær ud, og der var så mange revner i den. Ja, det må vel ikke betyde noget, siger konen, og de kommer da ned i graven, især pigerne, for de var jo æfor af. Da konen var kommen halvvejen ned, så råber hun:...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
På min Morbroders Gård var et lille Barn blevet meget sygt, og det kunde hverken leve eller dø. Så drog de hen til en klog Mand i Græstedbro for at få Råd. Men den Dag de var derhenne, da havde de Hegsen, der havde forgjort Barnet, henne i Gården de utallige Gange, og hun kom stadig og spurgte om, hvor Folkene var henne, hun var så vant for at få det at...
Der var en gammel Kone i Øster-Hæsinge, de kaldte Anne Rasmusses, og hun var almindelig anset for en Hegs. Min Bedstemoder fortalte, at hendes første Mand en Dag sad og tog hans Skjæg af, og da så han, Fårene var i Haven. Hun var ung og rask og lob ud efter dem. Men da hun kom ud, var der ikke Får der ude, og så blev hun syg, og det var jo Hegsens Skyld....
Der boede en gammel Kone, der hed Krag-Ane, neden for vor Mark nede ved Bækken, og de sagde, hun kunde hegse, det var nu så meget en forfærdelig en til det. Hun gik en Gang fra Vejle og havde meget at bære på, og da kommer hun til en Mand, der hed Kristen Jakobsen i Vinding Hule og bad ham, om han vilde ikke bære lidt af det for hende. »Nej, a har ondt...
Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, både på Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde også høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om også der var flere Stuer imellem. Så længe Kloge Anders levede, hentede man ham, men...
Et af Børnene på Frøslevgård var blevet sygt, og de vågede over det om Natten. Mikkel Dissings Kone i Frøslev, Mette Kirstine hed hun, kom tit derned og skulde også en Nat våge ved Barnet. Hun har senere fortalt, at pludselig, som hun sad, slukkedes Lysene. Døren sprang op, og hun hørte et underligt Sus gjennem Huset. Der foregik nu et eller andet, som...
På en Herregård havde de et Barn på en 4, 5 År, og så havde de givet det en Specie at løbe og lege med. Barnet kastede Skillingen hen, og så skyldte de Barnepigen for, at hun havde tagen og beholdt den. Noget efter bliver Barnet sygt og doer, og Forældrene var nu så hårde ved Pigen, for det de vantroede hende. Da kom Barnet hver eneste Aften tre Aftener...
