Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Stikker en kvinde sig ofte, mens hun syer på en ny klædning, vil hun få mange kys i denne klædning. M. Møller.
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. A vil ned til Nordmanden, siger han til hans kone. Ja, hvad, siger hun, det er sådan en sær én. hvad har du ud af det? Ja, det skal prøves, siger han. Han går og kommer derned og...
De gjorde hove her til præsten, men det var frivillig hove, for det var efter den tid, da hoveriet var afskaffet, så præsten kunde ikke tvinge dem. En skrædder, der hed Eas Mand, kom der for at pille kartofler op, men han mødte fint påklædt, med hvid vest og hvide handsker. Så gik han jo og pillede, og det blev ikke til noget. Præsten kom og så på det og...
På Bregentved gods ved Haslev boede en gårdmandsenke, der sad småt i det. Hun fik bud fra herregården, at hun næste dag skulde kjøre hovrejse med tre tønder hvede; det var det almindelige hovlæs. Bæsterne var sløje, og vogntojet endnu ringere, så hun vidste ikke, hvordan hun skulde få gjort rejsen. Så siger sønnen, som var nitten år, men stor og stærk,...
Et andet sted på Ammidshøl mark nemlig ved Tybogården, brændte også lys. Det var den gang matrikulen gik over landet. Matrikulsmesteren sagde, at når han fik det at se, skulde han nok afstikke en line, så de kunde grave på pladsen den næste dag. Men lyset viste sig aldrig, mens de var her. Siden plejede sønnen der og fandt en sort gryde, og sa kom de til...
Flyv, flyv glente! skam skal du vente på lever og på lunge, på tænder og på tunge, på stok og på sten, på alle dine ben. Du gjæslingetyv fly vester i by, fly over til Narre, tag ingen af vorre, de er så små, men tag præstens, de er store og grå, tag dem på den lille tå, før dem over Kjøge å, der sidder lærker og syer særker, der sidder fruer og syer...
Præsten Albert Schmidt i Hjordkjær var meget afholdt som prædikant og især for sine vers, som han anbragte i ligtaler. Over en skrædder gjorde han følgende vers, som han anførte i ligprækenen: Yor salig Jesse, som i livet var en skrædder, syede mange klæder nu til kvinde, nu til mand, som man ej opregne kan. Nu da døden til ham trænger, strags han sags...
Min olderfader var degn i Pederstrup. Han var egentligt skrædder, men noget bedre lært end enhver, og når de vilde have deres børn lært at læse, sendte de dem hen til skrædderen. Mens de læste, sad han på bordet og syede. Så kom der ordre, at beboerne skulde have en skole og en skoleholder, og så blev han det. Forhen var det jo helt privat. Han fik 4...
I Vorup skole var Peder Kristensen lærer, det første vi kan huske. Han snedkrede noget og stod oppe på loftet og arbejdede ved høvlebænken i undervisningstiden. Så havde han et kikhul i loftet, som han kunde se ned igjennem og sådan holde øje med børnene. Så havde han også en jordkjælder ude i haven, hvor han lukkede synderne ind. Efter ham kom Anders...
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
I Løchtes tid var P. Bertelsen skoleholder i Vester-Hornum, en gammel, ret dygtig mand, i hvis skolepraxis dog hoved og fod stredes om forrangen; ti han brugte at sy sko og støvler i skolen. Vester-Hornum.
da.etk.JAH_06_0_00622
Vor gamle lærer fik kosten omkring i gårdene og så 24 skilling 4 gange om året af hver mand. Han havde altså ingen bopæl. Fra forst af holdtes skole, hvor han var, men til sidst blev der lejet en skolestue. Han hed Kristen Svendsen, og det er nu 68 år siden han gik af. Provst Brix i Randers havde lært ham fra forst af, og han var skolelærer her fra den...
Et sted i Vesteregnen havde de fået en ny præst. Han vilde hen at besøge skolen en dag, men der var ikke en sjæl til stede. Han går så ind i stuen, hvor der sad en pige og syede. Præsten spørger: Hvor er læreren?1' Det véd a ikke, er han ikke i skolen?'' Nej". Ja, så er de alle sammen ude at grave kartofler op," svarede hun. Kommer han ikke...
En mand fra Fjellerup sogn havde en ko, der ved kælvningen skød livet ud. Da han med stor besvær havde fået det sat ind igjen, gjorde koen sig al umage for atter at skyde det ud, og derfor syede han for det med tækketråd af zink. Dette dyrplageri kom politibetjenten for øre, og han fik manden til at slå det plagede dyr ihjel. Nissen, Ramten.
En rejsende plattenslager kom over til Gjesten og ind til en kone, der var syg. Han sagde, at 10 specier skulde syes ind i en pose, og dem skulde hun ligge på i nogle nætter. Han var inde i et kammer for sig selv at få dem syet ind, og så rejste han. Noget efter vilde de se, hvad der var i posen, da de havde fattet mistanke, og da fandt de nogle stykker...
Skrædder-Thomas var en gang henne i Farsø at sy hos kræmmeren, og så havde de givet ham en gammel lærebog til hans børn, for han havde mange af dem og var en fattig mand. Han vilde nu også gjærne have en stor dram, når han kunde få lejlighed til det. Så var det en aften, skrædderen havde fået en forfærdelig stor dram, at han skulde til at hjem, og han...
Der boede en skomager i Brande by, de kaldte Povl Nirlnger; han var meget fattig og havde en stor familie, så det kneb ham svært at skaffe føden til den. En dag om vinteren kommer Kjeld Langkjær derned og siger: Kan du sy mig et par lange støvler, Povl? Ja tak, han blev jo svært glad over det. Men lad mig nu se, du gjør dem rummelige og dygtig lange...
