Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Hansen arbejdede en gang nede i Branderup mølle, og der havde do samtidig en skrædder at sy. Ham skulde Jens Hansen sove ved om natten, og det var han kjed af. Den første aften, lav de havde været i seng en lidt, så står Jens Hansen op og går from og tilbage ad guivet med hans store økse i lianden, den stod nemlig der inde i kammeret. Så giver han...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Else Mikadsdatter er fodt den 4. april 1832 i Mogelmose, Hammer sogn i Vendsyssel. Hendes forældre boede der, og moderen var født der, men faderen var fra Horsens by. Kun faderen fortalte noget for hende, ellers har hun hørt alt, hvad hun har meddelt mig, sådan rundt omkring. I 22 år har hun gået omkring og syet for folk. Hun har boet i Vodskov by i 16...
da.etk.JAT_06_0_00907
Kristine Frederikke Schnevoigl er født den 23. juni 1827 i Lovskal. Hendes moder døde, da hun var i sit 4. år, og faderen, da hun var i sit 18. år. Han var født i Viborg, men bedstefaderen var fra det tyske Slesvig, og bedstemoderen fra Fyen. Faderen sang somme tider nogle viser af den gamle slags, og hendes historier har hun lært af sin moster Marie,...
Jesper Pedersen Talnnd, almindelig kaldet Jesper Skrædder, er født i Nørre-Talund den 7. oktober 1823. Faderen var gårdmand der, og Jesper fik et stykke af faderens mark at bo på og har siden boet i Sammelsted by. Men for en 15 år siden solgte ban stedet og kom så her ti) det lille sted ikke ret langt fra Nygård skole, hvor han endnu er. Han lærte...
En skrædder her i Nørby digtede selv sin gravskrift, og den lod da sådan: Kristen Hansen, Nørby skrædder, han har syet så mange klæder snart til store og snart til små, dermed han udi graven går, med sin saks og persjærn han sig slænger, han sig ind i Himlen trænger.
Biskop Tage Muller holdt visitats i et sogn i Ribeegnen, og der stillede en gammel degn i en vest med glasknapper. Bispen opdagede det og kom hen og pillede ved dem. Hvad er det for nogle knapper, J3g synes, de er af glas. Ja, det kunde han jo ikke nægte, hans kone havde syet dem i. Ja, det kan vi sandelig ikke have, glasknapper i en vest! vi må have...
Pastor Màberg i Giørding havde forhen været skræddersvend og senere dragon. Når der blev bestilt bryllup hos ham, tilbod han sig med at sy brudgomsttfjet. Pastor Corydon holdt auktion, da han skulde flytte, og alt blev solgt, endogså hans skrevne prækener. Men han syntes ikke, folk bod godt nok på sagerne. Det koster jo ingen ting, gik han og sagde,...
De sad et sted og talte om, at det var så vanskeligt at opdrive en sypige, og så lager en gammel smed ordet og siger: Ja, det kan være sandt nok, for a ser det hjemme til vort. Hver gang vi skal have et korn syet, så er der en ny sypige. Men det har a nu aldrig regnet, for min kone, Karen Marie, htm har altid været en Per Nittenskid. Da nogle talte om...
Der tjente en dreng i Lygumgårde præstegård, og han var meget uartig. Kun præsten var han bange for. En dag havde han gjort nogle skjælmsstykker, og så havde de truet ham med at sigo det til præsten, når han kom hjem. Om aftenen, da dreugen var i seng, kom præsten og gik op gjennem en gang, der var tæt ved drengens kammer. Han hører det, bliver ræd og...
Der boede en gammel mand ved kirkevejen hen til Malt der omme ved hovleddet, og han var skrædder. Så havde han været i Maltbæk at sy, og da han gik hjem, kom han forbi kirken. Der gik en hvid hest sønden kirkeD og græssede, men han blev ræd for den og troede, det var en gjenganger. Men endelig opdagede ban, hvad det var. Nu var han meget stam, og da han...
Der var en kroerdatter, der døde. Så fik de fat i en sypige, der skulde hjælpe den afdødes søster at sy ligtøjct, det var nu skikken den gang. De sidder altså ved bordet og syer, og så falder det sypigen for munden: Tor du sidde ene her inde? For liget lå på strå i den samme stue. Ja, det turde hun godt, og så går sypigen ud, men datteren sidder og...
Der var en mand, der hed Skade-Kræn, han boede lige norden for Hvilshøj i Øster-Brøndcrslev, og hans kone hed Karen Hede. Så skulde de have tækket, og hun skulde være foruden og tække, men han skulde sy. Der var nu lave Vffigge, og de var murede af kampesten, hvor der sad nogle pigge af dem ud sådan hist og her, for det var jo ikke så akkurat muret. Så...
Der var en karl, der kunde ikke sige 1. Min moder var der at sy. Så skulde der være bryllup i nabolaget, og hun spurgte ham da, om han skulde ikke med. "Næjj, a mo it komm dær førend i awten, så skal a dæråp mæ sorrwåst, får a hår it andt å go i end mi karr" (han mente hans træsko). De brugte den gang sur ost på fade til gilder. Den spistes med godt øl...
Her ovre i Randbøl boede sådan en pudsig mand' der hd Lavst Mikkelsen. Han var tækkemand, og så havde ha nogle drenge til at sy for sig et sted. De vilde have løjer mc(' ham og hk fat i et bræt, som de jager imod nålen, så ha11 kunde ikke få den ind, og så råbte de: Bæjer naer mæ æ noel!<( Dot blev de ved med og bildte ham så ind, te han jog imo^...
Ane Astrup der boede i Over-Astrup, havde navn til hvert eneste får, de havde, og det var endda mange. Det var morsomt at høre hende tælle dem ind om aftenen. Jeg kan huske lidt af hendes remse, den gik sådan: Sulling å Mulling å Tørk å Bommeroudt å Grofændt å Hwistipig å Kråånnak å Sybæ?e å fåes å mowes å (så kom deres børns, som hun nævnede ved navn)...
Peder Nørum, der boede i Skovby i Gjellerup, var tækkemand og var undertiden noget vanskelig over for dem, der skulde sy for ham. Så kom nogle drenge i tanker om at ville have spil af ham. Det var et gammelt stuehus, de tækkede på, med en åben skorsten, og den lod de nålen løbe ned igjennem, så den kom med spidsen ned i ilden, og da den var bleven dygtig...
Der var en tyvebande her på egnen, og Thomas Stald og Wolle Ast de var hovedmændene, de boede i Lystrup Treide men ikke i ét hus. Alle Lystrup mænd var mistænkt som tyve og hælere, og de sagde, at der kun var én ærlig mand i byen, og det var en tyrk, men den mand hed også Tyrk. De kjorte omkring og stjal, og de lagde dyner på vejen at kjøre på for ikke...
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
