Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
Min faders faders fader var smed i Skagens skibssmedning. Sa var han en gang kommen hjem en aften at se til hans kone. han var fra Skibsbg nordost for Hjørring. Da siger hans kone: Ulvene er sa slemme. Vi har glemt at lukke svinestidøren. Sa vilde han ud at se efter dem. Da stod der to, og han var ræd for, at de maske nu havde taget soen. Han og hans...
I en svine- og få resti må en aldrig sky vie med en skovl, for så sky vier en held og lykke va'k fra de kreaturer, der er der og kommer der for eftertiden. Heller ikke ma der fejes med lime. Vinkel.
Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
Kristoffer Mavebrækker sad ude på kålgårdsdiget og åd pandekager otte dage før hans moder fik ham. Sådan sagde han. Han var broder til æ Store-Svin og Mette Katrine Svinekone eliler Svine-Mette Katrine. Æ Store-Svins kone hed Onde-Birret. Store-Svin hed Jens Glerup og havde en stor poge på den ene kind. Begge gik de med en stor glarkiste på ryggen,...
En fattig kone, de kaldte Svine-Karen, kom tit til Nielstrup at tigge. En gang kom hun ind til min oldefaders forældre og gik med et bitte barn. Konen i gården havde også et barn, og da hun gjærne vilde til Randers, så siger Karen: "A kan så mænd gjærne blive og give dit barn patte imens". Hun blev der så den dag og paste barnet. Men siden, da min...
Mine forældre fortalte efter deres forældre, at en skjæppe kartofler kun kostede 6, 8 sk. De kaldte dem svineføde. I min tid kostede en gang rugen 25 rigsdaler en skj. Min fødegård kjøbtes for 3300 daler og solgtes en halv snes år efter for 33000. Thomas Søgård, Katrup.
Den, som på pintsemorgen kommer forst op, kaldes morgenkat, den sidste koryivw (også smnéhøved eller pintsegris). Den, som forst får hovederne ud, kaldes græstyv, den sidste svinehoved. Den, som får dem sidst ind om middagen: middagsgjcek. Den, der forst får hovederne hjem om aftenen, gjenner æ kok til æ rane. Æ svinehoved vil de andre hyrder drille, og...
Svinet blev slagtet kort før julen, og når de i huset skulde have store fremmede i juletiden, kom svinehovedet ind på bordet. Svinetæerne blev gjærne spist juleaften til kvældsnætter. Forst fik de byggrød og stegt pølse, og så læste de og spilte kort, og når de så var færdige dermed, fik de grisetæerne til sidst. Niels Kristensen, Tørring.
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Vejen fra Frølund til Gjellerup-By går nu igjennem Bommeskjær, men i gamle Dage gik den norden for imellem dette og Svinevad. Her har der om Natten gået en So med et Læg Grise lige tæt ved Broen over Bækken. Niels Vestergård. Gjellerup S., Hammerum H.
Det var imellem 1825 og 1830, da havde de i Bevtoft Mølle to vældig store fede Svin, og de kunde sådan gå fra Svinehuset ud i en Indhegning uden for og røre sig. Da de var nu bleven så fede, som de skulde være, skulde de jo slagtes, og Dagen blev bestemt, men så lige før blev de stjålne om Natten og forsvandt sporløst. Tyvene havde gået ind i Svinehuset...
Kristen Hjort i Starholm (Gale Kristen Hjort) ejede Råbjærg Kirke, og så bød han Beboerne den til for en Bjærgelod, da der lige var strandet et Skib her norden. Men de kunde ikke blive enige om at kjøbe den af ham. Deres Bjærgelodder var lige store, men de mente ikke at burde give lige meget for Kirken, det skulde gå efter deres Hartkorn, tykte de. De...
Det halve Svinehoved, der har været på Brejnholm Mølle, er nu lagt ned i Grunden under den nye Mølle, som er bygget i den gamles Sted. I Gårdens Skjøder står der altid betinget, at Svinehovedet skal holdes vedlige med Strikke. Bernt Jensen, Gjedved. Åle S., Vrads H.
Der var én, vi kaldte Tosse-Niels, han boede i Fattighuset, og så gik han omkring på Sognet og var 8 Dage hos én og 8 Dage hos en anden. Han kunde blive forvandlet til en Varulv. Jeg var som lille Pige Barnepige og tjente hos Anders Hansens Enke, der boede på Lindhøjgård. Den lille Dreng, jeg passede, vilde så gjærne ud og se Kreaturerne og Svinene, og...
Et andet Sted ovre på Vesterø var de så Fandens plagede af Ellefolk, som i lang Tid boede under Hestestalden, og de kunde aldrig have Hestene i Ro, for Ellefolkene plagede dem, så de hverken fik Lov til at æde eller hvile sig, og til sidst døde de. Så holdt Manden Stude, men de kom til at stå ovre i Nødset hos Køerne, og dem kunde de godt have. Så lavede...
Om en af dette Sogns Høje og sammes Beboelse af Bjærgfolk har man følgende Fortælling. Den ene af Portene i Morten Knudsens Gård i Nørre-Esterbølle vendte i forrige Tider lige ud mod en tæt udenfor samme beliggende Høj, medens den anden Port var lige over for samme, så at der altså var fri Fart gjennem Gården, når Portene stod åbne. En Dag kom der et...
I en gård i Jelling kunde de ikke kjærne smør. Idet nu konen sætter en potte fløde på ilden, ser pigen det og siger: »Skal a gjøre det?« »Ja, gjør du det kuns.« Så veuder hun potten og hælder fløden i ilden. Dernæst sætter hun potten over igjen og giver sig til at koge noget sygemad. Da det var færdigt, gik hun hen til den formentlige heks med madeu og...
I Sundgården på Tyholm ved den uordre side af Limfjorden havde de sådan en masse rotter, at de næsten underhulede gården og var en sand plage. En dag kom der en Nordmand, som rejste omkring og solgte et og andet, og vilde blive der om natten. Kromanden klagede over sine rotter, og dertil svarede den anden, at det kunde være, han kunde jage dem væk. Så...
