Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Det var i den tid, Fynboerne havde øl, der var 3, 4 år gammelt, da kjørte en gårdmand en dag ad by, og så kom karlen og husholdersken i tanker om at tappe sig et krus øl af det bedste anker i kjælderen. Som de nu var ved det, kom deten vogn kjørende ind i gården. De løb op i største hast og glemte at sætte hanen i, så alt øllet lob ud, Men det var ikke...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Pedor Burkal boede i en lille kabork på Almstdk mark. Han og hans kone og en anden mandsperson gik omkring om natten og klippede får. Peter var nu af en tyvefamilie der oppe i Burkal. Folk kom så efter dem ug nåede dem der ude på Slav mark, lige idet Peter vilde rende over id dige, men så kom lian til at jage uldsaksen ind i livet, og det voldte hans...
Der boede en mestertyv her ovre i Lem, de kaldte Tyve-Soren Nielsen. Han sagde altid, det var godt, han kunde komme, hvor han havde for været. En gang tog han sig for at gjøre sig til kjøbmand, og så vilde han hen og kjøbe svin. Han bildte kromanden ind, at han havde kjøbt så mange svin sammen, og ban havde ordret folk til at møde ved kroen til en vis...
En pige kom ind et sted, hvor de havde skræddere. "A så ingen svin herude", sagde hun, "og vores er bunden". "Hvad mener du med det?" sagde de. "Ja, a tænkte, I var ræd for svinene, siden I er kløven op på bordet". Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
A tjente ved en kone i Borup, der hed Stine. Hun samlede tidlig om foråret gjelspirer nede i åen, og dem kogte hun i salt vand, og så stuvede hun dem ligesom snittebønner med jævning af mælk og mel. Gjelspirer gror somme steder i grøfter og pletvis i åen. Bladene ligner pastinakker, og de tilligemed stæuglerne bruges først om sommeren. Vi bruger dem til...
På Hessel er alt så gammeldags. Jeg var der ude i sommer til eu begravelse. Så gik jeg hen til en af svigersønnerne og fik at vide, hvor lokummet var. Nå, så udforte jeg min forretning, men da horer jeg sådant spektakel neden under mig, og så ser jeg, at hullet er åbent ud til svinebovlen, og svinene stod og sloges om det, lige så varmt, som det var...
Ved at sætte hanen fast i et olkar eller en øltoude, må man kun slå tre slag på den. I'. Jensen.
At stege fisk på gløder bruges endnu, men at koj ved tørret gjødning sees sjælden. G.Sørensen, Anholt.
I en af Lindgårdene, Skjød sogn, havde de ikke andre karmon i huset end en skjæppe, den vaskede de op i og malkede i, og de havde ikke anden selde end en sæk. Den stod bestandig med malet korn i, for de fik molgrød 21 gange om ugen. De havde stort svinehold, men hvor mange de havde, vidste de ikke selv, for svinene gik ude i skoven, og så havde folkene...
1 Gejsing skov fandtes endnu vildsvin i begyndelsen af forrige århundrede. Hans Knudsen i Gejsing har fortalt, hvordan man bar sig ad med at fange dem. De havde gjærne deres gang gjennem et hul i et eller andet hegn, og der hujede man så en stærk gren, som groede over hullet, sådan at den dannede en bøjle, og i den gren saUe man en tveægget kniv fast med...
Mine forældre boede her ude vesterpå efter Hejnsvig, og de fortalte der ude fra, te to ulve var gået ind et sted til et svin, der stod i et hus, som var lukket af med torv, og så tog de det, men svinet skreg, og så hørte folk det og kom efter dem og fik svinet fra dem. Et andet sted, hvor der gik en hoppe ude på marken, der var hildet, kom en ulv efter...
Efter 1075. Når svinene slæber til leje, vil de snart lægge grise.
Svinet skal slagtes på ny og gåsen på næjj, far og fa*, når det er til stejj. Svinet er da lettere at gjøre rent, navnlig er hårene lettere at fa af. P. Kr. Pedersen, Gr.
Svinene gik forhen ude bestandig og var så forsult, at en skulde have frygt for at komme ud at buksercre, de var der straks for at tage det, snart før det kom for dagens lys. Det gik så vidt, at de en gang bed pungen af en dreng. Pas Thomsen, Hvilsager.
Notatu dignissima om heste. Når man vil skjære en hest ud, da skal man forvare, at der er ingen svin hos, til så længe han er lægt. Hvis noget svin kommer udi stalden, som hesten står, eller på marken lugter på samme hest. eller rører hannem, da døer han; dersom han er skåren, svæller samme skade op af samme natur, at svinene haver været hannem sa nær,...
En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
Skolens nuværende have er de gamle plantebedo, hvor hver mand havde et lille firkantet stykke at så planter i, og det var indstængret med pæle. Når planterne var rykket op, la stykket til fællig. Det lå sa til næste forår, og svinene tumlede og rodede i det, for de gik jo på gaden. Søren Sørensen Mosegård (Greve Søren), Nordby.
I Skarreso kirkebog står: Festum visitationes Maria havde Søren Sørensen og Maren Jensdatter, som begge vogter svinene i Marie Malene, et uægte barn til dåben, som blev kaldet Maren, og baret af kohyrden Jens Skovfoged* hustru samme steds. Da der i det øvrige vare ingen faddere uden menigheden selv, som var til stede. Pastor Menlengracht, Onsbjærg.
