Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
56 datasets found
Danish Keywords: svane
Peder Kvist Svane er født den 24. marts 1823 i Hornum skole, hvor hans fader, Jens Kristian Svane, var lærer. Han blev som mand bosat i en gård tæt ved og har altid boet der i byen. Nu for 4 år siden afhændede han gården og kjøbte det lille hus i byen med have til, som Marie Vind tidligere havde boet i. Det var 1853, han blev bosiddende, og han har gjort...
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
da.etk.JAT_06_0_00787
Lever af en hane og ikke af en svane, svanen er hvid, til en pige får jeg sat min lid, jeg vil onske at være udi hendes kammer foruden al klammer, ikke for min ære at spilde, men for at tale med hende, så meget som jeg vilde, hun gav mig et forgyldent skrin. Skrinet i mit hjærte står, der står tre bogstaver åpå. Det ene er et E, jeg vil hende gjærne med...
da.etk.JAT_04_0_00129
Før den 22de februar måtte gåsen ikke blive drækket. Den kone, som gjorde vejr den dag, hun satte pek ved gassien, for før den dag havde den ingen pek og kunde ikke drække. Med den kone havde de megen spøg om det. Her i byen begyndte de ved en gård, do kaldte Bys-ende, den ligger midt i byen ved vestre side. Så gik det nord på, og der efter sprang det...
da.etk.JAT_04_0_00109
Når hjejlen flyver i slæt og siger: kyhy, siger den: kjør hø, og så skal vi passe på, for så vil det blive vanskeligt vejr.
da.etk.JAT_03_0_01328
Der kom en ny præst her til Hvirring. Han kjør te en dag til Hornborg, som var anneks ligesom nu. Da nåer de en gammel kone. “Vil hun kjore med, nio'r?” -- “Ja tak!” — “Nå, hvordan ynder hun den nye præst?” — *A véd det såmænd ikke, for han har hverken gjort mig ondt eller godt, a kjeuder ham ikke”. Ved åen var der et bredt vadested. Dtr kjorer de ud...
da.etk.JAT_02_0_00113
Stiftamtmand Thygesen kaldtes i Frankrig “den rige Dåne”, men døde dog næsten som et fattiglem. Han bød på et portræt sammen med Napoleon ved en auktion. Men Napoleon lod ham til sidst have æren, den rige Dåne kunde han ikke hamle op med. Do sagde, de forstod ikke, hvordan hans penge kunde slå til. “Mine penge får aldrig ende”, sagde han. Men de fik dog...
da.etk.JAT_02_0_00104
Amtsprovst Schmidt fra Væær var på visitats i Åle. Da er der en bondemand, der siger: „Kan det gå an, at vor præst drager af by og lader æ degn kaste jord på æ lig?u Provsten besindede sig på, hvad han skulde sige til det, men så tager han ordet: „Så han det, min gode mand?" — „Ja misæl så a det". — „Ja, så så han jo og, det kunde gå an". Dermed måtte...
da.etk.JAH_06_0_00915
Gamle pastor Vittendorf i Hvirring havde været skibspræst. Han sad en gang og fortalte: “Jeg tror på sjælevandringen. Jeg tror, at jeg bar været på en anden klode, før jeg kom her. Jeg er sikker på, at jeg bar været en hest, og jeg kan lige så tydelig huske, at jeg stod bag døren. Men nu er jeg præst og er stegen i værdighed”. Så havde han en søn, der...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: “Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe”. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: “Skål, Kristian...
da.etk.JAH_06_0_00778
En mand, der boede i en bitte hytte ude ved Ravrum søsten, sagde: “A har en hård nabo, men a har og en fredelig nabo”. Han mente jo stenen. Det var den eneste bopæl der ude i den egn. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_06_0_00472
Da Mariager kloster blev reven ned 1788, arbejdede min fader der som murer. En hel del kister blev så taget ud af begravelserne og skulde jordes i kuler på kirkegården. Indtil disse blev færdige, stod kisterne i stabler i våbenhuset. Der var også en kiste, som aldrig kunde være lukket natten over, låget var altid afe om morgenen. Det var en abbedisse i...
da.etk.JAH_06_0_00314
Ude i Kæmtrup hede norden for Hobro var der en, der slog en kræmmer ihjel, og så rejste han væk og var henne i 20 år. Da han kom tilbage, sagde han: “For 20 år siden ved Kæmtrup høje der skød jeg en fugl, der lignede en svane, og under dens vinger lå tusende rigsdaler”. På de ord blev han greben. Niels Jensen, Glenstrup.
da.etk.JAH_05_0_00497
Peder Svanes fader Kristian Svane, der har været lærer i Hornum, var først arbejder på Urup. Der sad han og spilte polskpas med en løber fra Ft isenborg, og de blev ved, til klokken var ti om aftenen. “Nu”, siger loberen, “nu må jeg ikke spille længere, for jeg skal hjem og klæde min herre af”. Da havde han 6 mil hjem. Løberne havde en stok, der var en 3...
Forpagteren på Rask sagde til en gammel mand, der hed Niels Pedersen: “Du har fået meget brændevin ber nede på gården”. Dermed mente han, at Niels nu var en gammel mand og havde gjort hove i mange år. Han gav nemlig undertiden en flaske brændevin til hovfolkene. Niels Pedersen svarede: “A har død og pine tiere fået for lidt end for meget, herren”....
Før de her omkring fik pilleværk i møllen, sendte de en pige derned for at stå og selde det, der blev gruttet. Men det blev jo ikke rent. Når kvindfolkene så kogte grød, skulde de stå og skumme avnerne af mælken, og folkene kunde godt spise grøden, om der end var dygtig avner. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_05_0_00014
Bysmeden fik korn for vedligeholdelsesarbejde, og når det blev leveret, gjorde han gilde. Når kornet blev målt, skulde skjæppen løbe over, og det kaldtes, at de “gav udmål”. Skolemesteren fik sit korn tredje juledag. Da kom hver med sit rug og byg og blev beværtet. Sådan som degnen stod for dem, sådan skjønnede de på det men topmål skulde der i alle...
Julegilderne skiftedes hvert andet år. Det var ungdommens gilder. Der var 6 gilder hvert år i julen, og 6 i det øvrige år. Julestuerne holdtes med i det mindste en dags mellemrum, altså f. egs. juledags aften, tredje juledag, femte juledag, nytårsdag, en aften imellem nytår og hellig-tre-konger og hellig-tre-kongers dag. Sommerstuerne var...
da.etk.JAH_04_0_00365
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal “rime”, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
da.etk.JAH_04_0_00116
Hver ny mand i byen skulde, så snart han mødte i lavet, betale en pot brændevin, og havde han den ikke med, blev det ham betydet, at han skulde give den. Dermed var han inde i byens lav, og det kaldtes “indgang”. Så deltog han med dem i det hele. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_04_0_00100
35