Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
80 datasets found
Danish Keywords: svag
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
da.etk.JAT_06_0_00985
Karen Marie Jensdatter er født den 29. oktober 1814. Hendes moders farmoder var godsejerfrue Lange til Gyllingholm. Hun blev 100 år gammel og var til sidst rørt af et poppelsislag. Men tørst havde hun da solgt gården og endte sine dage i Kjøbenhavn. Den ene af hendes sønner, Jens Nielsen Lange, var vidtløftig og slem til at spille kort, og så satte han...
da.etk.JAT_06_0_00944
Det gik tit på, at pastor Gjolbye lod sin karl ride her op til Rønbjærg kirke for at sige, at ban ikke kom til tjeneste. De enkelte gange han kom, sagde ban kun lidt, og til sidst vilde han ikke gå på stolen, men stod i korsdøren og sagde et par ord. Til dagligbrug kom han aldrig op før klokken halvfem. En dag kom a og vilde betale miu tiende. Så gik a...
da.etk.JAT_06_0_00634
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: “Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod”. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
da.etk.JAT_06_0_00160
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: “Det er...
da.etk.JAT_04_0_00064
Da Klara var 15 år gammel, tog hun en salmebog og sang: O fryd, jeg nu kan trøste mig. Da hun blev 20 år, sang hun veltilfreds: Nu velan vær frisk til mode. I sit 25. år sang hun ængstelig: O herre, frels min svage dyd. Da det 30. år var nået, kvad hun i mol: Det lyder som et tordenslag. 35 år gammel istemmede hun: Når vi i nod og fare stå. Da den anden...
da.etk.JAT_03_0_01813
En enkemandsspids er en fordybning i panden fra hårranden nedad og tyder på, at den, der bærer den, skal blive enke. H. F. F. Rigdom eller fattigdom i ægteskabet.
da.etk.JAT_03_0_00718
Gårde i Vesteregnen, som for hundrede år siden kun kunde holde en fire kreaturer, har nu tolv heste og 30 — 40 fækreaturer. En mand, der er født i en by nær ved Herning, fortæller, at han tjente på en gård der, hvor han om vinteren stod i laden den halve dag og tarsk, og om eftermiddagen kom ind at strikke strømper. Hele gårdens folk sad da og bandt til...
da.etk.JAT_03_0_00333
Det var ved et ret mærkeligt tilfælde, at den ca. 300 tdr. land store mose kom til at høre til Muselund. Denne gårds jorder grændser til Elling, og der boede en meget gammel affældig mand, da jordskiftningen foregik. Han var så svag, at han ikke kunde gå, og man kjørte ham da ud i marken, den dag det skulde gå for sig. Han sad på en stol oppe på de høje...
da.etk.JAT_01_0_01612
Bliver noget kreatur revet blodigt af dyr, så skal der på stedet, hvor blodet er, gjores en ild, og det forbrænde, ti går der et frisk fæ over, da bliver det svagt (dier dor snart.
da.etk.JAT_01_0_01182
Hr. Karl Hansen korn fra Jylland her til. Det var en ridderlig mand, og han lagde meget ud for børnene om at gjore Guds vilje. “I er endnu unge og kan ikke udrette meget,” sagde han. “men det stunder til, og når I så efter endt dagværk lægger jer til hvile, tænk så på, om det er efter Guds vilje”. Han gav de fattige megen mad til højtiderne. På grund af...
da.etk.JAH_06_0_00899
Manden i den største gård i Skjellerup var også landmåler, han hed Lavst Meldgård. Han havde lært det ved landinspektør Sørensen i Laven Hovgård, men havde jo ingen egsamen taget. Så drog han ud, hvor de vilde have ham at stykke jord ud og måle op. Når han så havde målt op og tegnet kortet, skulde han hen til Sørensen og have hans underskrift, ellers...
da.etk.JAH_06_0_00105
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at...
da.etk.JAH_05_0_00525
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
da.etk.JAH_05_0_00032
Der var en tjener på Engelsholm, som hed Gert og var justitsrådens øjesten, han var nu sådan noget af alle slags. Så skulde han leje en husholder til ham, for justitsråden kunde ikke godt have fruentimmer. Nå, han får også en kjøn husholderske lejet. Nu vilde herren have at vide, om hun var vakker, og om hun var skjøn. "Ja, det er Dæwlen bandet det...
For en halvfjærdsindstyve år siden var der en grumme klog mand i Dollerup ved Horsens, der hed Jens Pæjesen. Han havde en bog, hvori han kunde se eller læse sig næsten til alle ting. Han kunde se, når der kom fremmede, og han kunde også kurere syge folk, selv når dokteren ikke kunde, dette var der såmange, der vidste dengang. Min meddeler fortalte: Der...
da.etk.DSnr_06_0_00755
Min Oldefader Hans Pedersen blev svag og var syg i mange År. Han har selv skrevet sådan i en af sine Bøger: »Næsten 50 År jeg haver båret Korset, og næppe én Dag har været fri. Gud løs mig nu snart ud herfra til Helbred eller til min Grav.« Der blev forsøgt mange Midler til hans Helbredelse. En Gang blev Stuen, hvori han opholdt sig, så stærkt opvarmet,...
da.etk.DSnr_06_0_00626
Der var en gammel Kone i Skovby, de kaldte Ma Svottes, hun var Moder til Hans Svot, og hende var a lige så ræd for som en Hare for en Hund. A gik jo meget i Skoven og samlede rådne Pinde, og det gjorde hun også. Men a turde ikke følges med hende og heller ikke gå fra hende. A stræbte at samle Pinde, til a svedte, men det kunde være det samme, hvor meget...
da.etk.DSnr_06_0_00500
35