Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han : Ildtang, månen, harve, tragt, fjervinge, plov, hammer, kurv, huggeblok, nogle, sav, kniv, vogn, vinter, sommer (nodig). Hun: Skuffe, dør, solen, tromle, potte, balle, tallerken, okse, jorden, dyne, flaske, gryde, høst, mælk, eddike. Intetkjøn: Hus, vand, ler, låg, gjærde, led, bræt, glas, fad, sul, træ, forår. Således på Moen. Ny kgl. saml. 721 b.
I min barndom tog folk fra Hansted ud på havet med deres dæksbåde og sejlede ud til noget, de kaldte Højrev, midt imellem Danmark og Norge, så de kunde se fyret på Lindenæs. Der var 6 mand på hver båd, og de var da altid borte i tre dage. Jørgen Gårddal, der var en gammel mand, var med en af bådene, og så gik det sådan en gang, at de den tredje dag fik...
Skolelæreren gik til jul omkring med skolebørnene og sang i gårdene, og bagefter kom så gårdfolkene hen til ham med brod og sul. en halv gås og et stykke flæsk. Det kaldtes da mywe (o: nnie). Sådan gik det til i vore forældres tid. Læreren gik også ud på marken og talte tienden for herremanden, og først når tienden var talt, måtte de kjore kornet hjem....
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
To studenter fra Kjøbenhavn var ude på en ferierejse, og de gik da omkring her i Jylland. Sådan kom de også til Skarrild. Der træffer de en kone uden for en gård og da det var varmt, beder de hende om noget at drikke. Konen bad dem strags ind og beværtede dem både med mad og drikke. Men forst havde hun jo spurgt: Hur æ di bæer tåw kåål frå?" Vi er...
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår,...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
I Vest-Himmerland får de trinde kartofler med en æggekage til. Denne er lavet som en anden æggekage med lidt ibagt flæsk, og så får de ikke ikke anden sul til kartoflerne, ja, end ikke en gang dyppelse. Kartoflerne bliver hældt af på bordet, og enhver skal selv pille sine. E. T. Kristensen.
En fattig Nordmand kom en Aften til en Bondegård og fik Lov til at blive der om Natten. Hans Pose, som han havde samlet Brod og Sul i, lod han om Aftenen stå i Bænkekrogen, men om Morgenen, da han kom op, så han, at en lille Mus havde gnavet et Hul på Posen og gjort sig til Gode med dens Indhold. Han gik så ud i Kjøkkenet, hvor der brændte et Bål på...
En Juleaften skulde Nissen have Julegrød og Sul til, men Pigen syntes, det var for godt, og tog det fra ham. Men så vilde han hævne sig og skal have handlet sådan med hende, at hun døde af det. Ane Johanne Hansen, Utterslev.
For noget over 50 år siden var Tyholm forfærdelig plaget af rotter, og ingen kunde have noget i ro for dem. Så kom en gang en gammel Norsker, som gik og tiggede, og rotterne gnavede om natten hul på hans pose og åd af hans sul og brød. Han fandt sig om morgenen så fornærmet på de ubudne nattegjæster, at han kaldte alle Tyholms rotter til sig, og de måtte...
Nu skal a fortælle en Bandfærdig historie, for ham, a er opkaldt elter, han var med i spillet. I den røde smedje, der ligger lige uden for Uslev (Vogslev) bom, der samledes alle svendene fra Nibe hver Løverdag afteu, og så sad de der til Mandag morgen. Så var det også en aften, da var der eu del forsamlede og spillede kort og nogle tilskuere. Én af dem...
