Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Sommerfeldt, der var i Skamby Ira 1851 til 60, beklagede sig til sine jomfruer over, at røgteren og karlene, når han kom ned til dem, kaldte ham et vrævl, og når han kom til skolebørnene ude på skolepletten, så råbte de: Nu kommer Fanden! Rom han til de Skamby husmænd, skjældte de ham også ud, fordi han sagde, at de ikke måtte have svineri på...
Pastor Ebbesen satte det spøgeri væk, der var i Ågård, Han kom en aften ved solens nedgang og gik så ind gjennem stuerne og ud i kjokken og kjælder og efterså det hele. Så gik han ud igjen den samme vej, han var gået ind, og gik så sin vej. Pigerne så på ham, og han sagde ingen ting. Knæpkonen vilde stjæle æg og smør fra præsten og pinde fra hans...
Den 82-års gamle oldiug, gårdmand Peder Larsen i Lov by her i sognet har fortalt mig, at da kvægsygen første gang indfandt sig her i amtet, var de smittede byer spærrede, og han, ved at være blandt de vagthavende, ofte med andre havde søgt ly om natten og i uvejr i troldstuerne i Bondebankerne. Da var stuerne således, at en karl kunde gå oprejst i dem,...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Der boede sådan et par sære folk ved Vorvadsbro en halv mil syd for Mos so, altså lige ved (luden å. De kunde have en hest og et par køei Der var kun to stuer, og i den første stod hesten og begge køerne. Hesten havde en dragkiste til krybbe. Manden hed Søren Fris, og han påstod, at en lille hund en gang havde frelst hans liv, derfor holdt han så meget...
Et sted i Klinte var de så sløsede med alting. Dørene var aldrig lukkede, og somme steder var de blevne belt benne. Altså havde høns og soen deres frie spil og gik inde i stuerne. En gang skulde de kjærne, og de havde slået fløden i kjærnen aftenen forud, men sætten var ikke bleven sat på. Da var der kommen en kok ind og havde sat sig på kjærnen og var...
Forhen sparedes der meget på lys, og belysningen om aftenen var da yderst tarvelig i stuerne. Når der var skræddere, skulde den være noget bedre, men det kneb alligevel for dem at se. Så havde de sådan øvelse i at give tanen et lille tryk. sådan at den kom til at ligge lidt på skrå, og den lyste da lidt bedre, meu det tærede nu mere tælle, og husmoderen...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Til beboelse haves næsten kun et par stuer med lofteskud over, og også her og der intet andet over end en hjald af lægter med flaver (d. e. lange torv, gravet på stærk grøn jord og tørrede i solvejr). Skorstenene er åbne til begge sider i stuerne med en mellemmur udi, så at varmen kan sættes i begge værelserne og således laves maden og tages varme for...
Snart det hårdeste arbejde, a har været med til, det var at slå kalk. Oppe i Hvirring kirkes våbenhus var en bænk, og når folkene i byen skulde have kalk, blev det båret derop, og så blev det først banket tort med en kølle af to kvindfolk for det var altid kvindernes bestilling. Derefter kom der vand på, og nu blev kalken tværet så længe, til den var...
Lars Buus på Ørumgård ved Randers var meget bekjendt i sin tid. Han levede af studehandel og kjøbte magre stude op alle vegne, drev dem så igjonnem hele Jylland og solgte dem i Holsten. Den rejse foretog han en gang om året, fulgte med studene der ud og kjørte vejen tilbage. Sine penge havde han i en kat, som han havde spændt om livet, Det var et bælte...
Om kancelliråd Hoht på Trøjborg er der fortalt så meget, og ligeledes om hans kone. Hun samlede så mange ting sammen, mange stuer fulde af bar underlighed. Hun havde koner, der kjøbte ind for hende i Tonder og anden steds. Da de døde, var der auktion over alt det, og den vilde aldrig få ende. Den varede i 14 dage, og så holdt de auktion et fjerdingår og...
Når frøerne søger op i høstakkene og kornnegene, far vi regn. I en regnfuld sommer er tusserne slemme til at Boge efter at komme ind i stuerne. Vends. A. E. Jakobsen.
Fragment af en præken. Så tænker I, at I æ nower stuer kåål, få de I kommer her mæ jer beslaAven wowwn å jer omskowet hææst, men lille Peer dæhænn ve æ lej kan komm lisse høwt i Himmerig som I. H. Br.
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Inden man rejser sig fra bryllupsbordet, går der en tallerken om for musikken og dernæst en for de fattige. Derefter begynder dandsen. Det har før været brug, at brudens fader forst dandsede en menuet med hende, og når den var til ende, overgav hende til brudgommen, som ligeledes dandsede en menuet med hende. Så kom turen til de øvrige slægtninge, og...
Da a var en lille knægt, var der en gang samling i Østergårdene. Det var tiendegilde, og busmændene var med. Nu sad de 12 gårdmænd i æ inderstue, og de 24 husmænd i æ uderstue og det fandt disse sig fornærmede over, skjøndt det var rimeligt nok, da stuerne var små, og de jo ikke alle kunde være i én. To af husmændene var de mest kjæphøje, og de...
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
